Rådet udtalte 5. marts 2024:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer ved at lade grisene gå i besætningen som beskrevet i anmeldelsen, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at beskytte dyrene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald,
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 22. juni 2023:
”Kontrollen var en kampagne-kontrol med fokus på halekupering, risikovurdering mht. halebid mm. I forbindelse med kontrollen d. 04.04.2023 blev besætningens håndtering af syge og tilskadekomne grise, medicinsk behandling, opstaldning i sygestier og rettidig aflivning kontrolleret…
Ved kontrolbesøget blev der konstateret mangelfuld håndtering af 3 syge og tilskadekomne grise…
Gris 3: I den nye stald gik i en alm produktionssti (ved ventil 44) en lille mager gris (ca 25 kg) sammen med ca 8 andre slagtesvin (ca 40 kg). Grisen var skarprygget, tydelige torntappe og tydelige ribben og ude af stand til at rejse sig op på bagbenene. Grisen kunne forsigtigt humpe rundt i stien - dog uden at tage støtte på sit venstre bagben - når den blev hjulpet op. Grisens venstre bagben hang blot og dinglede, når den forsigtigt og langsomt humpede lidt. Der var en asymmetri i form af en fortykkelse omkring venstre bagknæ - hvilket kunne indikere en byld i området. Grisen var ikke blevet behandlet medicinsk - ifølge … - og der var ikke streger på ryggen. Se foto 7-11 i fotomappen samt video… Denne gris med svær halthed vurderes af undertegnede at have stået på i mindst 7-10 dage. Dette er vurderet ud fra størrelsen af det hævede led-område (byld) og at der ses meget nedsat huld på grisen (den er mager). Det mest sandsynlige er, at grisen har kronisk ledbetændelse i venstre bagknæ. Kronisk ledbetændelse er en smertefuld lidelse hvor leddets strukturer degenerer og der dannes artrose/gigt-agtige forandringer i leddet med tiden. Det bliver smertefuldt at stå op og tage vægt på benet. Der var ingen blødt leje i stien (hverken halm, gummimåtte e.lign.) og der var ikke tilstrækkelig nedsat belægningsgrad i stien (den var i sti med raske grise). Prognosen for helbredelse er udsigtsløs. Grisen bliver aldrig helbredt eller normalt gående…
Gris 1: i en aflastningssti ved ventil 46 i den ny stald gik 2 slagtesvin (ca 40 kg) sammen. Gris 1 havde svært ved at rejse sig på bagbenene. Den havde voldsom grad af halebid, idet halen var nærmest bidt ned til halebasis. Når den endelig kom op at stå, tog den ringe støtte på sit højre bagben. Ud for kode-området på dette bagben (ca 5 cm over stibunden) havde den et større sår (ca 3-4 cm diameter) på udvendig side af benet… Det vurderes, at såret på højre bagben var mindst 1 uge gammel. Det er vurderet ud fra, at der var hvidligt, blegt væv i såret (granulationsvæv), hvilket vokser ½ mm i døgnet efter de første 7 dages inflammation.
Se foto 1-3 i fotomappen + video.
Gris 2: i samme aflastningssti gik den anden halebidte gris. Den havde en meget kort halestump tilbage efter bidskader og der var stadig infektion i det bidte område. Gris 2 var ikke umiddelbart halt, men havde et større sår (ca 4 cm diameter) på udvendig side af venstre bag-kode (ca 5 cm over stibunden)… Se foto 4-6 i fotomappen + video.
Begge grise var blevet behandlet medicinsk - jfr streger på ryggen og at … bekræftede det. Der var ingen blødt leje i stien.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte og sagsakterne i øvrigt til grund, finder Rådet, at gris 3’s tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig, og at dens tilstand for længst burde have været afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti med blødt underlag, og behandlet, eventuelt tilset af en dyrlæge eller alternativt aflivet, før tilstanden fik et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og sagsakterne i øvrigt til grund, finder Rådet, at gris 1 og 2’s tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig, og at deres tilstand burde have været afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisene var blevet tilset af en dyrlæge, da det blev klart, at behandlingen ikke havde den ønskede effekt eller alternativt aflivet, før tilstanden fik et omfang som beskrevet.
Ved ikke at være flyttet til sufficient indrettet sygesti og behandlet, eventuelt tilset af dyrlæge, eller aflivet (gris 3) samt ved ikke at være flyttet til sufficient indrettet sygesti og, da behandlingen ikke havde effekt, være tilset af en dyrlæge eller alternativt aflivet (gris 1 og 2), finder Rådet, at grisene, der fremstod henholdsvis mager og springhalt på venstre bagben med en hævelse ved knæet og uvillig til bevægelse (gris 3) samt med større halesår/halebid og granulerende sår på benene og vedrørende gris 1 tillige med halthed på et bagben, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og de har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer derved har udsat slagtesvinene for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 2:
Lægges sagsakterne, herunder det fremsendte foto- og videomateriale samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at gris 1-3 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 3:
Der henvises til Rådes udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Anklagemyndigheden oplyste, at tiltalte ikke havde anmodet om, at sagen blev behandlet ved et retsmøde. Retten anså derfor tiltalte for at have tilstået forholdet.
Retten fandt tiltalte skyldig i tiltalen.
Tiltalte blev straffet med bøde på 60.000 kr.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.