Anmodning om udtalelse om skuldersår
Fødevarestyrelsen er via dagspressen blevet bekendt med at ca. 10 svineproducenter indenfor de seneste par år er blevet frikendt for levering af søer med udvendigt ophelede skuldersår af grad 3 og 4 til slagteriet. Det forlyder også at der for nuværende føres flere lignende sager ved domstolene.
Familie- og forbrugerministeren har i samråd den 6. juni 2007 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tilkendegivet, at Fødevarestyrelsen vil forelægge sagen for Det veterinære Sundhedsråd.
Fælles for de frifindende domme er bl.a., at skuldersåret har været udvendigt ophelet ved leveringen af soen til slagteriet og således ikke er bemærket ved det levende syn ved ankomsten til slagteriet, men først er konstateret ved post mortem undersøgelsen.
Der lægges i flere af de frifindende domme bl.a. vægt på, at det ikke med sikkerhed kan lægges til grund, at såret på et tidspunkt har fremstået som et åbent alvorligt skuldersår, da skuldersårene ikke blev konstateret af den tilsynsførende dyrlæge ved ankomsten til slagteriet.
På baggrund af ovenstående skal Fødevarestyrelsen anmode Det Veterinære Sundhedsråd om en udtalelse i nedennævnte spørgsmål:
Rådet skal udtale:
Spørgsmål 1:
Påfører udviklingen af skuldersår af henholdsvis grad 3 og grad 4 i alle tilfælde soen en ikke ubetydelig smerte og lidelse, således at soen i forbindelse med udvikling af skuldersåret har været udsat for uforsvarlig henholdsvis groft uforsvarlig behandling?
Svar ad 1:
Rådet finder, at udviklingen af et kronisk skuldersår med afslidning af huden over skulderbladskammen, sårdannelse og udvikling af granulationsvæv og/eller afslidning af såvel underhud som dele af det underliggende knoglevæv og knoglenydannelse, påfører soen en ikke ubetydelig grad af smerte, lidelse, varigt men og væsentlig ulempe.
Rådet er ikke bekendt med hverken danske eller internationale undersøgelser, der vurderer smertegraden i forbindelse med udvikling af skuldersår hos søer. Fra humane kliniske forhold vedrørende liggesår er Rådet bekendt med, at disse er forbundet med en høj grad af smerte og voldsomt ubehag. Denne smerte øges, hvis der opstår infektion i såret.
Hos søer er skuldersår grad 3 og grad 4 stort set altid inficerede, evt. med spredning til lymfeknuder og knoglemarv. Grad 4 er herudover stort set altid ledsaget af større eller mindre knoglenydannelse udgående fra benhinden omkring området med afslidt knoglevæv.
Selv om søers smerteopfattelse måske ikke helt kan sammenlignes med menneskers smerteopfattelse, tillader Rådet sig at bygge sin vurdering af de dyreværnsmæssige forhold ved skuldersår hos søer på følgende forhold:
1. Liggesår hos mennesker angives at være forbundet med en høj grad af smerte og ubehag.
2. Skuldersår hos søer er at opfatte som liggesår, der i grad 3 og 4 involverer dybereliggende strukturer, herunder evt. underliggende knoglevæv.
3. Sårene er oftest i de svære grader inficerede, hvilket i den humanmedicinske forskning vedrørende liggesår angives at øge smertegraden.
4. Søer med skuldersår udviser ofte større besvær med at rejse sig end søer uden skuldersår indikerende, at tilstanden er forbundet med smerte af kronisk karakter.
5. Ved berøring af et skuldersår udviser soen altid vekslende grader af smerteytring.
Skuldersår hos en so opfattes således som en smertefuld sygdom/tilskadekomst og skal som sådan have behandling og pleje hurtigst muligt. Undladelse heraf opfattes af Rådet som dyreværnsmæssigt kritisabelt og tegn på manglende omsorg for dyrets situation.
Rådet vil karakterisere det forhold, at en so udvikler et skuldersår grad 3 henholdsvis grad 4 som uforsvarlig henholdsvis groft uforsvarlig behandling af soen, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Hvor lang tid tager det som minimum at udvikle et skuldersår af henholdsvis grad 3 og grad 4 hos en so?
Svar ad 2:
Rådet har forelagt spørgsmålet for Institut for Veterinær Patobiologi, som har svaret, at samtlige af de grad 3 og 4 skuldersår, som er blevet undersøgt på Institut for Veterinær Patobiologi, har været kroniske, hvorved forstås, at såret har været ledsaget af makroskopisk synlige, reparatoriske processer ( Lund et al. 2003, Jensen et al. 2006). Dette er i overensstemmelse med de af Kaiser et al. (2007) nyligt offentliggjorte resultater, hvor søer med grad 1 og grad 2 skuldersår, der ikke tilbydes blødt underlag (måtte), vil kunne udvikle grad 3 skuldersår. Ligeledes er det i en nyligt publiceret undersøgelse af søer på et slagteri fundet, at alle grad 3 og 4 skuldersår var kroniske (Strathe, 2007).
På baggrund af denne besvarelse fra Institut for Veterinær Patobiologi kan det udtales, at skuldersår af grad 3 og 4 tager dage for at udvikles.
Spørgsmål 3:
Kan skuldersår hos søer opstå indefra således, at de på intet tidspunkt ved udvendig besigtigelse af soen har været synlige for svineproducenten og besætningsdyrlægen
Svar ad 3:
Rådet har forelagt spørgsmålet for Institut for Veterinær Patobiologi. De kliniske aspekter af skuldersår hos søer er på besætningsniveau nyligt undersøgt af Kaiser et al. (2007). I undersøgelsen, der omhandlede observationer i 3 besætninger, blev alle søer, der udviklede skuldersår, inddraget i undersøgelserne og observeret 5 gange over en periode på 1 år. I undersøgelserne blev kun registreret søer med skuldersår grad 1 eller grad 2, idet søer, der udviklede skuldersår henimod grad 3, blev sat i sygesti eller aflivet af velfærdsmæssige grunde. Af undersøgelserne fremgår det således at samtlige 303 søer, der udviklede skuldersår i besætningerne, kunne identificeres og klassificeres initialt som grad 1 eller grad 2 skuldersår. Af undersøgelserne udført af Strathe (2007), hvor søer undersøgtes umiddelbart før slagtning, var resultatet, at alle grad 3 og grad 4 skuldersår var klinisk erkendbare umiddelbart før slagtning.
På baggrund af de nyligt udførte kliniske undersøgelser, kan det udtales, at skuldersårene i alle tilfælde har kunnet erkendes.
Spørgsmål 4:
Finder Det Veterinære Sundhedsråd det fagligt korrekt, at anmelde udvendigt ophelede skuldersår hos søer af grad 3 og grad 4 til politiet som formodede strafbare forhold?
Svar ad 4:
Rådet finder vedrørende udvendigt ophelede skuldersår, der er dokumenteret at have været grad 3, at det ikke kan udelukkes, at ejeren på tidspunktet, hvor han opdagede eller blev gjort opmærksom på, at såret var et grad 3 skuldersår, der karakteriseres som uforsvarlig behandling af soen, ved en hurtig og passende behandling har sørget for at såret er afhelet. I sådanne tilfælde, hvor forholdet rettes straks, finder Rådet, at det kan være fagligt korrekt ikke at anmelde forholdet til politiet, jf. § 20, stk. 1 i dyreværnsloven.
Rådet finder vedrørende udvendigt ophelede skuldersår, der er dokumenteret at have været grad 4, at det er fagligt korrekt at foretage anmeldelse, idet opståelsen af sådanne sår altid har en udviklingstid, der har muliggjort indgriben inden det udviklede sig til grad 4, der karakteriseres som groft uforsvarlig behandling af soen uagtet, at såret på undersøgelsestidspunktet er fuldt ophelet.
Spørgsmål 5:
Vil det i almindelighed være muligt ved korrekt håndtering og behandling at forhindre, at et skuldersår udvikler sig til et skuldersår af henholdsvis grad 3 og grad 4?
Svar ad 5:
Ja. Rådet anser udvikling af kroniske skuldersår hos søer for en tilstand, der kan forebygges eller afhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldpersonalets side. Soen bør straks det ved de daglige tilsyn konstateres, at et skuldersår er under udvikling tilbydes et blødere leje i form af halm eller gummimåtte ligesom såret bør behandles med blødgørende desinficerende salve. Skuldersår kan herved i almindelighed standses og afheles inden tilstanden udvikler sig til et forhold af dyreværnsmæssigt betænkelig karakter.
Spørgsmål 6:
Giver ovenstående i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 6:
Rådet ser i sagsbehandlingen tilfælde, hvor leverandører af søer med formodet afhelede skuldersår anmeldes for dette, uden at der ved det levende syn er bemærket kritisable forhold vedrørende søerne. Rådet finder det overraskende, idet der skal henvises til speciale undersøgelsen fra 2007: "Shoulder lesions in danish sows" udført på Skærbæk slagteri af veterinærstuderende Jens Strathe under supervision af professor Jens Peter Nielsen og hvor det konkluderes, at der for alle anmeldepligtige skuldersår i undersøgelsen gjaldt, at disse også blev fundet ved den kliniske undersøgelse i stalden og at sårene var beskrevet med stort set de samme symptomer (hudforandring, fast og adherent hævelse). Der blev altså fundet en klar overensstemmelse mellem fundene ved det levende syn og post mortem undersøgelserne. Efter Rådets vurdering er det derfor vigtigt, at de pato-anatomiske forandringer, der konstateres ved det levende syn samt eventuel fotodokumentation indgår i beskrivelsen og dokumentationen af de anmeldte skuldersår.
Hvad angår anmeldelse af skuldersår konstateret under velfærdsbesøg i sostalde savner Rådet undertiden dokumentation for skuldersårenes grad, hvor den kontrollerende dyrlæge ikke har foretaget andet end en visuel vurdering, herunder foto. Dette finder Rådet mangelfuldt, når der i anmeldelsen efterfølgende angives, at sårene inddrog underliggende bindevæv, muskulatur samt knogle. Rådet finder, at huden i sig selv er en dårlig markør for skuldersårets grad ved dokumentation af skuldersår på det levende dyr. Den visuelle inspektion skal altid kombineres med beskrivelse af de palpatoriske fund i det underliggende væv. Her tænkes på uforskydelige læsioner, større faste hævelser og evt. beskrivelse fra palpationen af direkte knoglevæv i såret eller større faste knoglenydannelser på skulderbladskammen. Uden disse oplysninger anser Rådet det ikke for muligt at gradinddele skuldersårene.
Det Veterinære Sundhedsråd