Typiske eksempler består i, at der til slagteriet leveres grise med udpræget halthed, åbne sår i huden eller store navlebrok med sårdannelse. Sådanne grise burde oftest have været frasorterede eller under transporten have været isoleret fra de øvrige grise. Lidelserne kan ofte være af en sådan karakter, at den tilsynsførende dyrlæge anmelder forholdet til politiet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1. Forholdet inddrager typisk både vognmand og leverandør, men vognmanden undskylder sig ofte med henvisning til de vanskelige håndteringsmæssige og oversigtsmæssige forhold ved udleveringsrummet.
Det Veterinære Sundhedsråd skal på den baggrund udtale følgende:
Rådet finder, at udleveringsrum og udleveringsvogne skal indrettes og dyr opstaldes heri i henhold til de til enhver tid gældende krav til hold og opstaldning af svin, således at de dyreværnsmæssige forhold tilgodeses.
Rådet finder grund til at fremhæve følgende punkter:
1. Indretning og lysforhold på læsningsområdet skal være af en sådan beskaffenhed, at hvert enkelt dyr af vognmanden kan inspiceres, således at dyr, som ikke er transportegnede, kan identificeres i flokken.
2. Læsningsområdet skal være indrettet således, at det fysisk er muligt at skille dyr fra, som ikke er transportegnede.
Endvidere skal læsningsområdet være indrettet således, at dyrene kan fremdrives og læsses således, at tvang minimeres mest muligt. Dette kan gøres ved, at indretningen udnytter grisenes normale adfærdsmønster. Grise går f.eks. mere villigt ad stigende ramper med faste sidevægge end plane eller faldende ramper med åben sidekonstruktion, ligesom de har tendens til at søge fra mørke til mere oplyste områder. Fremdrivning i mindre flokke på maksimalt 15 dyr mindsker dyrenes aggression og letter inspektionen af det enkelte dyr.
Det Veterinære Sundhedsråd