Rådet udtalte:
Spørgsmål 1:
På baggrund af henvendelsen skal Fødevarestyrelsen anmode Det Veterinære Sundhedsråd om en udtalelse om, hvorvidt den beskrevne fremgangsmåde med udsætning af stækkede ænder vurderes at være forenelig med forsvarlig og omsorgsfuld behandling af dyr.
Svar ad 1:
Veterinærrejseholdet har rejst følgende spørgsmål: ”..en jagtlejer har udsat mange voksne gråænder i søer og vandhuller her i foråret, hvor han har klippet svingfjerene af i den ene side, så fuglene ikke kan flyve væk.” Og det anføres tillige i den bagvedliggende korrespondance: ”Ude i naturen har ænderne behov for at kunne flyve for ikke at blive ædt. Kan de ikke det vil jeg mene der er risiko for at udsættes for angst, lidelse m.m., da især hvis de bliver ædt af rovdyr.”
Den beskrevne stækningsform karakteriseres som ublodig stækning.
Miljø- og Fødevareministeriet anfører i et svar på spørgsmål nr. 138 (alm. del) 30/11-2015- Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. september 2015 fra Dan Spørring om klipning af fugles vinger, jf. MOF alm. del - bilag 76:
”Klipning af fugles vinger – såkaldt stækning – sker for at hindre fugle i at flyve. Det kan eksempelvis være relevant i forhold til gæsbesætninger eller ved privates hold af visse familie- og hobbydyr, såsom undulater og papegøjer. Ved stækningen fjernes fuglenes svingfjer, således at fuglen mister flyveevnen.
Der skelnes mellem to former for stækning: Blodig stækning og ublodig stækning.”
”Ved ublodig stækning overklippes et tilstrækkeligt antal svingfjer til at hindre fuglen i at flyve, uden at beskadige knoglevæv.
Det varierer, hvor mange fjer og hvor stor en del af den enkelte fjer, der fjernes, men fjeren klippes af ovenover bunden af skaftet. Det varierer også, om indgrebet foretages på begge vinger eller kun den ene. Efter et stykke tid gror fjerene ud igen, og fuglen vil atter være i stand til at flyve som før.
Forudsat overklipning af fjerene udføres korrekt, medfører fremgangsmåden ikke smerte, da fjerene ikke er forsynet med blodkar og nervebaner, dér hvor de klippes over. Endvidere er tilstanden reversibel, da svingfjerene gror ud igen, så fuglen vil være i stand til at flyve igen.
Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at ublodig stækning, som udføres korrekt, er dyreværnsmæssigt acceptabelt.”
I Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt (Bek. nr. 1496 af 10. december 2015) § 27 anføres det: ”Volierer skal være omgivet af et hegn, der yder effektiv beskyttelse mod rovdyr.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at det skal sikres, at stækkede fugle bl.a. beskyttes mod angreb fra fx rovdyr, så længe stækningen forhindrer fuglene i at flyve. Stækkede fugle anses således ikke for at have mulighed for at kunne udøve en for fugle normal flugtadfærd, hvorfor de ikke bør udsættes direkte i naturen.
Lægges ovnnævnte til grund, finder Rådet det generelt dyreværnsmæssigt uacceptabelt, at fugle, herunder gråænder, udsættes i stækket tilstand uden at været sikret mod angreb fra andre dyr, og finder således, at ænderne herved ikke behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke behandles omsorgsfuldt.
Spørgsmål 2:
Rådet anmodes endvidere om at oplyse, om henvendelsen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 2:
Henvendelsen giver ikke Rådet anledning til yderligere bemærkninger.