Rådet udtalte 14. maj 2024:
Spørgsmål 1:
Såfremt de faktiske oplysninger i sagen lægges til grund for bevarelsen, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt Rådet kan tiltræde embedsdyrlægens konklusion om, at håndteringen af grisene nr. 1, 2, 3, 6, 7, 8, 9, 10, 11 og 12 må karakterises som grovere uforsvarlig behandling af dyr, mens håndteringen af grisene nr. 4 og 5 må karakteriseres som uforsvarlig behandling af dyr.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 21. februar 2023:
”Gris nr.: 1
Beskrivelse: Fotomappe, billede 1 - 16.
Smågris med en cirka vægt på cirka 35 kg og mager. Grisen gik i en almindelig sti, ikke en sygesti, sammen med raske og syge grise i ungsvinestald, 2. sti til venstre. Ved observation af grisen kunne der tydeligt ses at grisen var en såkaldt “ballon-gris”.
Grisen fremstod som nedstemt, hovedet hænger nedad, viser ikke interesse for omgivelserne, ørene var ubevægelige og den havde små missende øjne. Grisen ville ikke bevæge sig og da landmanden skubbede bag på grisen slog den en kollebøtte i stedet for at gå fremad. Grisen lander på siden og rejser sig ikke op igen, ligger passivt. Der kan også ses en bredere stilling på bagbenene end ved de raske grise. Den har en kraftigt udspillet bug og delvis brystkasse. Rygsøjlen var meget fremtrædende. Der manglede muskulatur på især skuldrer, hvor kammen på skulderbladet var tydelig (spina scapula). Der hvor muskulaturen på bagparten, bækken og lårbenet skulle være og er konveks, kunne der ses en konkav flade pga. manglende muskulatur. Tyggemusklen (m. masseter) på underkæben var også mindre i tykkelse og omfang, sammenlignet med grise i samme alder.
Derfor får underkæben en skarp og tydelig bagkant. Fra lige bagom skulderbladene kan der ses at ribbenene er skubbet udad, mere og mere, jo mere bagud undertegnede kan se. Derefter fortsætter bugvæggen udad, inden den går skarpt indad lige foran bagbenene. Det vurderes at bugen er mindst 10 cm længere ud, på begge sider, sammenlignet med raske grise. Grisen blev aflivet og obduceret. Ejer oplyser at han havde kendskab til grisens sygdom og at han havde haft andre grise med samme symptomer. Ejer beskriver at de alle var døde eller aflivet. Grisen blev aflivet i forbindelse med besøget. Ejeren oplyste at grisen ikke var blevet behandlet.
Obduktion: Ved åbning af grisen med skalpel, var trykket i bugen (abdomen) så stort at tarmene direkte komme ud af bughulen. Der var ikke plads til tarme og andre or ganer i bugen (billede 7, 8). Tarmene var fulde af luft, men kun meget små mængder foder. Mavesæk1en (ventriklen) var næsten helt tom. Hele bughulen (abdomen) var fuld af hvide tråde og belægninger (fibrin), både på tarmene men også på bugvæggens sider. Der ses flere forstørrede lymfeknuder i forbindelse til tarmen. Når tarmene følges bagfra (caudalt fra) anus fremad (i cranial retning) er endetarmen (rektum) tom. I tyktarmen er der meget små mængder flydende foderblandet væske. Tyktarmen er meget skrøbelig og går nemt i stykker ved berøring. Generelt er hele tarmsystemet fyldt med store mængder luft, og meget små mængder væske og foder. På den bagerste del af tyktarmen findes der 2 sår (billede 1o). Længere frem på tyktarmen er der 2 forsnævrede områder, Ca. 15 cm adskilt. Tarmen er næsten helt lukket omkring disse områder og passage af foder er meget svært. Der kan mærkes fortykkelse af tarmen i begge områder og en større fasthed i tarmvæggen.
…
Gris nr.: 2
Beskrivelse: Fotomappe i, billede 17 — 19 Smågris, vægt cirka 30 kg, normal i huld. Gik i 2. sti til venstre, i en almindelig sti i “ungsvinestald” sammen med andre raske og syge grise. Grisen har en hævelse ved navle, 21 x 18 x 15 cm (lxbx). Der er på undersiden af hævelsen et overfladisk større sår, 3 x 12 cm. Ejeren oplyste at grisen ikke var blevet behandlet.
…
Gris nr.: 3
Beskrivelse: Fotomappe i, billede 20 - 24 Smågris, vægt cirka 20 kg, mager. Gik i 2. sti til venstre, i en almindelig sti i “ungsvinestald” sammen med andre raske og syge grise. Grisen har en hævelse i lysken, 14 x 9 x 7 cm (lxbxh). Hævelsen er pendulerende og grisen har tydeligt påvirket bevægelse. Grisen er desuden bleg, har kolde ører er alment påvirket og nedstemt. Knoglerne kan mærkes og ses tydeligt og der er også en halthed på højre bagben. Blødningen opstod efter at grisen tilset første gang. Der kendes ikke årsagen til blødningen, der kom fra endetarmen. Ejeren oplyste at grisen ikke var blevet behandlet.
…
Gris nr.: 6
Beskrivelse: Findes ikke billeder eller film af gris 6 Smågris, vægt ca. 15 kg. Grisen var tynd og manglede muskulatur, sammenlignet med øvrige grise i samme alder. Rygsøjle var tydelig at erkende. Gik i 2. sti til højre, i en almindelig sti i “ungsvinestald” sammen med andre raske og syge grise. Den havde et navlebrok, der kunne ‘trykkes’ tilbage i bughulen (kun ved tarm i hævelsen brok) (reponibelt). Ved undersøgelse kunne brokporten (åbningen i bugmuskulaturen) mærkes. Brokket var 10 x 11 x 9 cm (lxbxh). Ejeren oplyste at grisen ikke var blevet behandlet.
…
Gris nr.: 7
Beskrivelse: Fotomappe i, billede 29 Smågris, vægt cirka 28kg. Gik i almindelig sti i “ungsvinestald” sammen med andre raske og syge grise. Grisen har en hævelse ved navle, 15 x19 cm (lxb). Der er på undersiden af hævelsen et større sår, 4x2,5 cm. Grisen var alment påvirket, nedstemt og havde kolde ører. Ejeren oplyste at grisen ikke var blevet behandlet.
Gris nr.: 8
Beskrivelse: Fotomappe, billede 30 - 32 Slagtegris ca. 70 kg. Gik i i. sti til højre, når man kommer fra farestalden. Gik alene i almindelig sti, uden blødt underlag. Ejeren oplyser at den er behandlet med penicillin, men der er ikke lavet optegnelser. Grisen har alvorligt halebid, hvor halen er let hævet og fast. Den er nedstemt, smertepåvirket og kan ikke komme op at stå, af egen kraft. Når ejer tvinger den op, støtter den meget lidt på VB og sætter sig eller lægger sig igen meget hurtigt. Ejeren oplyser at han afliver den.…
Gris nr.: 9
Beskrivelse: Fotomappe i, billede 33 - 36 Slagtegrise, ca. 70 kg, normalt huld. Grisen gik i en almindelig sti, uden blødt underlag, sammen med Ca. 20 raske grise. Under bugen på grisen, ved navlestedet, var der en meget fast hævelse. Hævelsen blev målt til 21x18x19 cm (lxbxh). Grisens bevægelse, især bagbenene, var tydeligt påvirkede på grund af hævelsens størrelse.
Gris nr.: 10
Beskrivelse: Fotomappe i, billede 37 - 41 So, øremærke …, gående i farestalden. Den er opstaldet i en faresti, med farebøjler og har pattegrise i stien. Grisen har 2 alvorlige skuldersår. På højre side er skulder- såret målt til 6 cm i diameter. Desuden er der en 5 cm fortykket rand rundt hele sår et. I såret kunne der under et tyndt lag væv mærkes kammen til skulderbladet (Tuber Spina Scapula), og der kan mærkes knoglenydannelser (forandringer af knoglens overflade). Der var blodtilblandet pus i såret. På venstre side blev skuldersåret målt til 6 cm i diameter, med en fast hævelse på yderliggere 4 cm udenfor selve såret. Der kan også ses pus i såret på venstre side og i såret kan også skulderbladet kammen til skulderbladets knogle (Tuber Spina Scapula) mærkes. Der kan mærkes knoglenydannelser (forandringer af knoglens overflade). Der var placeret en fast gummimåtte under soen, men denne var skubbet bagud og grisen kom derfor til at ligge direkte på betongulvet. Soen viste tydelig smerte og afværgebevægelser, samt gav lyd, når såret på venstre side blev berørt og undersøgt. Soen er ikke behandlet med antibiotika eller smertestillende, ifølge ejeren. Ejeren oplyste at den selvfølgelig skulle i sygesti, men at den først skulle være færdig med pattegrisene, så de kunne fravænnes først.
…
Gris nr.: 11
Beskrivelse: Fotomappe i, billede 42 - 48 So, øremærke …, gående alene i løsdrift. Ejer oplyser at den har haft hjernebetændelse. For at nemmere kunne få grisen op at stå, har ejer givet den et bindsel med en kort kæde der hænger på undersiden og slæber i jorden. Soen ville ved kontrollen ikke op at stå, men ejeren kunne ved kraftig motivation få den op på benene. På soen højres side kunne der ses 3 sår. Et skulder sår på højre skuldre der var 6x5 cm stort.
Der var lommedannelse bagud (caudodorsalt) med en dybde på 3,5 cm., og rundt om det åbne sår var der en fortykket kant (randzone), 4 cm bred. Bagud på flanken af soen var der 2 sår, formentlig opstået når hun har ligget meget ned på hårdt under lag. Midt på flanken var såret 9x6 cm stort og bagerst på flanken var såret 3x4 cm.
Begge sår var overfladiske. Ejeren oplyser at han har behandlet soen med antibiotika, men ikke smertestillende (Behandlingen er indskærpet af Fødevarestyrelsen, da der ikke er ordineret behandling af sår, skuldersår eller hjernebetændelse hos voksne grise i besætningen). Soen var ikke placeret i sygesti, men gik i almindelig sti om end alene og der var ikke blødt underlag i stien. Soen var meget dårligt gående og havde især svært ved at komme op at stå. Soen viste tydelig smerte og afværgebevægelser, når skuldersåret blev berørt og undersøgt. Soen blev aflivet i forbindelse med kontrollen.
…
Gris nr.: 12
Beskrivelse: Fotomappe i, billede 49 - 51 So, øremærke …, opstaldet i en faresti med farebøjler og begrænset mulighed for bevægelse. Der er huller i spalterne, bagerst i stien. Grisen var meget svær at få op og skulle motiveres kraftigt af ejeren, for at komme op at stå. Soen havde hævet højre bagben og stod og aflastede forbenene når den kom op at stå. Den skiftede vægt fra højre til venstre forben, under hele undersøgelse. Hævelsen på højre bagben var fast.
Soen var tynd og i dårligt huld og der var på højre side et mindre skuldersår. Der var hudforandringer der viste at den tidligere havde haft væsentlig større skuldersår på begge skuldrer.
Der kunne mærkes knogleforandringer på begge skulderblad (Tuber spina scapula) på både højre og venstre side. Dog kun et mindre sår på højre side, på nuværende tidspunkt. Ejeren oplyste at den var behandlet, men der kunne ved frem visning af optegnelser ikke ses nogle behandlinger af soen. Soen fremstår som meget smertepåvirket, især i forbenene, men også højre bagben bliver aflastet og soen frem står som nedstemt, almenpåvirket og smertepåvirket. Ejeren oplyser at han vil flytte den til en sygesti. Når den bliver observeret efter at have gået cirka 10 meter fra farestald, er dens tilstand væsentlig forværret. Der er kraftige smerter, grisen ligger primært på siden, stønner ved hver vejrtrækning. Når soen kommer op i brystleje begynder den at skære tænder meget kraftigt.
Der ses sammenknebne øjne og grisen er svær at få kontakt til. Ejer laver i forbindelse med besøget afslutning optegnelser om tidligere behandling af soen med 15 ml Penovet (antibiotika) i 3 dage, men ikke smertestillende. Ejer oplyser at han ikke har smertestillende medicin til grisene, men der er ifølge anvisningsskemaet genordineret smertestillende og ifølge behandlingsvejledningen skal der bruges smertestillende og penicillin ved benlidelser. Ejeren aflivede soen i forbindelse med besøget.
…
Gris nr.: 4
Beskrivelse: Fotomappe 1, billede 24 Smågris, vægt ea. 25 kg, gående i 2. sti til højre i ungsvinestald. Gik i almindelig sti med andre raske grise. Der var ikke blødt underlag i stien. Grisen var ikke påvirket, men havde en hævelse ved navlestedet der blev målt til 12 x 9 cm og defineret som en stor hævelse (brok).
…
Gris nr.: 5
Beskrivelse: Fotomappe i, billede 25 - 27 Smågris, vægt ca. 25 kg, gående i 2. sti til højre i ungsvinestald. Gik i almindelig sti med andre raske grise. Der var ikke blødt underlag i stien. Grisen var ikke påvirket, men havde en hævelse ved navlestedet der blev målt til 11x8 cm og defineret som en stor hævelse (brok)."
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at udviklingen af kroniske skuldersår påfører søerne ikke ubetydelig smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe. Kroniske skuldersår er en tilstand, der kan forebygges eller afhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldpersonalets side. Får søerne rødme på skuldrene, skal de opstaldes på et blødt underlag og løbende underkastes en omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller alternativt aflives.
Rådet finder, at grise med store brok/udposninger ved navlestedet eller brok/udposninger ved navlestedet med sår/ begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at grisenes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelige og let erkendelige, og deres tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville ud fra det forelagte bedst være sket ved at grisene 1, 3, 8 og 11 var blevet aflivet, inden deres tilstand havde udviklet sig som beskrevet, og ved at grisene 2, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 12 ud fra det forelagte var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti og deres tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde grisene have været behandlet og eventuelt tilset af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt, burde grisene have været aflivet.
Rådet finder, at gris 1 har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og har ikke været behandlet omsorgsfuldt, at grisene 2-3 og 6-12 har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og de har ikke været behandlet omsorgsfuldt; og grisene 4-5 har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og de har ikke været behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at gris 1 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Rådet finder, at grisene 2-3 og 6-12 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Rådet finder, at grisene 4-5 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 2:
Rådet skal henvise til Rådets udtalelse af 19. november 2003 om skuldersår hos søer og Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, der kan ses på www.detvetsund.dk
Afgørelse:
Ejer tiltalt for overtrædelse af:
1a) Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, sammenholdt med bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 50, stk. 1, ved i tiden op til den 6. december 2022 som led i erhverv som ejer af svinebesætningen med, at have behandlet en gris (gris 1), som havde en kraftigt udspilet bug og delvis brystkasse, en fremtrædende rygsøjle og tydelige skulderblade grundet manglende muskulatur som følge af sygdommen kendt som ”ballon-gris”, grovere uforsvarligt med karakter af mishandling, idet han undlod at lade grisen aflive hurtigst muligt efter at have fået kendskab til sygdommen.
1b) Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, sammenholdt med bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. side 2 stk. 3, jf. § 50, stk. 1 og stk. 2, ved i tiden op til den 6. december 2022 som led i erhverv som ejer af svinebesætningen, at have udsat 9 grise for grovere uforsvarlig behandling.
2) Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, sammenholdt med bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 50, stk. 1 og stk. 2, ved i tiden op til den 6. december 2022 som led i erhverv som ejer af svinebesætningen, at have behandlet 2 grise (gris 4 og 5) uforsvarligt, idet de havde brok ved navlen og trods deres tilstand ikke fik passende behandling, ligesom de ikke var opstaldet på blødt underlag, hvorfor der var stor risiko for, at der kunne komme skader på hævelsen.
Retten lagde efter bevisførelsen, herunder særligt embedsdyrlægens forklaring og rapport med tilhørende video- og fotomateriale samt udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd, til grund, at samtlige 12 grise var syge som beskrevet i tiltalen, hvilket tiltalte ikke havde bestridt.
Tiltalte blev straffet med fængsel i 60 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte blev frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr.
Frakendelsen var betinget på vilkår af, at tiltalte i en prøvetid på 3 år, der regnes fra endelig dom, ikke overtrådte dyrevelfærdslovgivningen under sådanne omstændigheder, at han skulle frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr.