Ved forelæggelsen af spørgsmålene fremkom Fødevarestyrelsen med følgende oplysninger:
”Fødevarestyrelsen har på baggrund af henvendelser fra bl.a. regionerne taget problematikken om bedøvelse og aflivning af ål op til fornyet overvejelse. Vi er blevet gjort opmærksomme på at der på grund af den meget begrænsede lovgivning på området og til trods for tidligere udtalelser fra Det Veterinære Sundhedsråd stadig foregår aflivninger af ål i Danmark med metoder af dyrevelfærdsmæssig betænkelig karakter.
Fødevarestyrelsen har undersøgt, hvilke metoder der typisk anvendes i dag til aflivning af ål:
Der produceres ca. 2000 tons ål i Danmark årligt. Heraf slagtes de 200 tons i Danmark, og de resterende eksporteres til Holland til slagtning. Der findes kun få åleslagterier i DK. Når ålene ankommer til slagteriet, læsses de fra 8 grader koldt vand ned i isvand, som er tæt på 0 grader. Efter nogen tid i isvandet lægges ålene på salt for at afslime dem. Derefter slagtes/aflives ålene ved at skære dem op fra gæller til gat og fjerne indvoldene. Dette foregår nogle steder med maskine.
På mindre steder så som fiskeforretninger og ”stalddørssalg” af f.eks. vildtfangede ål, er det stadigvæk en udbredt metode til aflivning/afslimning at overhælde ålene med en opløsning af salmiakspiritus i vand.
EFSA1 konkluderer omkring bedøvelse og bedøvelse/aflivning af opdrættede fisk at kvælning, kvælning på is/termalt shock, salt, ammoniakopløsninger, elektroimmobilisering, dekapitation og afblødning er inhumane metoder til aflivning af fisk. Det anbefales, at bedøvelse eller aflivning af fisk ikke bør ske ved nedkøling i is hverken i vand eller luft. EFSA’s rapport er vedlagt denne forespørgsel sammen med en artikel fra Animal Welfare 2002 af Robb og Kestin om bedøvelse og aflivning af fisk2 .
Det Veterinære Sundhedsråd skriver i en tidligere udtalelse om affedtning af ål at anbringelse af levende ål i groft salt, læsket kalk eller i vand tilsat salmiakspiritus er i strid med dyreværnslovens bestemmelser og har karakter af mishandling.
Ligeledes fastslår Det Veterinære Sundhedsråd i en tidligere udtalelse om aflivning af ål, at aflivning af ål ved frysning ikke er en hurtig metode, samt at det ikke kan afvises, at metoden er stressende for dyret. Rådet anbefaler i denne udtalelse aflivning ved dekapitering med et skarpt instrument efterfulgt af knusning af det afskårne hoved i f.eks. en kværn eller kødhakker.
Sidstnævnte metode har mødt megen modstand i branchen, da dekapitering af ålene umuliggør fremstilling af røget ål, som er det hyppigst fremstillede produkt af danske ål.
Det er vores ønske at kunne tilføje en sidestillet metode til bedøvelse/aflivning af ål. Vores undersøgelser viser, at elektricitet i dag regnes for at være en god og brugbar metode til bedøvelse/aflivning af ål.
Elektricitet til bedøvelse/aflivning af ål bruges i dag i Tyskland og anbefales i EFSA’s rapport fra 2004 om bedøvelse og aflivning. Elektricitet anses for at være en både hurtig, effektiv og skånsom aflivningsmetode til ål, når det anvendes korrekt. Metoden kræver præcision omkring strømstyrke og tid, da forkert strømstyrke kan give blødninger i muskulaturen på ålene, og for kort tid kan resultere i utilstrækkelig bedøvelse/aflivning. Samtidig bør sikkerheden for mennesker være høj. Elektricitet bruges i dag som aflivningsmetode på ørreddambrug.”
Til brug for vurdering af spørgsmålene aflagde Det Veterinære Sundhedsråd besøg hos en dansk åleeksportør for at overvære elektrisk aflivning af ål.
Aflivningen foregik på følgende måde:
Ålene blev fra et bassin med ketcher overført til en plastiktønde og bragt til bedøver / aflivningsanlægget.
Her overførtes ålene til en firkantet plastikkasse med små huller til afløb for vandet.
Selve elbedøver/-afliveraggregatet var forholdsvis enkelt i sin indretning. Det bestod af en plade med håndtag centralt øverst og under pladen 2 gange 4 stk. ca. 30 cm lange metalben nær siderne på pladen. Benene var indbyrdes forbundet, så de dannede 4 plus-ben og 4 minus-ben, der hver via et kabel var tilsluttet et elskab på væggen, hvorfra styringen af strømtilførslen foregik.
Pladen anbragtes oven ned i kassen med de levende ål. Den stod således på de 2 x 4 stålben. På en kontakt tændtes der for strømmen, således at ålene nu opholdt sig i et spændingsfelt mellem de 4 plus-ben og 4 minus-ben. Ålene stivnede momentant og der blev helt stille i kassen. De virkede alle momentant fuldt bedøvede. Nogle åbnede og lukkede stille og roligt munden, ellers intet.
Bedøvelsesanlægget var indstillet til at give en spænding på 45 Volt, en strømstyrke på 0,5 Ampere og en tid på 8 minutter.
I løbet af de 8 minutter aftog antallet af ål med mundbevægelser, så der til sidst var fuldstændig ro i kassen.
Ålene blev nu overført til et cirkulært kar med 4 roterende arme i bunden og her afslimedes de ved, at der blev hældt lidt fortyndet salmiakspiritus ned til dem og de overbrusedes med vand indtil der ikke dannedes mere koaguleret åleslim. Ålene var nu klar til videre forarbejdning.
Det var Rådets vurdering, at bedøvelsen/aflivningen virkede hurtig, effektiv og skånsom. Vort indtryk var, at ålene var fuldt bedøvede og efter de 8 minutter var døde.
Rådet har til vurderingen af el-bedøvelse/aflivning af ål ud over ovenstående virksomhedsbesøg anvendt følgende litteratur:
1: Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt” udarbejdet af Ferskvandscentret, Silkeborg, December 2004.
2: The EFSA Journal (2004), 45, 1-29, Welfare aspects of the main systems of stunning and killing the main commercial species of animals.
3: Animal Welfare 2002, 11:269-282, Methods used to kill fish: field observations and literature reviewed.
I undersøgelsen fra Ferskvandscentret i Silkeborg angives, hvad der er anført i den videnskabelige litteratur, bl. a. om aflivningsmetoder til ål. Her er der en anbefaling af aflivning med elektricitet samt en gennemgang af nogle forskellige anvendte el-parametre.
Spørgsmål 1:
Hvordan vurderer Rådet beskrivelsen af den nuværende metode til aflivning af ål på åleslagterierne i Danmark?
Svar ad 1:
Rådet finder ikke, at aflivning af ål ved anvendelse af nedlægning i isvand / salt, overhældning med en opløsning af salmiakspiritus i vand, kvælning med CO2 eller frysning er dyreværnsmæssigt forsvarlige metoder til aflivning af ål, idet de ikke opfylder kravet om, at aflivning skal foregå så hurtigt og smertefrit som muligt.
Spørgsmål 2:
Såfremt man ønsker at undgå dekapitering af ålene, kunne en korrekt udført bedøvelse/aflivning med elektricitet så anses for at være en dyreværnsmæssig forsvarlig metode?
Svar ad 2:
Rådet skal indledningsvis anføre, at det er problematisk at angive sikkert dokumenterede og dyreværnsmæssigt forsvarlige aflivningsmetoder til ål.
Rådet finder på baggrund af ovenstående virksomhedsbesøg og oplysningerne i ovenfor nævnte litteratur om emnet, at en korrekt udført bedøvelse/aflivning med elektricitet er den aflivningsmetode, der bedst kan opfylde de dyreværnsmæssige krav og samtidig er en praktisk håndterbar metode.
Rådet kan derfor med vores nuværende viden anbefale metoden til aflivning af ål.
Rådet vurderer således såvel dekapitation med efterfølgende knusning af hovedet som elektrisk bedøvelse/aflivning som fuldt forsvarlige metoder til aflivning af ål, idet det forudsættes, at begge metoder udføres korrekt.
Denne udtalelse erstatter tidligere udtalelse af 23. september 2005 om aflivning af ål.
Det Veterinære Sundhedsråd
1:The EFSA Journal (2004), 45, 1-29, Welfare aspects of the main systems of stunning and killing the main commercial species of animals
2: Animal Welfare 2002, 11:269-282, Methods used to kill fish: field observations and literature reviewed