Rådet udtalte 8. juli 2019:
Spørgsmål 1:
Har de syv kalve ved ikke at have haft adgang til vand, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af Landbrugsstyrelsens anmeldelse af 2. marts 2018, at det ved Landbrugsstyrelsens kontrolbesøg på bedriften d. 6. december, blev konstateret, at ”7 kalve i enkeltbokse ikke har adgang til drikkevand… Under kontrolbesøget tildeler XXX vand til kalvene. Dyrene virker generelt ikke særligt interesserede, men nogle af kalvene er lidt interesseret i vandet og drikker noget af det”.
Det blev oplyst ved kontrollen, at kalvene sædvanligvis fik tildelt vand efter mælkefodring.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at kalvene, ved ikke at have permanent adgang til vand, ikke har været beskyttet bedst muligt mod lidelse og væsentlig ulempe, og at de ikke er passet omsorgsfuldt og under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kalvene herved har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2. Der skal endvidere henvises til § 17 i bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Det fremgår af sagens akter, at kalvene, der var opstaldet i enkeltbokse, ikke kunne se og røre hinanden.
Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kalvene, ved at være opstaldet som beskrevet, ikke er huset under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, jf. dyreværnslovens §§ 2 og 3.
Rådet skal henlede opmærksomheden på Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve, § 5 stk. 2, hvoraf det fremgår, at kalve skal have mulighed for at se og røre andre kalve, når de opstaldes i enkeltbokse. Denne mulighed var ikke til stede, jf. Landbrugsstyrelsens afgørelse af 2. marts 2018.
Afgørelse:
Sagen afgjort sammen med 2019-24-0151-00036/2019-24-0151-00145 (4100-89110-00021-19).
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 7 og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, og bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve § 22, stk. 1, jf. § 19, stk. 1, dyreværnslovens § 28, stk. 1, stk. 7 og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, samt lovbekendtgørelse nr. 21 af 4. januar 2017 - økologiloven - § 24, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 1316 af 19. november 2018 om økologisk jordbrugsproduktion m.v. § 93, stk. 1 nr. 2, og artikel 24, stk. 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol, med senere ændringer, artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og litra e, nr. ii og jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 7 og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, og bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve § 22, stk. 1, jf. § 19, stk. 1.
Sagerne blev samlet afgjort med et bødeforlæg på 55.000 kr.