Rådet udtalte:
Spørgsmål 1:
Er Python bivittatus en selvstændig/egen dyreart, eller er den en underart af Bivittatus molurus?
Svar ad 1:
Ja Python bivittatus er en egen art.
Spørgsmål 2:
Er P. bivittatus og B. molurus begge omfattet af de kvælerslangearter, som er nævnt i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1261 af 17. november 2015?
Svar ad 2:
Begge arter af tigerpythoner, Python molurus og Python bivittatus, inklusiv underarten Python bivittatus progschai, er omfattet af forbuddet i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1261 af 17. november 2015. Se envidere svar ad 3.
Spørgsmål 3:
Ydermere skal Fødevarestyrelsen høre, om Rådet har yderligere bemærkninger.
Svar ad 3:
I Bekendtgørelse 1261 af 17.11. 2015 vedr. Forbud mod hold af særlige dyr blev der ved bekendtgørelsens tilblivelse tilbage i 2002 udfærdiget en liste med dyrearter, der var forbud mod at holde. Til trods for at der til stadighed laves ændringer i taxonomi og systematik, står denne liste stadig til troende, når det vedrører dyr, der er vanskelige at holde eller som anses for farlige. I bilag 1, der oplister de dyrearter, der er forbud mod at holde, står der under punktet Slanger (Serpentes), Kvælerslanger (Pythonidae, Boidae): Tigerpython (Python molurus); klippepython (Python sebae), Netpython (Python reticulatus) samt grøn anakonda (Eunectes murinus).Der har over årene været ændringer i systematik og taxonomi. Lige nu er status for de nævnte kvælerslanger følgende: Tigerpython har tidligere været anset for at være en art, opdelt i to underarter, hhv. Python molurus molurus og Python molurus bivittatus. I nyere systematik (Jacobs et al. 2009) er begge underarter blevet ophævet til selvstændige arter, så der nu er to arter, hhv. Python molurus fra Indien og Sri Lanka og Python bivittatus fra det øvrige Asien. De to arter ligner hinanden til forveksling og bliver almindeligvis meget store med deres 4-7 meters længde. Undtaget er en ny underart af Python bivitattus fra Sulawesi, anerkendt under navnet Python bivittatus progschai (Jacobs et al. 2009), der er en dværgform, der kun bliver et par meter lang. Underarten har ikke nogen særlige kendetegn, der gør den nem at adskille fra de store arter, hvorfor det i lignende tilfælde har været praksis, at bibeholde dem under forbuddet. Klippepython var ligeledes en art opdelt i to underarter, hhv. Python sebae sebae og Python sebae natalensis. Her er hver underart også blevet ophævet til selvstændige arter, hhv. Python sebae (Wallach et al. 2014) fra central Afrika og Python natalensis (Wallach et al. 2014) fra Syd Afrika. Begge arter ligner hinanden til forveksling, og bliver meget store med en længde på 4 til 6 meter. Netpython er verdens længste kvælerslange med et historisk kendt eksemplarer på 10 meter og ofte en længde på 5 - 7 meter. Netpythonen hed oprindeligt Python reticulatus, men arten er nu overflyttet til en ny slægt og bærer nu det binominale navn Malayopython reticulatus (Reynolds et al. 2014). Grøn anarkonda hedder uændret Eunectes murinus.
Spørgsmål 4:
I det tilfælde, at ovennævnte slangearter ikke er omfattet af de kvælerslangearter, som er nævnt i bilag 1 til bek. 1261/2015:
-
Kan P. bivittatus/B. molurus frembyde fare?
-
Er P. bivittatus/B. molurus vanskelig at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde for private?
-
Er P. bivittatus/B. molurus egnet til privat hold (jf. § 10 i Lovbekendtgørelse nr. 50 af 11. januar 2017 af dyreværnsloven, samt § 1 i bekendtgørelse nr. 1261 af 17. november 2015 om forbud mod hold af særlige dyr.)?
Svar ad 4:
Udgår.