I henhold til dyreværnslovens § 15, stk. 1 kan justitsministeren fastsætte regler om, at kraftmaskiner ikke må anvendes ved forløsning af dyr, medmindre maskinen er godkendt af justitsministeren. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om typegodkendelse af sådanne.
Rådet erfarer, at udtrykket kraftmaskiner ifølge Justitsministeriet skal forstås som en maskine der leverer mekanisk arbejde til andre maskiner, f.eks. en dampmaskine eller en motor, hvorfor de efterhånden adskillige fabrikater af mekaniske fødselshjælpere, der er til salg og i anvendelse og alle sammen uden motor, ikke falder ind under begrebet kraftmaskiner som udtrykt i dyreværnsloven.
Rådet føler, at der på denne baggrund er behov for at fremkomme med en vejledning indeholdende retningslinjer og krav, der skal være opfyldte, for at brugen af mekaniske fødselshjælpere kan anses for dyreværnsmæssigt forsvarligt.
Trækkraft og udløser
Rådet finder det meget vigtigt, at der under brugen af mekaniske fødselshjælpere hele tiden er kontrol over, at der ikke trækkes så hårdt, at ko eller kalv udsættes for en uforsvarlig behandling.
Det er Rådets opfattelse, at man i fastsættelsen af trækkraften bør tage udgangspunkt i de svageste dyr, nemlig kvierne, og at man derfor ved en forceret fremtrækning ikke bør bruge mere end hvad der svarer til 2 personers trækkraft, hvilket vil sige en trækkraft på ca. 165 kg. En mekanisk fødselshjælper skal derfor være indrettet således, at den maksimalt kan udøve et træk på 165 kg, og det bør sikres, at den ikke kan indstilles til at frembringe et større træk. Hvordan dette rent teknisk udformes er op til fabrikanten. Det er dog vigtigt, at dette er afprøvet og dokumenteret.
Brug af taljer o.a.:
Rådet anser brugen af simple taljer som trækkraft ved forløsning hos kreaturer for dyreværnsmæssigt uforsvarligt, da man ikke her har nogen fornemmelse af den anvendte trækkraft.
Det samme gælder andre trækmidler, hvor den anvendte trækkraft er ukontrollabel.
Udformning og virkemåde
En evt. bøjle til anlæg imod koens bagpart skal være udformet således, at den ikke frembringer smerte og trykninger på muskulatur og knoglefremspring, og det skal sikres, at den ikke skrider dvs. er solidt fikseret på dyret under hele fremtrækningsprocessen. Dette er ikke tilfældet for alle de typer af mekaniske fødselshjælpere, som Rådet er bekendt med. Den mekaniske fødselshjælper skal være udformet, således at den udøver et jævnt og ikke rykvist træk, og der skal være mulighed for periodevis at reducere trækket for at sikre, at den naturlige udvidelse af den bløde og benede fødselsvej kan finde sted uden, at der opstår fødselslæsioner. Der skal være mulighed for at kunne udøve et såkaldt kiletræk (skiftevis træk i kalvens højre og venstre ben), idet netop dette kan sikre, at forløsning af relativt for store fostre liggende i både baglæns og forlæns længdeleje kan finde sted på forsvarlig vis.
Vejledende anvendelse
Anvendelse af mekaniske fødselshjælpere kræver kendskab til koens normale fødselsforløb og viden om fosterets normale placering i fødselsvejen under uddrivningen. Det skal således altid inden anvendelse af mekanisk fødselshjælper sikres, at kalven ligger i enten normalt forlæns længdeleje eller normalt baglæns længdeleje. Hvis dette ikke er tilfældet, skal kalvens stilling korrigeres, inden fremtrækning påbegyndes. Hvis dette umiddelbart ikke kan lade sig gøre, skal sagkyndig assistance tilkaldes.
Påsætning af fremtrækningssnore parvis omkring kalvens forben eller bagben bør først ske, når disse er synlige udenfor skedeåbningen, og det ved eksploration gennem koens skede er sikret, at kalven er lejret normalt, samt at koens livmoderhals er opblokket.
Når der efter disse undersøgelser begyndes fremtrækning af kalven, skal der veksles mellem kortere perioder med træk i kalven og perioder uden træk, så den normale opblokning af fødselsvejen finder sted uden, at hverken ko eller kalv påføres skade.
Under fremtrækningsprocessen er perioder med skiftevis træk i højre og venstre ben (kiletræk) en nyttig og skånsom metode til opblokning af fødselsvejen.
Det skal under fremtrækningsprocessen sikres, at der hele tiden sker en langsom og fortsat udvidelse af fødselsvejen, og at kalven langsomt trækkes længere og længere ud. Sker dette ikke, skal fremtrækningen afbrydes, og en dyrlæge tilkaldes for at vurdere om forløsning ad normal vej er mulig, eller hvorvidt koen skal forløses ved kejsersnit.
Der skal før fødselshjælpen anvendes desinficerende afvaskning af såvel skedeåbning som hænder og arme samt reb og andet, der kommer i forbindelse med fødselsvejen, for at minimere risikoen for, under fødselshjælpen, at påføre koen en efterfølgende infektion i skede eller livmoder.
Det Veterinære Sundhedsråd