Rådet udtalte 10. marts 2026:
Spørgsmål 1:
Er det veterinærfagligt forsvarligt at klippe fortænder på en hamster?
Hvis ja; under hvilke forhold og med hvilket instrument?
Hvis nej; hvilken metode er veterinærfagligt anerkendt til afkortning af fortænder på en hamster?
Svar ad 1:
Hamsterens incisiver (fortænder) vokser gennem hele livet. Incisiverne i underkæben er ca. 3 gange længere end incisiverne i overkæben. Tænderne vil, under normale forhold, slides nok ved den daglige tygge- og gnaveadfærd, hvis dyret har adgang til relevante emner, det kan gnave i, og det i øvrigt fodres korrekt. Der kan være andre årsager til forvoksede incisiver end forkert fodring.
I tilfælde af forvoksede incisiver er afkortning af tandkronerne nødvendigt.
Afkortning af incisiverne foretages ved at gennemskære kronen med et highspeed diamantbor. Det er vigtigt at tungen og de øvrige bløddele beskyttes under proceduren.
Såfremt hamsteren er meget vant til håndtering og det kan lade sig gøre at undersøge mundhulen og forsvarligt fiksere dyret, kan indgrebet foretages uden bedøvelse, da korrekt afkortning ikke vil involvere pulpahulen (tandnerven). Ofte vil anæstesi dog være nødvendig, for at sikre at dyret ikke kommer til skade under proceduren.
Klipning af fortænderne frarådes, da det kan medføre, at tanden flækker diagonalt, med deraf følgende blottelse af pulpahulen, hvilket både er smertefuldt og behandlingskrævende og desuden kan medføre udvikling af betændelse i området.
Spørgsmål 2:
Hamsteren får fjernet en tumor/vorte uden bedøvelse. Er det Rådets vurdering, at der skal gives smertebehandling, før et dyr udsættes for smertevoldende procedure?
Hvis nej under hvilke forhold er det veterinærfagligt forsvarligt ikke at smertebehandle og på hvilket grundlag?
Svar ad 2:
Rådet forstår spørgsmålet som, om det er Rådets vurdering generelt, at der skal gives smertebehandling, før et dyr udsættes for smertevoldende procedure?
Mange procedurer, der dagligt foretages af dyrlæger i praksis, indebærer en vis grad af smerte, angst og ulempe for dyret. Graden af smerte, angst og ulempe vil bl.a. afhænge af procedurens karakter, procedurens varighed og dyrets tillid til dyrlægen.
Om der skal gives smertestillende behandling til et dyr, før det udsættes for en smertevoldende procedure afhænger eksempelvis af, hvor smertevoldende proceduren er, varigheden af proceduren, og af patientens adfærd i situationen. Det er altid den behandlende dyrlæges ansvar, i den konkrete situation, at vurdere, om dyret skal sederes, anæsteseres og/eller smertebehandles inden en given procedure foretages.
Operative og lignende indgreb, der kan påføre dyret lidelse, bortset fra uvæsentlig smerte af forbigående karakter, må kun foretages af en dyrlæge, medmindre indgrebet er uopsætteligt. Lidelse og smerte skal begrænses i videst muligt omfang.
Rådet kan således ikke svare generelt på, under hvilke forhold, det er forsvarligt ikke at smertebehandle et dyr, da det vil være en konkret vurdering i den enkelte situation.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Nej, Rådet har ingen bemærkninger i øvrigt.
Afgørelse:
Dyrlægen modtog en indskærpelse om, at det ikke var at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i dyrlægegerningen.