Rådet udtalte 7. oktober 2019:
Spørgsmål 1:
Har grisens (ornens) tilstand været erkendtlig forud for transporten og i bekræftende fald - i hvilket omfang? Svaret bedes begrundet.
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 23. oktober 2018, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede en orne, der var svært støttehalt på højre bagben. Ornen var også uvillig til at støtte på venstre bagben. Ornen var transporteret særskilt som skånetransport.
Det fremgår endvidere, at embedsdyrlægen ved den kliniske undersøgelse af den levende orne konstaterede, at ”dyret var svært støttehalt samt mager, og at den kun bevægede sig frem ved kraftig drivning. Når den gik fremad var det med mest muligt vægt på forbenene og meget korte små skridt på bagbenene. Ornen forsøgte at bære sin bagpart ved at sætte det ene bagben umiddelbart oven i det andet. Ornen gav høje grynt fra sig, når den bevægede sig som tegn på smerte”.
Ved undersøgelsen efter aflivningen konstaterede embedsdyrlægen, at der var epifysiolysis af lårbenshovedet (brud i vækstzonen) i begge sider.
Materiale fra ornen blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND, der fandt følgende:
”Ved inspektion fandtes ledhovederne (caput femoris) af både højre og venstre lårben at sidde fast i hofteledsskålen (acetabulum) via ligamentet (ligamentum capitis ossis femoris). I både højre og venstre lårben fandtes der komplet brud (fraktur) igennem vækstlinjen ved lårbenets ledhoved (epifysiolyse), således at ledhovedet ikke længere sad fast på lårbenet. Brudenden på ledhovedet var belagt med ca. 0,2 til 0,4 cm granulationsvæv. Brudenderne på lårbenene var stedvist afrundede og deformerede som følge af eburnisering (forhærdning af knoglevævet). Desuden fandtes der nydannet bindevæv omkring hofteleddet (periartikulær fibrosering) med en tykkelse på op til 1,5 cm.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at højre og venstre lårben var sæde for en kronisk fraktur ved lårbenshalsen (epifysiolyse). Baseret på tykkelsen af det nydannede bindevæv samt deformeringen og eburniseringen af brudenderne vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at ornens tilstand, ved de daglige tilsyn i besætningen, har været tydelig og let erkendelig. Tilstanden burde for længst have været erkendt og afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at ornen straks var blevet aflivet.
Rådet finder, at ornen under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for mindst høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dens fysiologiske og sundhedsmæssige behov.
Ornen har derved været udsat for mindst groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Har grisen da været egnet til transport? Svaret bedes begrundet.
Svar ad 2:
Dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede samt dyr, som lider af almen svækkelse, må ikke transporteres levende til slagtning eller til levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet.
Lægges svar ad 1 samt ovennævnte til grund, finder Rådet, at ornen ikke var egnet til transport til slagteriet, heller ikke adskilt fra andre svin som skånetransport. Ornen har ved at være læsset og transporteret til slagteriet været udsat mindst for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og har herved været udsat for mindst groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 3:
Kan grisens tilstand være blevet forværret (mere synlig halt) ved at blive transporteret adskilt fra de øvrige grise (skånetransporteret)?
Svar ad 3:
Nej, tilstanden er ikke blevet forværret ved, at den specifikt er transporteret adskilt fra de øvrige grise (skånetransporteret). Men det faktum, at ornen i det hele taget er blevet transporteret, har sandsynligvis forværret dens tilstand, idet den er blevet tvunget til at bevæge sig, samt at den har været udsat for risiko for stød mod vognens sider som følge af transportvognens bevægelser.
Spørgsmål 4:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har denne orne, der var støttehalt i svær grad på begge bagben, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling? Svaret bedes begrundet.
Svar ad 4:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Sagen afgjort sammen med 2018-24-0152-00220 (4100-89110-00004-18).
Der var tre tiltalte i sagen.
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 3, jf. stk. 1 og 2, jf. stk. 9, jf. §§ 1 og 2, samt transportbekendtgørelse § 37, stk. 1, jf. transportforordningen art. 3, litra e, og art. 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel III, pkt. 1.8, litra a, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand og ejer af besætningen, at være ansvarlig for, som følge af utilstrækkelig instruktion, tilsyn eller tilrettelæggelse af virksomhedens arbejdsopgaver:
at 4 grise blev udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet grisene under udlæsningen til transport til slagtning blev tildelt adskillige slag af en medarbejder, som i strid med virksomhedens retningslinjer var blevet overladt udlæsningen alene grundet arbejdspres, medførende blødninger i underhuden, samt blødninger og vævsdød i den underliggende muskulatur på grisene, hvorved grisene blev udsat for højeste grad af smerte samt
at en orne, såvel i besætningen som under transport blev udsat for mindst groft uforsvarlig behandling, idet ornen ved indlevering var mager og svært støttehalt på begge bagben, og bevægede sig vanskeligt med krum ryg og slingrende på bagparten fra side til side.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 9, jf. § 1, jf. transportbekendtgørelse § 37, stk. 1, jf. transportforordningens artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som chauffør, at have behandlet ovenfor beskrevne orne groft uforsvarligt.
Transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 9, jf. stk. 11, jf. § 1, jf. transportbekendtgørelse § 37, stk. 1, jf. transportforordningens artikel 3, litra b, artikel 6, stk. 3, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som transportvirksomhed, at være ansvarlig for at virksomhedens chauffør behandlede en orne mindst groft uforsvarligt, idet han transporterede den fra besætning til slagteri, selvom den ikke var transportegnet.
Sagerne blev samlet afgjort.
Efter besætningsejers forklaring blev det lagt til grund, at en af hans medarbejdere i forbindelse med udlæsningen tildelte de fire grise adskillige slag, og efter Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af den 20. februar 2019 fandtes det bevist, at grisene herved blev udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling. Retten fandt, at besætningsejer burde have givet medarbejderne tilstrækkelig instruktion og var skyldig i forhold 1.
I forhold til ornen, lagde retten til grund, at det ikke var bevist, at den omhandlede orne var en orne fra besætningsejers besætning, og det var således heller ikke bevist, at den omhandlede orne havde været transporteret af chaufføren for transportvirksomheden. Alle tre tiltalte blev derfor frifundet for dette forhold.
Besætningsejer blev idømt en bøde på 15.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.
Chauffør og transportvirksomhed blev frifundet.