Rådet udtalte 11. juni 2024:
Rådet lægger til grund for sin udtalelse, at sigtede har udøvet stump vold mod de to hunde, som det fremgår af forelæggelsesskrivelse fra Sydøstjyllands Politi af 4. januar 2024.
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har tævehunden derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af journalen dateret 24. august 2023, bilag 1:
Personalet på internatet har observeret at hunden ryster, har haltet, og har svært ved at rejse og lægge sig. Hunden peb højt, når den skulle rejse sig. Personalet har observeret, at hunden har blødt fra mund og næse. Hunden vil ikke berøres på maven.
Under den kliniske undersøgelse observeres bl.a., at hunden går stille rundt i konsultationen. Der observeres ingen synlig halthed, men hunden giver et piv, da den forsigtigt løftes på bordet. Hunden har ikke let ved at rejse sig. Der observeres overfladiske læsioner udbredt i området over lænden i højre side, og der ses let blødning herfra. På hovedet ses en mindre læsion i den inderste højre øjevinkel, og der findes indtørret blod ved højre næsebor. Hunden bliver nærmest panisk på bordet ved undersøgelse af benene og hunden ømmer sig ved undersøgelse af bugvæggen/bughulen.
”Tæven har sår på snuden, blod ud af højre næsebor og en stor hævelse over højre øje. Der er mistanke om kraniebrud. Almenbefindende er upåvirket. Skaderne er foreneligt med traume.”
Billedmaterialet vedlagt sagsakterne, video 4, understøtter beskrivelsen i journalen.
Tævehunden fik d. 25. august 2023 foretaget en CT-scanning af bl.a. kraniet, hvor det kunne konstateres, at der var en fraktur af frontal sinus i højre side.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovenstående samt at hunden, som det fremgår af forelæggelsesskrivelsen fra Sydøstjyllands Politi, har været udsat for stump til grund, finder Rådet, at tævehunden ved at være udsat for traumer således at den fremstod smertepåvirket som beskrevet i journalmaterialet og bl.a. med en kraniefraktur, ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, og den er ikke blevet beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Hunden har ved at være påført traumer resulterende i, at den fremstod smertepåvirket og med de læsioner, der fremgår af journalmaterialet været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst varigt men og væsentlig ulempe. Rådet finder, at hunden herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling jf. dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har hanhunden derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Følgende fremgår af journalen dateret 24. august 2023, bilag 1:
”Hanhunden er halt grad 3 på højre forben. Ved palpation er der ikke umiddelbart tegn på brud men der er en kraftig ømhed i skulderregionen foreneligt med traume”
Det fremgår af journalen dateret 25. august 2023 bilag 3, ”halthed kan ikke lokaliseres der er ikke røntgenologisk forklaring. markant bedre i dag”
Lægges ovenstående samt at hunden, som det fremgår af forelæggelsesskrivelsen fra Sydøstjyllands Politi, har været udsat for stump vold, således at den fik kraftig ømhed i skulderregionen, finder Rådet, at hunden har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at hunden herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling jf. dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Politiet har beskrevet, at hundene havde ’’nedlagte ører”, slikkede sig om munden, havde ’’krybende kropssprog”, når sigtede var i nærheden. Hvad forårsager efter Rådets vurdering sådan adfærd hos hunde?
Svar ad 3:
Rådet finder den beskrevne adfærd kan være udtryk for angst og underkastelse.
Spørgsmål 4:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 4:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Afgørelse:
Ejer tiltalt for overtrædelse af tre forhold.
- Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3, ved at have udsat sine 2 schæferhunde for grovere uforsvarlig behandling, som for H1s vedkommende havde karakter af mishandling, idet tiltalte på ukendt vis udsatte hundene for stump vold, hvorved H1, pådrog sig læsioner med blødning ved højre øje, snuden, næsebor og mundhulen samt fraktur på ansigtsskelettet, og hvorved H2 pådrog sig smerter og ømhed og en hævet pote, ligesom den ved politiets ankomst på adressen var halt på det ene forben, alt hvorved H1 og H2 blev udsat for henholdsvis den højeste grad/høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
- Overtrædelse af hundelovens § 12, jf. § 8, stk. 2. Forholdet omtales ikke nærmere.
- Overtrædelse af hundelovens § 12, jf. § 3, stk. 2 og § 6, stk.1. Forholdet omtales ikke nærmere.
Efter tiltaltes forklaring blev det lagt til grund, at han var alene hjemme med sine hunde i perioden fra han kom hjem fra arbejde og frem til, at politiet ankom til hans bopæl, ligesom tiltalte var bekendt med, at hunhunden H1 blødte fra hovedet, og at hanhunden H2 var halt.
Efter bevisførelsen fandt retten det betænkeligt at lægge til grund, at tiltalte påførte hanhunden H2 de observerede skader. Retten lagde herved navnlig vægt på de observerede skader og deres omfang, og dyrlægens forklaring om, at hunden kunne være halt som følge af en forvridning, og at der ikke blev observeret blå mærker.
Tiltalte blev derfor frifundet for forhold 1 for den del af tiltalen, der vedrører hanhunden H2.
På baggrund af videosekvenserne, de fremlagte fotos, de dokumenterede journaloplysninger, vurderingen af CT-scanningen og forklaringerne fra to dyrlæger og politiassistenten fandt retten det bevist, at hunhunden H1 havde pådraget sig de skader, som er anført i anklageskriftet.
Dommen blev afsagt med dissens.
To voterende dommere udtalte herefter:
Efter de afgivne vidneforklaringer og det dokumenterede om karakteren af skaderne på hunhunden H1, herunder oplysningen om, at hunden havde friske blødninger ved politiets ankomst, finder vi, at der er ført tilstrækkeligt sikkert bevis for, at tiltalte påførte hunden H1 de anførte skader ved stump vold. På denne baggrund og efter Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse er det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 1 i overensstemmelse med tiltalen for så vidt angår hunhunden H1.
En voterende dommer udtalte:
Efter bevisførelsen kan det ikke udelukkes, at hunden H1 pådrog sig de anførte skader på anden vis end ved, at tiltalte udsatte den for stump vold, hvorfor det ikke er bevist at tiltalte er skyldig i forhold 1. Jeg stemmer derfor for at frifinde tiltalte i forhold 1.
Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. Tiltalte var derfor skyldig i forhold 1.
Straffen blev fastsat som en tillægsstraf af fængsel i 30 dage, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3, og hundelovens § 12, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 2, og § 8, stk. 2, jf. straffelovens § 89.
Retten lagde vægt på karakteren af forhold 1, herunder omfanget af de skader, som hunhunden H1 blev påført. Herefter, og sammenholdt med tiltaltes forstraffe, var der uanset tiltaltes ordnede personlige forhold ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste.
Tiltalte blev endvidere frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte hunde eller i det hele beskæftige sig personligt med hunde i 3 år fra endelig dom