Rådet udtalte:
Fødevarestyrelsens skrivelses ordlyd er følgende:
"Aflivning af dyr med skydevåben
Fødevarestyrelsen har fået en henvendelse vedr. reglerne for aflivning af orner med skydevåben. I den aktuelle sag drejer det sig om orner på en ornestation, hvor man ønsker at benytte haglgevær til aflivning. Men da bedøvelse af ældre orner og søer generelt kan være vanskeligt med en boltpistol, kan behovet for aflivning med skydevåben også opstå i besætninger og på slagterier.
I Justitsministeriet bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr kapitel 9, § 42 er aflivning ved pistol eller gevær med skarp ammunition angivet som en aflivningsmulighed ved slagtning af dyr, mens dette ikke er anført i kapitel 4, § 13 der angår slagtning og aflivning uden for slagterier.
Det ønskes derfor vurderet, om det kan anses for dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt at aflive søer/orner og kreaturer med forskellige typer af geværer, herunder hvordan skuddet i givet fald skal placeres, og hvilke krav der skal stilles til ammunitionen.
Dyreværnsrådet, der er blevet forelagt spørgsmålene i januar 2009, mener det er hensigtsmæssigt også at forelægge spørgsmålene for det Veterinære Sundhedsråd, hvorfor FVST hermed vil anmode Det Veterinære Sundhedsråd om at vurdere følgende":
Spørgsmål 1:
Kan det anses for dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt at aflive søer og orner samt kreaturer med skud fra riffel ?
Svar ad 1:
Ja.
Rådet finder det dyreværnsmæssigt forsvarligt at såvel riffel som haglgevær anvendes til aflivning af søer og orner samt kreaturer. Rådet finder det herudover forsvarligt, at begge våbentyper anvendes på klods hold ved aflivningen, men Rådet finder det mest praktisk og sikkerhedsmæssigt mest forsvarligt at anvende haglgevær ved skud på klods hold og reservere aflivning ved skud med riffel til situationer, hvor man af sikkerhedsgrunde kan komme på en god afstand af dyret for at minimere risikoen for utilsigtede farlige situationer ved rikochettering af riffelkuglen i mindre rum. Rådet finder, at skuddet for at leve op til kravene om en så hurtig og smertefri aflivning som mulig i disse situationer altid skal afgives til dyrets hoved. Er der tvivl om, hvorvidt dyret efter skuddet kun er bedøvet skal halspulsårerne hurtigt efter overskæres for at sikre dyrets død ved afblødning.
Rådet forudsætter, at personen, der betjener våbenet, har såvel uddannelse som tilladelse til at anvende det aktuelle våben.
Spørgsmål 2:
Kan det anses for dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt at aflive søer og orner samt kreaturer med skud fra haglgevær ?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt svaret på 1) og 2) er bekræftende, findes det så dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt at skuddet afgives på klods hold hhv. på afstand ?
Svar ad 3:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 4:
Såfremt svaret på 1) og 2) er bekræftende, bør skuddet da afgives til hovedet eller som blad-skud ?
Svar ad 4:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 5:
Såfremt svaret på 1) og 2) er bekræftende, hvilke minimumskrav til ammunitionen skal der stilles (mht. kaliber og fsva. riffelammnunition fuldkappet eller ikke) ?
Svar ad 5:
Rådet finder, at den anvendte ammunitionen ved anslag på dyrets hoved som minimum skal besidde så stor en anslagsenergi, at det sikres, at der altid sker gennembrud af hjerneskallen og så omfattende en beskadigelse af hjernen, at dyret dør . (Se endvidere svar ad 1).
Det er Rådets vurdering, at alle typer og størrelser af haglpatroner, kaliber 16 og derunder, som anvendes til normal jagt, vil opfylde dette krav, når henses til, at skuddene afgives på klods hold, altså på en afstand ikke over 2 meter.
Det er Rådets vurdering, at riffelammunition anvendt til aflivning af disse dyr bør besidde en anslagsenergi på minimum 2000 Joule ved anslag. Dette vil i praksis sige, at der skal anven-des en riffel kaliber 6,5 x 55 mm eller større og skydes med en kuglevægt, der på den valgte afstand kan frembringe ovennævnte minimums anslagsenergi.
Rådet finder, at der skal anvendes blødnæset riffelammunition, da dette via ekspansion og eventuel fragmentering sikrer så store ødelæggelser i dyrets hjerne, at ovennævnte krav til tab af bevidsthed og hurtig død er overholdt.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger?
Svar ad 6:
Nej.
Det Veterinære Sundhedsråd