Rådet udtalte 14. oktober 2019:
Spørgsmål 1:
Finder Rådet, at besætningsejer/driftsleder ved at lade dyrene gå i besætningen gennem flere uger med omhandlede lidelse, uden at tilkalde dyrlæge til behandling eller lade dyrene aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varig mén og væsentlig ulempe.
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 12. januar 2017, at der ved det levende syn på slagteriet d. 20. december 2016, observeredes 2 slagtesvin med elefantiasis/elefantøre af en størrelse, der gjorde, at dyrene blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse. De 2 slagtesvin var transporteret sammen med andre grise under transporten.
Følgende kunne ved embedsdyrlægens undersøgelse konstateres:
”Dyr nr. 1. slagtesvin, skinketatoveret leverandørnr. …,
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyrets almentilstand var påvirket. Dyret sitrede let i hudoverfladen og havde let forøget vejrtrækning. Dyret føltes varmt på hele hudoverfladen. Ved måling af dyrets temperatur rektalt, kunne det konstateres, at dyret havde feber (39,9 grader). Dyret havde et meget forstørret højre øre.
Øret var spændt, rødt og meget varmt ved berøring. Øret var særdeles ømt for berøring, og dyret vægrede sig, når øret blev berørt. Derfor blev øret kun undersøgt på oversiden før aflivning af dyret. Centralt i øret sås et hul i huden på ca. 1,5 cm i diameter. I dette hul kunne observeres en fugtig masse - vævsvæsker og pus blandet med gødning. En stor del af øret var dækket af fastgroet gødning. Der kunne observeres moderat træk i huden på dyrets hoved grundet den store vægt af det forstørrede øre. Ved undersøgelsen efter aflivning af dyret fandtes tilsvarende det ovenfor beskrevne. På undersiden af dyrets højre øre kunne skimtes et gult stykke plastik svarende til hullet i huden fundet på oversiden af øret. Øret blev skåret af til nærmere undersøgelse og slagtekroppen sendt til destruktion.
Ved undersøgelsen af det afskårne øre, fandtes det forstørrede øre at være ca. 21 x 26 cm i størrelse og ca. 3,5 cm i tværsnit på det tykkeste sted. I tværsnittet samt på huden fandtes rødme som tegn på den igangværende betændelsestilstand. Ved gennemskæring af øret fandtes tillige et gult plastikøremærke.
Grundet betændelsen i øret er der sket en kraftig hævelse af vævet, hvorved øremærket har skåret sig vej dybt ned igennem hud og underliggende strukturer…
Dyr nr. 2. slagtesvin, skinketatoveret leverandørnr. …, et af kontrollen tildelt sygenr. …
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyrets almentilstand var påvirket. Dyret sitrede let i hudoverfladen og havde let forøget vejrtrækning. Dyret havde et meget forstørret højre øre. Øret dækkede store dele af dyrets ansigt, bl.a. det højre øje. Øret var rødt og noget varmere ved berøring end det modstående øre. Øret virkede let ømt ved berøring, og dyret vægrede sig, når øret blev forsøgt løftet. Den del af dyrets ansigt, der normalt lå dækket af øret, fandtes med let fortykket hud. Når øret blev løftet, var lidt af dyrets højre øje synligt og der var let reaktion på synsindtryk, når øret blev holdt løftet. Uden hjælp faldt øret igen helt hen over dyrets højre øje - det var derfor umuligt for dyret at orientere sig på dyrets højre side. Desuden fandtes øret meget tungt. Der kunne observeres kraftigt træk i huden på dyrets hoved grundet den unormalt store vægt af det forstørrede øre.
Ved undersøgelsen efter aflivning af dyret fandtes tilsvarende det ovenfor beskrevne - let fortykkelse af huden omkring dyrets højre øje.
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes det forstørrede øre at være ca. 26 x 29 cm i størrelse og ca. 7,5 cm i tværsnit på det tykkeste sted. Der kunne ikke makroskopisk erkendes arvævsdannelse på øjeæblet. Huden omkring øjet fandtes let fortykket. Grundet ørets voldsomme vægt har slagterobotten tværdelt dyret skævt, således at hovedet er blevet delt skævt gennem dyrets øre og hoved.
Slagtekroppen fandtes muskeldegenereret - en stressbetinget tilstand, der kan optræde hos svin, hvilket resulterer i en enzymatisk proces, hvor muskulaturen nedbrydes. Dyret havde denne type forandring i høj grad og stor udbredning, og slagtekroppen blev derfor kasseret.
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at dyr nr. 2 havde et stort elefantøre, der har generet dyrets hud i ansigtet og omkring øjet gennem længere tid. Grundet vægten og placeringen af øret er dyret blevet funktionelt blind på højre øje. Tillige har den blotte vægt af øret haft en negativ indflydelse på dyrets orienterings- og balanceevne…”.
På Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-Sund, har præparatet undergået nærmere undersøgelse. Af sektionsrapporten fremgår følgende:
”Sektion for Patologi modtog…to præparater fra to slagtesvin til patoanatomisk undersøgelse…
Identifikation:
1: Højre øre målende ca. 22x18x3,5 cm. Øret var mærket med et cirkulært gult plastik øremærke, der kun kunne erkendes fra den ene side af øret.
2:Højre halvdel af hovedet med påsiddende højre øre og hudstykke målende ca. 143x26 cm. Præparatet var nåletatoveret med …, … og 3 gange ….
Sektionsfund:
Ved inspektion af præparaterne fandtes begge ører voldsomt forstørrede. Øret fra præparat 1 målte ca. 22x18x3,5 cm og vejede ca. 0,88 kg. Øret fra præparat 2 målte ca. 27x24x7 cm og vejede ca. 1,98 kg. Ved gennemskæring af ørene fandtes store mængder bindevævsnydannelse på begge sider af den intakte ørebrusk.
På oversiden af øret fra præparat 1 fandtes endvidere et cirkulært nekrotisk sår med en diameter på ca. 2 cm. Såret strakte sig ned i en dybde på ca. 1 cm. Under såret fandtes øremærket… indlejret i ørets nydannede bindevæv.
Området omkring højre øje på præparat 2 fandtes ligeledes hævet med bindevævsnydannelse.
Konklusion:
De observerede forandringer i ørerne er forenelige med aurikulær elefantiasis. Forandringerne i ørerne og omkring højre øje vurderes at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
De påviste læsioner med voldsom forstørrelse af ører på de 2 slagtesvin har været tydelige og let erkendelige i besætningen. Sagens akter klargør ikke, om den besætningsansvarlige har haft tilkaldt dyrlæge eller på anden måde søgt tilstanden afhjulpet. Rådet finder, at slagtesvinenes situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende, bedst ville være sket ved, at de var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at de 2 slagtesvin ved at have gået i besætningen igennem længere tid med ovenævnte læsioner, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at de 2 slagtesvin, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnsloven §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder rådet da, at de 2 svin derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt.
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Finder Rådet, at besætningsejer/driftsleder/chauffør/vognmandsfirma ved at lade svinene transportere til slagteriet derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe.
Svar ad 3:
Lægges ovennævnte og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinene ikke var egnet til levende transport. Ved at være transporteret levende til slagteriet har slagtesvinene været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 4:
I bekræftende fald, finder rådet da, at svinene derved har været behandlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt.
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 5:
Der skal henvises til Rådets j.nr. 2017-32-0152-00122, politiets j.nr. 5100-89110-00020-17 vedrørende samme besætning.
Rådet skal henvise til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Der var 5 tiltalte i sagen.
Ved byretten fandtes følgende:
T1 (driftsleder) vedtog at betale en bøde på 3.000 kr. samt sagens omkostninger for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9, jf. § 1 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 § 37, stk. 1. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 6 dage.
T2 (landmand) vedtog at betale en bøde på 15.000 kr. samt sagens omkostninger for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 og § 2 samt bekendtgørelse nr. 26. af 13. januar 2020 § 37, stk. 1, jf. stk. 3. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 10 dage
T3 (besætningsmedarbejder) tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9., jf. bekendtgørelse nr. 26. af 13. januar 2020 § 37, stk. 2, jf. transportforordningen, art. 3, litra b og artikel 8, stk. 1 og bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, ved den 20. december 2016 og i flere uger forud herfor som medarbejder på besætningen, at have behandlet 2 grise groft uforsvarligt, idet grisene havde gået i besætningen med elefantøre, uden at der omgående var givet grisene en passende behandling eller dyrene var blevet aflivet, ligesom grisene den 20. december 2016 blev transporteret fra besætning til slagteri, selvom de ikke var transportegnet og herved blev udsat for yderligere groft uforsvarlig behandling.
Tiltalte udeblev uden at oplyse retten om gyldig grund for sin udeblivelse. Retten anså derfor tiltalte for at vedgå den rejste tiltale.
Straffen blev fastsat til en bøde på 3.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 6 dage.
T4 (Chauffør) tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9., jf. bekendtgørelse nr. 26. af 13. januar 2020 § 37, stk. 2, jf. transportforordningen, art. 3, litra b og artikel 8, stk. 1, ved den 20. december 2016 i forbindelse med økonomisk virksomhed som fører og ledsager af lastbil at have transporteret 164 svin til slagteri - herunder de 2 ovenfor beskrevne svin med elefantøre og herved behandlet grisene groft uforsvarligt.
T5 (Transportvirksomhed) tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9 og stk. 11, jf. bekendtgørelse nr. 26. af 13. januar 2020 § 37, stk. 2, jf. transportforordningen, art. 3, litra b og artikel 6, stk. 3, ved den 20. december 2016 i forbindelse med økonomisk virksomhed at være ansvarlig for, at chaufføren førte lastbilen og herunder transporterede 2 svin med elefantøre fra slagteri til besætning, hvorved grisene blev behandlet groft uforsvarligt.
Byretten fandt, at chaufføren havde udsat dyrene for uforsvarlig behandling. Retten lagde særligt vægt på Det Veterinære Sundhedsråds vurdering af uforsvarligheden og fandt, at der ikke ved embedsdyrlægens forklaring eller bevisførelsen i øvrigt var grundlag for at anse behandlingen af dyrene for grovere uforsvarlig.
Da overtrædelsen kunne tilregnes chaufføren, som var ansat i transportvirksomheden, var betingelser for at pålægge selskabet strafansvar også opfyldt.
Der gik knap 2 år og 2 måneder fra, at anklagemyndigheden anmodede om en udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd, til anklagemyndigheden rykkede herfor, og efter modtagelsen af udtalelsen herfra gik der yderligere godt 5 måneder, til anklageskriftet blev udfærdiget og indleveret til retten, i alt 2 år og 7 måneder. Der forelå ingen nærmere oplysninger om baggrunden herfor. Retten fandt, at forfølgningen var standset på ubestemt tid, og at strafansvaret var forældet ved indlevering af anklageskriftet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, jf. § 94, stk. 6, 2. pkt.
De tiltalte blev derfor frifundet for straf, jf. straffelovens § 92.
Anklagemyndigheden ankede dommen.
Landsretten fandt i overensstemmelse med byretten, at de to grise var blevet behandlet uforsvarligt og tiltrådte på den baggrund og med samme begrundelse som byretten, at chaufføren og transportvirksomheden var skyldig i den rejste tiltale.
I forhold til forældelse var spørgsmålet, om forfølgningen havde været standset på ubestemt tid, jf. straffelovens § 94, stk. 6, 2. pkt.
Landsretten lagde til grund, at anklagemyndighed efter sigtelsen ved brev af 12. juli 2017 forelagde sagen for Det Veterinære Sundhedsråd. Anklagemyndigheden sendte herefter den 25. september 2019 en fornyet anmodning om udtalelse, efter at det havde vist sig, at Det Veterinære Sundhedsråd ikke havde registreret at have modtaget anmodningen. Det Veterinære Sundhedsråd hastebehandlede herefter anmodningen og afgav en udtalelse den 14. oktober 2019, og der blev rejst tiltale den 16. marts 2020.
Efter en samlet vurdering og under hensyn til, at anklagemyndigheden afventede svar på en forelæggelse for Det Veterinære Sundhedsråd, som efter fast praksis udtaler sig en i sag som den foreliggende, fandt landsretten ikke, at der var grundlag for at fastslå, at forfølgningen på trods af den lange sagsbehandlingstid, som i alt væsentligt skyldtes afventning af dette svar, havde været udsat på ubestemt tid, jf. straffelovens § 94, stk. 6. 2. pkt.
Byrettens dom blev ændret, således at straffen for chaufføren bortfaldt, jf. ændring af sanktionspraksis, som Fødevarestyrelsen meddelte i en rundskrivelse af 18. februar 2019 og transportvirksomheden blev idømt en bøde på 17.500 kr.
Transportvirksomheden ankede sagen for Højesteret med påstand om frifindelse.
Sagen for Højesteret angik, om forfølgningen havde været standset på ubestemt tid, således at forholdet var forældet, samt straffens fastsættelse. Højesteret udtalte, at der ved spørgsmålet om forældelse efter straffelovens § 94, stk. 6, 2. pkt., skulle foretages en samlet vurdering af den virksomhed, politiet havde udfoldet med hensyn til sagen. Den lange sagsbehandlingstid skyldtes navnlig, at anklagemyndigheden afventede svar på sin anmodning om en udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd, som rådet ikke havde registreret at have modtaget, og Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at fastslå, at forfølgningen havde været standset på ubestemt tid. Forholdet var derfor ikke forældet. Højesteret fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at ændre den fastsatte bøde på 17.500 kr., idet der ved denne var taget hensyn både til, at der var tale om gentagelse, og at den lange sagsbehandlingstid med en død periode på 2 år og 2 måneder var en krænkelse af artikel 6 i EMRK om ret til rettergang inden for en rimelig tid. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.