Rådet udtalte 21. juni 2019:
Spørgsmål 1:
Såfremt de faktiske oplysninger i sagen lægges til grund anmoder jeg om Deres besvarelse af, hvorvidt transporten af grisen, som havde en stor brok, efter Deres opfattelse udgjorde en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 31. juli 2017, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede et slagtesvin med en pendulerende udposning ved navlestedet. Udposningen havde en størrelse og karakter, så svinet blev sorteret fra til klinisk undersøgelse. Svinet var ikke transporteret adskilt fra de andre svin.
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr blev det konstateret, at svinet havde ”et pendulerende navlebrok på cirka 13 cm i diameter, som havde et ældre sår på undersiden af broksækken. Såret havde en størrelse på cirka 8 cm x 10 cm…”
Ved undersøgelse af slagtekroppen efter den slagtemæssige behandling konstaterede embedsdyrlægen, at ”broksækkens indhold var et enterocystom, som er en medfødt multicystisk struktur med serøst (vandigt) indhold, der skyldes en manglende tilbagedannelse af blommesækken under fostertilstanden... Desuden sås også Meckels divertikel, som ligeledes er en medfødt misdannelse, der skyldes manglende tilbagedannelse af blommesækken under fostertilstanden… Ved undersøgelse af såret konstateredes bindevæv i såret……”
Ved undersøgelsen fandtes endvidere ”udtalt grad af PSE” i muskulaturen, og slagtekroppen blev total kasseret.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder svin med åbne sår for uegnede til transport. Sådanne svin skal afvises inden transporten.
Lægges ovennævnte og det medfølgende fotomateriale til grund, finder Rådet, at svinet ikke var egnet til transport til slagteriet.
Rådet finder endvidere, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn i besætningen, og at tilstanden burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt før tilstanden fik et omfang som beskrevet.
Rådet finder, at slagtesvinet under opholdet i besætningen samt under læsning og transport til slagteriet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Dem anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem også om at oplyse dette.
Svar ad 2:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 3. september 2020 fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Spørgsmål 1:
På baggrund af gennemgangen af svinesagkyndig …s erklæring bedes Rådet oplyse, om Rådet fastholder, at der er tale om et åbent alvorligt sår på brokken? Der henvises i denne forbindelse særligt til …s rapport, side 5 og 6. Såfremt Rådet kommer frem til, at der er tale om et åbent og alvorligt sår, bedes Rådet redegøre herfor.
Svar ad 1:
Rådet fastholder, at der er tale om et alvorligt, åbent sår.
Det fremgår éntydigt af sagsakterne, herunder foto 3 og 4, at der foreligger tydeligt brud af hudens normale integritet, hvorfor læsionen betragtes som værende et åbent sår. Da såret har en betydelig størrelse og er placeret på undersiden af en udposning på navlestedet, er det specielt sårbart for yderligere traumatisering. Sår på undersiden af en udposning på undersiden af bugvæggen på et svin er at betragte som værende komplicerede alene på den baggrund, at placeringen udgør en risiko for yderligere skade, eksempelvis ved slid mod underlaget. Sårets størrelse, placering og risiko for yderligere skade gør, at det betragtes som alvorligt.
Spørgsmål 2:
På baggrund af …s konklusion (side 8) bedes Rådet oplyse, om Rådet fastholder, at slagtesvinet ikke var transportegnet ved ankomst til slagteriet. I den forbindelse bemærkes, at der ikke er forhold i sagen, der indikerer, at slagtesvinet har været udsat for varme, rødme og/eller smerte i relation til udposningen ved den kliniske undersøgelse på slagteriet, jf. også …s erklæring side 8, pkt. 5.
Svar ad 2:
Rådet fastholder, at svinet ikke var transportegnet.
Rådets betragter såret som værende et alvorligt åbent sår jf. svar ad. 1.
Ved en akut betændelsesreaktion ses de for den akutte betændelse karakteristiske 5 kardinaltegn: varme, rødme, smerte, hævelse og nedsat funktion. Der er imidlertid ikke i det aktuelle tilfælde tale om en akut inflammation, men om en kronisk inflammation med granulationsvævsdannelse. Disse tilstande kan ikke umiddelbart sammenholdes, og et eventuelt fravær af varme og rødme kan derfor ikke tolkes i denne kontekst; fraværet er således ikke et tegn på, at læsionen ikke er alvorlig, men nærmere at den er kronisk. Smerte fra en sådan læsion vil ligeledes kunne manifestere sig anderledes end ved akut smerte og ikke umiddelbart kunne fremprovokeres til et niveau, hvor svinet reagerer. I hvilket omfang et dyr udtrykker smerte afhænger bl.a. af, under hvilke omstændigheder dyret undersøges. Eksempelvis kan et dyr, der i ro i kendt miljø viser smerte, undertrykke dette i uvant miljø, eksempelvis efter transport til slagteri. At der ikke umiddelbart erkendes smerte hos det aktuelle svin, kan derfor ikke tages som udtryk for, at svinet ikke var smertepåvirket.
Spørgsmål 3:
Under henvisning til …s besvarelse af spørgsmål 5 (side 10), bedes Rådet oplyse, om konstateringen af PSE i slagtesvinets muskulatur kan være forårsaget af transporten?
Svar ad 3:
Hos svin, som har en smertefuld læsion/lidelse eller/og som stresses eksempelvis i forbindelse med overophedning, drivning eller transport, kan der udvikles en tilstand i muskulaturen, som efter slagtning manifesterer sig som lyst, blødt og væskedrivende muskulatur, såkaldt PSE (Pale Soft Exudative) kød.
Rådet har den opfattelse, at svin med alvorlige åbne sår, der transporteres levende til slagtning, eventuelt end ikke separeret fra andre svin, har en øget risiko for udvikling af stress til et niveau over, hvad der ses hos raske svin transporteret under samme forhold. Svin med alvorlige åbne sår kan derfor have en øget risiko for at udvikle PSE.
Da PSE også kan ses hos i øvrigt raske svin, kan Rådet ikke definitivt konkludere på årsagssammenhænge i den aktuelle sag.
Spørgsmål 4:
Rådet bedes oplyse, om Rådet den 21. juni 2019 (tidspunktet for Rådets erklæring i sagen) var repræsenteret af medlemmer med særlig svinesagkyndig sagkundskab?
Svar ad 4:
Ja, Rådet besidder den relevante fagkundskab i forhold til sagens karakter og de rejste spørgsmål.
Spørgsmål 5:
Rådet bedes oplyse, om …s erklæring i øvrigt giver Rådet anledning til at ændre sin udtalelse af 21. juni 2019.
Svar ad 5:
…s erklæring giver ikke Rådet anledning til at ændre sin udtalelse af 21. juni 2019.
Spørgsmål 6:
Såfremt der foreligger dissens i Rådets besvarelse af ovenstående spørgsmål bedes dette angives.
Svar ad 6:
Der skal som udgangspunkt henvises til § 5, stk. 2 og 3 i Rådets forretningsorden, hvoraf det fremgår, at Rådet afgiver udtalelser ved enstemmighed, samt at såfremt enighed ikke opnås, skal alle rådsmedlemmers synspunkter føres til protokol. Der skal endvidere henvises til § 9 i Rådets forretningsorden, hvoraf fremgår, at Rådets behandling er fortrolig. Dog kan det oplyses, at Rådet i nærværende sag har udtalt sig i konsensus/enstemmighed.
Spørgsmål 7:
Rådet bedes oplyse, om den kliniske undersøgelse af slagtesvinet er mangelfuldt eller mangelfuldt beskrevet, og at det ikke på den baggrund kan vurderes, om slagtesvinet har været opstaldet i en sygesti med blødt underlag eller ej.
Svar ad 7:
Den kliniske undersøgelse er udført på et niveau, som det kan forventes på et slagteri. Der er foretaget en fokuseret diagnostik med hensyn til beskrivelse af brokdannelsen, hvor det centrale i vurderingen er brokkets størrelse og sårets placering, størrelse og karakteristika; det vil sige de forhold, som især er af betydning i relation til eventuelt dyreværnsmæssigt kritisable forhold, der kan være en overtrædelse af lovgivningen.
Rådet ville gerne have haft en almen beskrivelse af svinet, men betragter fraværet af en sådan beskrivelse som, at almenbefindende var upåfaldende, således at kun afvigende kliniske fund er inkluderet. Rådet har ved sin sagsbehandling taget udgangspunkt i, at svinet havde uforstyrret almenbefindende.
For at der ikke under sagsbehandlingen skal kunne opstå tvivl, anbefaler Rådet, at dyrs almene tilstand, ernæringstilstand, bevægelser, mm inkluderes i beskrivelsen og suppleres med video- og/eller fotomateriale af god kvalitet samt at centrale vævsdele opbevares på frost til evt., supplerende undersøgelse.
Der foreligger ikke i sagen oplysninger om, hvorledes slagtesvinet har været opstaldet og eventuelt behandlet i oprindelsesbesætningen, hvorfor Rådet ikke kan udtale sig om slagtesvinet har været opstaldet i en sygesti med blødt underlag eller ej.
Spørgsmål 8:
Rådet bedes oplyse, om såret i den konkrete sag har en karakter, hvor fuldkommen opheling vil kunne forekomme i løbet af 2-4 uger ved korrekt opstaldning i sygesti med blødt underlag. I benægtende fald bedes Rådet begrunde dette.
Svar ad 8:
Spørgsmålet er af hypotetisk karakter. Prognosen for sårheling forudsætter, at der foretages en tilbundsgående klinisk undersøgelse af såret, vurdering af behovet for støttende behandling i form af systemisk eller lokal antibiose og sårpleje, svinets generelle sundhedsstatus samt de faktiske forhold, hvorunder svinet skal befinde sig under ophelingen af såret. Rådet kan derfor ikke på det foreliggende grundlag besvare spørgsmålet.
Afgørelse:
For så vidt angår besætningsejer er sagen afgjort sammen med 2019-24-0152-00147 (3300-89110-00215-18).
Besætningsejer blev tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven og transportbekendtgørelsen og blev idømt en samlet bøde i begge sager på 50.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 20 dage.
Tiltalte transportvirksomhed blev straffet med bøde på 17.500 kr. i medfør af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12 og stk. 13, jf. § 2, og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter artikel 3, litra b, og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, jf. straffelovens § 82 nr. 13.
Tiltalte chauffør blev kendt skyldig jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, men meddeltes strafbortfald i medfør af straffelovens § 83.