Rådet finder her anledning til fra ovennævnte redegørelse at citere følgende:
Fra punkt 1:
"Dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred…., må ikke transporteres levende til slagtning men skal aflives på stedet".
Fra punkt 2:
"Dyr med lettere haltheder samt gangbesvær forårsaget heraf kan transporteres levende enten ledsaget af en dyrlægeerklæring eller på ejerens og vognmandens ansvar. Ved transport af syge, tilskadekomne eller afmagrede dyr skal vognbunden være forsynet med et ekstra tykt lag strøelse. Dyrene skal under og efter transporten holdes adskilt fra raske dyr ved velbefæstede skillerum, og vognen skal være forsynet med skridsikkert underlag".
De i debatindlægget nævnte tilfælde, hvor der ikke ved afsendelsen fra besætningen er stillet en diagnose, men hvor der er tale om en lettere grad af halthed, falder efter Rådets vurdering ind under punkt 2 og kan transporteres. Opmærksomheden skal her henledes på, at alle betingelserne, herunder særskilt af- og pålæsning, skridsikker bund, tykt lag strøelse og adskillelse fra de øvrige dyr, skal være opfyldte. Der er i debatindlægget ingen oplysninger om, hvorvidt disse transportbetingelser har været overholdte.
For dog i fremtiden at forsøge at undgå disse uheldige tilfælde finder Rådet anledning til at indskærpe 2 ting:
Opmærksomheden skal henledes på præcis overholdelse af de ovenfor nævnte betingelser for transport af lettere halte dyr. For at sikre imod, at producenter og transportører sender kreaturer af sted med lettere bagbenshalthed uden synlig årsag, hvilket kunne være forårsaget af afhelet eller delvis afhelet bækkenbrud eller hofteskred, finder Rådet, at sådanne dyr ikke må transporteres, med mindre de er undersøgt af en dyrlæge, der efter en grundig undersøgelse, herunder eventuelt rektaleksploration, giver skriftlig tilladelse til transport til slagteri.
Rådet finder, at i de tilfælde, hvor en dyrlæge hos et halt eller gangbesværet dyr stiller diagnosen bækkenbrud eller hofteskred, skal dette medføre umiddelbar aflivning og/eller nødslagtning, idet det ofte vil være forbundet med en betydelig grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe at afvente afheling. En sådan afheling vil dels være usikker m.h.t. fuld restitution, tage lang tid og ved overbelastning pludselig kunne forværres med stor smerte og lidelse til følge.
Det Veterinære Sundhedsråd