Rådet udtalte 2. september 2019:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko nr. … derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af Landbrugsstyrelsens kontrollørs skrivelse af 4. december 2018 vedrørende stikprøvekontrollen d. 22. november 2018:
”Ved kontrollen blev det konstateret, at ko nr. … går i en dybstrøelsesboks med 14 kalve. Du oplyser, at den fungerer som ammetante for kalvene. Koen har diarre. Den er meget mager med synlige hoftehjørner, ribben og tværtappe. Koen står understillet på bagbenene og med krum ryg. Den har pain face, hvilket bl.a. vises ved bagudvendte ører og indtrukne kinder. På kontroltidspunktet står koen og æder (se foto 14). Koen har på kontroltidspunktet ikke været tilset af en dyrlæge.”
Af besætningsdyrlægens tilbageholdelsesseddel af 22. november 2018 fremgår følgende vedrørende koen: ”koen har normal temperatur (38,1 C), æder fint, pistol skider, huld 1,5 og Obs. Pro: Paratuberkulose samt aflives i dag. Efterfølgende oplyses det, at XXX har oplyst, at han selv vil aflive koen.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koens tilstand, sygeligt afmagret med en huldscore på 1,5, hvilket understøttes af medsendte video, og med diarre, ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dens situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Rådet finder det ikke acceptabelt, at koen gik som ”ammetante” for de 14 kalve.
Rådet finder, at koen under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at koen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 2:
Det fremgår af Landbrugsstyrelsen rapport, at flere kalve under 3 måneder ikke havde adgang til suttemuligheder.
Det følger af § 19, stk. 1 i Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve, at kalves suttebehov skal dækkes i forbindelse med mælkeoptagelse. Det kan foregå ved brug af
1) pattespand, pattebar eller mælkeautomat,
2) narresut placeret i umiddelbar nærhed af mælk tildelt i skål, spand eller kar, eller
3) løstliggende flydende sut i skål, spand eller kar.
I tilfælde som nævnt i nr. 2 og 3, skal der være mindst én sut pr. kalv, og sutten skal være tilgængelig i mindst 20 minutter efter mælketildelingen.
Lægges ovennævnte til grund, har kalvene været udsat for betydelig grad af væsentlig ulempe, og er ikke behandlet under hensyntagen til deres adfærdsmæssige, fysiologiske og sundhedsmæssige behov.
Kalvene har herved været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Afgørelse:
Sagen afgjort sammen med 2019-24-0151-00139/2019-24-0151-00016 (4100-89110-00031-18).
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 7 og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, og bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve § 22, stk. 1, jf. § 19, stk. 1, dyreværnslovens § 28, stk. 1, stk. 7 og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, samt lovbekendtgørelse nr. 21 af 4. januar 2017 - økologiloven - § 24, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 1316 af 19. november 2018 om økologisk jordbrugsproduktion m.v. § 93, stk. 1 nr. 2, og artikel 24, stk. 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol, med senere ændringer, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra e, nr. ii og jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 7 og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, og bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve § 22, stk. 1, jf. § 19, stk. 1.
Sagerne blev samlet afgjort med et bødeforlæg på 55.000 kr.