Rådet udtalte 15. juni 2018:
Af politiets fremsendelsesbrev fremgår følgende:
”Ved tilsyn med dyreholdet kunne det den 27. november 2017 konstateres, at der i Hal 50 gik 50-60 får, hvoraf tre tilfældigt udvalgte moderdyr og tre lam blev undersøgt af dyrlæge …, Fødevarestyrelsen, som vurderede, at alle seks dyr var huld 1 og dermed ekstremt afmagrede.
Dyrlægen konstaterede samtidig, at der i boksen var franskbrød til rådighed som foder, men at fårene ikke havde adgang til frisk vand. Uden for bygningen var der et nedgræsset areal, hvor der kun var mos og sparsomt græs tilbage. Der henvises til dyrlægens udtalelse (bilag 4) samt fotomapper (bilag 5 og 6).”
Spørgsmål 1:
Jeg skal anmode Det Veterinære Sundhedsråd om en udtalelse om, hvorvidt det ovenfor beskrevne, herunder forholdene for fårene generelt, efter rådets opfattelse indebærer uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller har karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1,2 og 3.
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens veterinærfaglige udtalelse af 27. november 2017, at denne ledsagede politiet på et tilsyn i et fårehold bestående af 50-55 moderfår med lam. Fårene befandt sig i en stor boks med halmstrøelse i en lagerbygning.
Uden for lagerbygningen var der et nedgræsset areal, hvor der kun var mos og sparsomt græs tilbage.
Det fremgår endvidere af den veterinærfaglige udtalelse, at ”Der var franskbrød til rådighed som foder i boksen. Fårene havde ikke adgang til vand, og der var ikke vandkar eller vandkopper til rådighed ved besøget.”
”Tre moderdyr og tre lam blev indfanget enkeltvis, og huldvurderet efter huldskala. Alle dyr var huldmæssigt ekstremt afmagrede, og vurderes til at være huld 1.”
Embedsdyrlægen vurderede, at får og lam ikke havde haft tilstrækkeligt foder tilgængeligt over en længere periode i efteråret 2017.
Ejeren oplyste, at han godt vidste, at fårene var for tynde, men at det skyldtes, at de gik på arealer, som naturplejere, hvor man ikke måtte tilskudsfodre.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at fårenes situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket burde have været sket ved, at dyrene blev fodret sufficient eller ved at aflive dem. Ved at være unddraget sufficient fodring, som for nogle af fårene (mindst fem) har medført afmagring til huldkarakter 1, har fårene været udsat for høj grad af lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver rådet anledning til bemærkninger, skal jeg ligeledes anmode om at modtage disse.
Svar ad 2:
Rådet finder det dyreværnsmæssigt uacceptabelt, at dyr unddrages sufficient fodring som følge af, at de opholder sig på naturarealer, hvor der ikke må tilskudsfodres. Rådet skal anføre, at uagtet at dyrene går på arealer som naturplejere, hvor der ikke må tilskudsfodres, skal dyrene fodres sufficient og under hensyntagen til deres fysiologiske og sundhedsmæssige behov. Såfremt det ikke er muligt på de arealer, hvor dyrene opholder sig, skal dyrene flyttes til anden lokation, alternativt skal flokken reduceres så udbuddet af foder på arealet til enhver tid står i et passende forhold til antallet af græssende dyr. Er dette heller ikke muligt, må dyrene aflives til slagtning eller destruktion.
Der skal henvises til Det Veterinære Sundhedsråds og Dyreværnsrådets fællesudtalelse om hold af dyr der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr af 8. november 2012.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Forhold 1
Alle tiltalte:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, og § 2, for så vidt angik selskabet, jf. § 28, stk. 11, ved at tiltalte selskab som besætningsejer (T1) og de to landmænd (T2) og (T3) forsætligt eller groft uagtsomt som dem, der forestod al pasningen af dyrene, at have behandlet kreaturerne groft uforsvarligt.
Forhold 2
T2:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, og § 2, ved at have behandlet sin fåreflok på 50-60 får groft uforsvarligt, idet fårene var ekstremt afmagrede og skønnedes i huldværdi 1, ligesom de på stedet ikke havde adgang til vand.
Forhold 3
T2:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 5, og § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, og § 2, ved at have overtrådt udstedt pålæg, idet de i forhold 1 nævnte kreaturer ikke som pålagt var bragt op i huld, og ved på ny at have behandlet de i forhold 1 nævnte kreaturer groft uforsvarligt, idet de fortsat ikke var blevet fodret tilstrækkeligt, da alle kreaturerne stadig - på nær enkelte, som var i huld 3 - var i huld 1,5-2.
Forhold 4 og 5
T2 og T3:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. § 1, og § 2, ved i forening at have behandlet to hunde af racen border collie uforsvarligt, idet hundene ikke havde mulighed for tørt leje med mulighed for at tørre, med den følge, at de var tilsølet i mudder pga. manglende soignering og mudderkager på kroppen.
Forhold 6:
Alle tiltalte:
Tiltalt for overtrædelse af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 48, stk. 1, jf. § 14, stk. 1, og § 13, stk. 2, jf. § 15, stk. 4. Dette forhold omtales ikke nærmere.
Rettens begrundelse og afgørelse:
Retten lagde til grund, at T2 var ejer af landbruget og stod for pasningen af alle dyrene. Selskabet, der ikke var besætningsejer, var hverken ejer af landbrugsejendommen eller af landbrugsjorden. Selskabet var oprettet med det formål at kunne indgå aftaler med Naturstyrelsen om græsningsarealer. T3 var direktør i selskabet, idet T2 ikke kunne være direktør i selskabet. Efter en samlet vurdering af sagen fandt retten ikke, at der var ført det til domfældelse fornødne bevis for, at selskabet og T3 var skyldige, hvorfor de blev frifundet.
Forhold 1:
På baggrund af forklaringerne afgivet af embedsdyrlægen og den tidligere politiassistent sammenholdt med de optagne fotos og udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd var T2 skyldig i at have behandlet kreaturerne groft uforsvarligt både på fuglereservatet og hjemme på gården. Retten fandt dog ikke, at der var ført bevis for, at kreaturerne på fuglereservatet gik på et areal, der var helt nedgræsset, ligesom der ikke var ført bevis for, at kreaturerne i den lille lade ikke havde adgang til vand. Efter klovbeskærerens forklaring fandt retten ligeledes ikke, at der var ført det til domfældelse fornødne bevis for, at T2´s behandling af kreaturernes klove var en overtrædelse af dyreværnsloven.
I det omfang var tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Forhold 2:
På baggrund af forklaringerne afgivet af embedsdyrlægen og den tidligere politiassistent sammenholdt med de optagne fotos og udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd var tiltalte skyldig i at have behandlet flere af de 50-60 får groft uforsvarligt. Retten kunne imidlertid ikke afvise T2´s forklaring om, at fårene, der skulle sælges, kun kortvarigt var uden adgang til vand. Oplysningen om salg af fårene blev desuden bekræftet af den tidligere politiassistent.
Tiltalte var herefter alene skyldig i den del af anklageskriftet, der omhandlede, at fårene var ekstremt afmagrede.
Forhold 3:
Der var afgivet forskellige forklaringer om, hvorvidt kreaturerne på lidt over en måned kunne bringes op i huld i overensstemmelse med pålægget af 20. november 2017.
Der var herefter ikke ført det til domfældelse fornødne bevis for, at det var fysiologisk muligt for kreaturerne på en måned at blive bragt op i huld i tilstrækkelig grad, hvorfor T2 skulle frifindes.
Forhold 4-5:
Uanset at der var tale om arbejdshunde var T2 - på baggrund af forklaringerne afgivet af embedsdyrlægen og den tidligere politiassistent sammenholdt med de optagne fotos - skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
T2 blev straffet med 60 dages betinget fængselsstraf med en prøvetid på 60 dage.
T2 blev frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr på vilkår af, at han i en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke overtrådte dyreværnsloven under sådanne omstændigheder, at han skulle frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig med dyr.