Rådet har på baggrund af nyere viden på området fundet anledning til, at revurdere Rådets udtalelse om hummere og krebsdyr omhandlende
- Opbevaring
- Forsendelse
- Aflivning.
Den nuværende viden om velfærd, stress, ubehag og smerteopfattelse hos hummere og krebsdyr er stadig under udvikling, Rådets udtalelse er derfor afgivet på baggrund af den aktuelle viden på området.
Hummer (Homarus gammarus) og krebs (flere arter, de almindeligste i dansk ferskvand er Flodkrebs (Astacus astacus) og Signalkrebs (Pacifastacus leniusculus)) tilhører Rækken Arthropoda (Leddyr), Ordenen Decapoda (Tibenede krebsdyr), Klassen Malacostraca (Storkrebs).
Dyrene er primært tilpasset til at leve i vand og trække vejret med gæller, hvor nogle arter har gæller direkte i kontakt med vand, og andre har gællerne anbragt i et kammer inde i kroppen. Disse dyr har en række sanseorganer, herunder kemiske sansehår (kemoreceptorer) på antenner, munddele og andre dele af kroppen, som reagerer på opløste stoffer (lugte) i vandet/luften. Krebsdyr har også proprioceptorer til registrering af berøring og tryk. Typisk har krebsdyr syn via to sammensatte øjne. I bunden af antennerne har dyrene statocyster, som er sække, der indeholder sansehår, der giver information om balance, orientering og bevægelsesretning. Undersøgelser har vist, at skadelige stimuli kan overføres til centralnervesystemet, og det er derfor sandsynligt/kan ikke afvises, at dyrene har smerteregistrerende celler (nociceptorer).
Centralnervesystemet består af et supraøsofagealt ganglie, som nogle gange kaldes hjerne, men uden de for pattedyrhjernen karakteristiske anatomiske strukturer. Fra dette ganglie er der sideforbindelser til et subøsofagealt ganglie. Det perifere nervesystem består af 2 parallelt løbende nervestammer, der forbinder hjernegangliet og alle andre ganglier (ganglier er grupper af nerveceller). Dyrene er ektoterme, det vil sige, at dyrenes kropstemperatur er den samme som miljøets. Temperaturen i omgivelserne har således direkte indflydelse på dyrenes stofskifte, som stiger med stigende vandtemperatur. Således kan hummere i naturen f.eks. overleve i flere uger uden føde, især om vinteren ved lave temperaturer, hvor fødetilgængeligheden også kan være lav.
Nervesystemet hos tibenede krebsdyr er betydeligt mindre veludviklet/komplekst end hos pattedyr, og det antages, at de kan have en anden smerteopfattelse, idet forskning har vist, at disse dyr kan sanse ubehag og smerte i en eller anden form. I tråd med videnskabelige undersøgelser finder Rådet, at der er evidens for, at nervesystemet og de beskrevne sanseorganer er indrettet på en måde, der sætter dyrene i stand til at reagere på ydre omstændigheder, der påvirker velfærd, stress og smerteopfattelse.
Opbevaring af hummere og krebs
Hummere og krebs kan med deres sanser reagere på ændringer i omgivelserne, hvorfor det ikke kan afvises, at opbevaringsforhold (indespærring, temperaturforskelle, lys, saltholdighed og vandkvalitet), der afviger fra normale betingelser, vil kunne virke stressende. Med henblik på dyreværnsmæssigt forsvarlig opbevaring for en begrænset tidsperiode anbefaler Rådet følgende:
Opbevaring af hummere og krebs i akvarier
Akvarier skal være af en størrelse, der sikrer, at dyrene ikke ligger i lag samt ved længere tids ophold, indeholder individuelle skjul og et varieret bunddække, der kan sikre passende skjul for aggressive artsfæller og øvrige dyr (eksempelvis delvis overdækning eller adskillelse ved brug af rør eller skillerum).
- Vandindholdet skal sikres tilstrækkeligt iltindhold (> 60 % iltmætning) med passende cirkulation, filtrering og vandudskiftning, et passende pH, saltholdighed, ammonium/ammoniak- og
- Vandets temperatur holdes i temperaturintervallet +1 - + 100 C for at reducere dyrenes stofskifte.
- Fiksering af hummeres klosakse kan i et begrænset tidsrum ske med henblik på at fjerne muligheden for aggressiv adfærd og beskadigelse af artsfæller.
- Afhængigt af opbevaringstemperaturen skal hummere/krebsdyr fodres minimum 2-3 gange ugentligt.
- Forskellige arter bør ikke holde i samme akvarium.
Opbevaring på is
På baggrund af ny viden, der har vist, at opbevaring af levende hummere på is kan være forbundet med en form for smerte samt over tid vævsskade, finder Rådet, at denne opbevaringsmetode af levende hummere og krebs ikke er dyreværnsmæssigt acceptabel.
Transport
Enhver transport af levende krebsdyr skal foregå så hurtigt som muligt og skal ske under forhold, der bedst muligt sikrer:
- Opretholdelse af stabile og lave temperaturer i emballagen.
- Opretholdelse af passende iltkoncentration og luftfugtighed til sikring af krebsdyrenes ånding og imødegåelse af syre-baseforstyrrelse.
- Opretholdelse af et fugtigt miljø, som skal sikre, at dyrene er fugtige under hele transporten.
- Transport med størst mulig hensyntagen til at undgå stød og pludselige bevægelser, ligesom dyrene skal pakkes på en måde, der begrænser indbyrdes aggression mest muligt.
- Transport i kasser tydeligt mærket med påskriften ”Levende krebsdyr - Forsigtig/ Denne side opad”. Der skal være lufthuller i kassens sider.
- Transporttid holdes under 2 døgn.
Aflivning
Aflivning af hummere og krebs skal ske så hurtigt og smertefrit som muligt.
Aflivning af hummere og krebs sker bedst ved at foretage følgende:
- Hummere og krebs opbevares ved lav temperatur indtil selve aflivningen.
- Hummere og krebs skal aflives inden kogning. Aflivning foretages ved at flække dyret på langs, således at begge ganglier overskæres.
Rådet finder, at det bør overvejes, hvorvidt der bør sælges levende hummere/decapoder til privatpersoner for at undgå dyreværnsmæssige kritisable situationer.
Denne udtalelse erstatter Rådets udtalelse af 21. januar 2015 om hummere og krebsdyr, udtalelse af 7. juli 2014 om hummere og krebsdyrs smerteopfattelse samt udtalelse af 29. juli 2008 vedrørende håndtering af krebsdyr.