Rådet udtalte 7. oktober 2019:
Spørgsmål 1:
Er dyreholdet med de 35 Limousinekøer med kalve på … hvoraf hovedparten var afmagrede, huld 1,5-2 og hvor arealet de gik på var græsset helt ned, og der kun var grovfoder tilgængeligt, efter rådets opfattelse uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller har det karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2 og 3?
Svar ad 1:
Af Fødevarestyrelsens redegørelse til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vedr. besøget ved … d. 10. november 2017, og senere samme dag tillige …, og af det medfølgende billedmateriale fremgår at:
”Ved ankomst til folden ved … kom 30-35 kreaturer løbende hen til hegnet. Mange af kreaturene brølede. Kreaturene var af af kødkvægsracer.
Arealet kreaturerne gik på, var græsset helt ned, og der var umiddelbart ikke andet grovfoder tilstede på arealet.
Flokken bestod af både køer med kalv ved siden, ungdyr og en foldtyr. De var huldmæssigt alle under middel i huld. Størstedelen af kreaturerne var huldmæssigt afmagrede, huld 1,5-2. Kreaturene var så afmagrede, at alle tværtappe var synlige, hoftehjørner, sædeben samt halerod fremstod markerede. Enkelte dyr var huld 3.
Flere dyr havde meget lange klove, blandt andet kreatur nr … havde snabelklove (se billed dokumentation). Andre dyr havde så lange klove, at de havde klove der krydsede ind over hinanden (sakseklove).”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at tilførsel af supplerende fodring af udegående dyr i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr lejlighedsvis, i korte perioder, kan undlades i de tilfælde, hvor det under de daglige tilsyn konstateres, at alle dyrene er ved godt huld og deres fysiologiske behov i øvrigt er tilgodeset ved, at der er let tilgængeligt og rigeligt med føde på arealerne.
Lægges ovennævnte beskrivelse af dyrene til grund, finder Rådet, at kreaturernes huldmæssige situation for længst burde have været afhjulpet ved enten at reducere antallet af dyr, så det modsvarede den mængde græs, der var til rådighed på arealerne, eller alternativt at gennemføre en supplerende udfodring af egnet grovfoder til dyrene eller ved at flytte dyrene til helt andre arealer.
Rådet finder, at hensynet til dyrene jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2 til enhver tid skal tilgodeses og er uafhængigt af, at der kan være restriktioner med hensyn til fodring af dyr, der holdes på arealer udlagt til naturpleje.
Ved at være unddraget en sufficient fordring, der for mange af dyrenes vedkommende har bevirket, at de ved tilsynet d. 10. november 2017 fremstod med et huld på 1,5-2, har kreaturerne ikke været fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske behov. Herved har de været udsat for høj grad af lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet skal endvidere anføre at mangelfuld klovpleje førende til udvikling af sakseklove gradvist vil føre til en ufysiologisk og smertefuld belastning af dyrets såleflade, muskler og sener. En sådan udvikling er ikke forenelig med en omsorgsfuld behandling under hensyntagen til dyrenes behov og har været til en betydelig ulempe.
Rådet vil karakterisere dette forhold som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Er den omstændighed, at flere dyr havde meget lange klove, herunder snabel- og sakseklove, efter rådets opfattelse uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller har det karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2 og 3?
Svar ad 2:
Se svar ad spørgsmål 1.
Spørgsmål 3:
Er dyreholdet på ..., i den lille lade, hvor der gik ca. 30 kreaturer af blandede racer, herunder Galloway, hvor mange var under middel huld og hvor dyrene ikke havde adgang til vand, efter rådets opfattelse uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller har det karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2 og 3.
Svar ad 3:
Af embedsdyrlægens beskrivelse fra tilsynsbesøget på … d. 10. november 2017 fremgår at:
”I den lille lade gik der ca. 30 kreaturer af blandede racer bl.a. Galloway. Mange af kreaturene fremstod under middel i huld, men grundet lang pels og ingen mulighed for at indfange dyrene, kunne dyrene ikke vurderes konkret. Dyrene gik i halm. En drikkekop var tilgængelig, dog var den ikke tilsluttet endnu.”
Rådet finder det ikke muligt ud fra det foreliggende billedmateriale at vurdere graden af afmagring hos de ca. 30 kreaturer. Lægges embedsdyrlægens beskrivelse til grund, er der dog ingen tvivl om, at dyrenes huld er væsentligt under middel. Sammenholdt med at dyrene ved tilsynsbesøget ikke sås at have adgang til hverken grovfoder eller vand, er det Rådets vurdering, at de 30 dyr ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres behov. Herved har dyrene været udsat for en betydelig grad af lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Er dyreholdet på ..., i den store lade, hvor der gik en flok ungdyr, der alle var huld under middel i huld 2, med synlige tværtappe, markerede hoftehjørner, sædeben samt halerod, hvor der var bigballer, brød og rundstykker til rådighed, efter rådets opfattelse uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller har det karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1,2 og 3.
Svar ad 4:
Af embedsdyrlægens beskrivelse af forholdene på … d. 10. november 2017 fremgår endvidere: ”I den store lade, gik en flok ungdyr, af kødkvægsracer, der alle var under middel i huld. De vurderes til huld 2, grundet synlige tværtappe, markerede hoftehjørner, sædeben samt halerod. Dyrene gik i halm, og havde drikkekop med vand i tilgængeligt. Ved fællesboksen var der brød og rundstykker tilgængeligt til dyrene. I den store lade var der halmbigballer tilrådighed”.
Fodring af kreaturer med brødrester som basisfoder tilgodeser ikke dyrenes ernæringsmæssige behov samt drøvtygningsfunktion. Heller ikke hvis halm havde været til rådighed ad libitum. Dyrenes mangelfulde huld med synlige tværtappe og markerede hoftehjørner har gjort det tydeligt, at fodringen har været utilstrækkelig. Rådet finder, at dyrene hermed ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres behov. Herved har dyrene været udsat for en betydelig grad af lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 5:
(besvares kun hvis mindst ét af spørgsmålene 1 og 2 besvares bekræftende). Er forholdene på dyreholdet med Limousinekøerne og deres kalve på .. efter en samlet vurdering efter rådets opfattelse uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller har det karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2 og 3.
Svar ad 5:
Jf. svar ad spørgsmål 1 og spørgsmål 2 er det Rådets vurdering at dyrene på … samlet set har været udsat for grovere uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 6:
(besvares kun hvis mindst ét af spørgsmålene 3 og 4 besvares bekræftende). Er forholdene på dyreholdet på ... efter en samlet vurdering efter rådets opfattelse uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller har det karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2 og 3.
Svar ad 6:
Jf. svar ad spørgsmål 3 og spørgsmål 4 er det Rådets opfattelse at dyrene på … samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 7:
Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?
Svar ad 7:
Rådet finder, på baggrund af sagsakterne samt Rådets tidligere udtalelse af 15. juni 2018 (j.nr. 2017-32-0154-00010), at oplysningerne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Der skal henvises til Det Veterinære Sundhedsråds og Dyreværnsrådets fællesudtalelse om hold af dyr der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr af 8. november 2012, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Sagen afgjort sammen med 2017-32-0154-00010.
Der var tre tiltalte i sagen.
Forhold 1
Alle tiltalte:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, og § 2, for så vidt angik selskabet, jf. § 28, stk. 11, ved at tiltalte selskab som besætningsejer (T1) og de to landmænd (T2) og (T3) forsætligt eller groft uagtsomt som dem, der forestod al pasningen af dyrene, at have behandlet kreaturerne groft uforsvarligt.
Forhold 2
T2:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, og § 2, ved at have behandlet sin fåreflok på 50-60 får groft uforsvarligt, idet fårene var ekstremt afmagrede og skønnedes i huldværdi 1, ligesom de på stedet ikke havde adgang til vand.
Forhold 3
T2:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 5, og § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, og § 2, ved at have overtrådt udstedt pålæg, idet de i forhold 1 nævnte kreaturer ikke som pålagt var bragt op i huld, og ved på ny at have behandlet de i forhold 1 nævnte kreaturer groft uforsvarligt, idet de fortsat ikke var blevet fodret tilstrækkeligt, da alle kreaturerne stadig - på nær enkelte, som var i huld 3 - var i huld 1,5-2.
Forhold 4 og 5
T2 og T3:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. § 1, og § 2, ved i forening at have behandlet to hunde af racen border collie uforsvarligt, idet hundene ikke havde mulighed for tørt leje med mulighed for at tørre, med den følge, at de var tilsølet i mudder pga. manglende soignering og mudderkager på kroppen.
Forhold 6:
Alle tiltalte:
Tiltalt for overtrædelse af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 48, stk. 1, jf. § 14, stk. 1, og § 13, stk. 2, jf. § 15, stk. 4. Dette forhold omtales ikke nærmere.
Rettens begrundelse og afgørelse:
Retten lagde til grund, at T2 var ejer af landbruget og stod for pasningen af alle dyrene. T1, der ikke var besætningsejer, var hverken ejer af landbrugsejendommen eller af landbrugsjorden. T1 var oprettet med det formål at kunne indgå aftaler med Naturstyrelsen om græsningsarealer. T3 var direktør i selskabet (T1), idet T2 ikke kunne være direktør i selskabet (T1). Efter en samlet vurdering af sagen fandt retten ikke, at der var ført det til domfældelse fornødne bevis for, at T1 og T3 var skyldige, hvorfor de blev frifundet.
Forhold 1:
På baggrund af forklaringerne afgivet af embedsdyrlægen og den tidligere politiassistent sammenholdt med de optagne fotos og udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd var T2 skyldig i at have behandlet kreaturerne groft uforsvarligt både på fuglereservatet og hjemme på gården. Retten fandt dog ikke, at der var ført bevis for, at kreaturerne på fuglereservatet gik på et areal, der var helt nedgræsset, ligesom der ikke var ført bevis for, at kreaturerne i den lille lade ikke havde adgang til vand. Efter klovbeskærerens forklaring fandt retten ligeledes ikke, at der var ført det til domfældelse fornødne bevis for, at T2´s behandling af kreaturernes klove var en overtrædelse af dyreværnsloven.
I det omfang var tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Forhold 2:
På baggrund af forklaringerne afgivet af embedsdyrlægen og den tidligere politiassistent sammenholdt med de optagne fotos og udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd var tiltalte skyldig i at have behandlet flere af de 50-60 får groft uforsvarligt. Retten kunne imidlertid ikke afvise T2´s forklaring om, at fårene, der skulle sælges, kun kortvarigt var uden adgang til vand. Oplysningen om salg af fårene blev desuden bekræftet af den tidligere politiassistent.
Tiltalte var herefter alene skyldig i den del af anklageskriftet, der omhandlede, at fårene var ekstremt afmagrede.
Forhold 3:
Der var afgivet forskellige forklaringer om, hvorvidt kreaturerne på lidt over en måned kunne bringes op i huld i overensstemmelse med pålægget af 20. november 2017.
Der var herefter ikke ført det til domfældelse fornødne bevis for, at det var fysiologisk muligt for kreaturerne på en måned at blive bragt op i huld i tilstrækkelig grad, hvorfor T2 skulle frifindes.
Forhold 4-5:
Uanset at der var tale om arbejdshunde var T2 - på baggrund af forklaringerne afgivet af embedsdyrlægen og den tidligere politiassistent sammenholdt med de optagne fotos - skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
T2 blev straffet med 60 dages betinget fængselsstraf med en prøvetid på 60 dage.
T2 blev frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr på vilkår af, at han i en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke overtrådte dyreværnsloven under sådanne omstændigheder, at han skulle frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig med dyr.