”Fødevaredirektoratet har i skrivelse af 12. marts 2004 anmodet Det Veterinære Sundhedsråd om en udtalelse om, hvorvidt brug af slåtøj, som det er beskrevet af dyrlægeni henvendelse til Fødevaredirektoratet af 1. november 2003, kan anses for dyreværnsmæssig forsvarlig.
Det fremgår af redegørelsen fra dyrlægen, at slåtøjet består af 2 koderemme og en ca. 35-40 cm lang jernkæde, der kan forbinde de to koderemme, at slåtøjet har været pålagt hesten i 20-22 timer i træk dagligt igennem et år, og at brugen har været dyrlægeordineret med henblik på at hindre spark som følge af en recidiverende bursitis.
Rådets er bekendt med og accepterer, at immobilisering af hele dyret eller dele af dyret i visse tilfælde kan være påkrævet for at fremme en helingsproces, som for eksempel et brud. Denne immobilisering er imidlertid af kortere varighed og en absolut forudsætning for, at heling kan finde sted.
Ved at blive brugt som beskrevet i denne sag med henblik på at hindre en yderligere udvikling af bursitis på enhas, finder Rådet, at hesten ikke har haft den nødvendige bevægelsesfrihed og samtidig har haft en betydelig risiko for at pådrage sig yderligere skader for eksempel ved fald.
Det fremgår af sagen, at slåtøjet har været brugt igennem et år, hvilket indikerer, at tilstanden har stået på igennem længere tid.På den baggrund burde der for længst have været taget skridt til at behandle tilstanden (bursitis) mere rationelt på anden måde. Ud fra det foreliggende finder Rådet, at hesten ikke er blevet passet under hensyntagen til dens fysiologiske behov, og at den ikke er blevet beskyttet mest mulig mod smerte, angst og væsentlig ulempe, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet skal sluttelig påpege, at den nævnte smertereaktion kan være et udtryk for en henført smerte fra andre dele af kroppen, og dermed vil indikationen for at bruge nævnte slåtøj være yderligere svækket, idet man må rette behandlingen mod primærlidelsen.
Det Veterinære Sundhedsråd