Rådet udtalte 17. marts 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt oplysningerne i sagen om grisen der var springhalt på højre bagben lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt den beskrevne adfærd efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 14. november 2018, at embedsdyrlægen ved et opfølgende kontrolbesøg i en svinebesætning d. 28. september 2018 konstaterede følgende:
Svin 1, ca. 20 kg: ”… gik i en sti som var indrettet med fast gulv af beton i de inderste 2/3 af stien og spalter i den yderste tredjedel. Der gik i alt 31 grise i denne sti, som alle vejede mellem 15-30 kg. Gris 1 var meget nedstemt, idet den lå meget ned og ikke flyttede sig ved berøring. Den var springhalt på højre bagben og havde en rund hævelse omkring hasen. Ved palpation af hævelsen (føling med hænderne) konstateredes, at hævelsen var fast… Derudover havde grisen øresår på begge ører og manglede et stykke af begge ører … Grisen var ikke behandlet med medicin. Foto 2 + 4 i fotomappe 1… (video gris 1)… Lidelsens varighed er vurderet til cirka en uge.”
Af det medfølgende videoklip kan ses, at dyret støtter op ad en væg på venstre side. Svin 1 står på forknæ og holder højre bagben, der var hævet i haseområdet, løftet fra gulvet. Det kan endvidere ses, at det er ved at miste balancen og ikke flytter sig fra den beskrevne position, selv om det bliver skubbet til.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svinets tilstand ved det daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dets situation på et tidligere tidspunkt skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i sufficient indrettet sygesti med lav belægning, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin 1 under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin 1 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt oplysningerne i sagen om grisen der havde en klovbyld på højre forben lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt den beskrevne adfærd efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3?
Svar ad 2:
Svin 4: ”… gik i en sti som var indrettet med fast gulv af beton i de inderste 2/3 af stien og spalter i den yderste tredjedel. Der gik i alt 31 grise i denne sti, som alle vejede mellem 15-30 kg. Gris 4 vejede ca. 15 kg. Grisen havde en klovbyld på højre forben. Grisen var svært støttehalt på dette ben, og gik nødigt på benet. Grisen stod med krum ryg. Derudover var grisen ørebidt i begge ører og havde yderligere infektion i ørerne som var varme og fortykkede. Der manglede en del af begge ører… Grisen var ikke behandlet med medicin. Der er optaget foto (foto 9 + 1o i fotomappe 1) samt … (video gris 4 og video gris 4 video 2)… Det vurderes at klovbylden… har stået på i 1 uge.”
Rådet finder, at svinets tilstand ved det daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dets situation på et tidligere tidspunkt skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i sufficient indrettet sygesti med lav belægning, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin 4 under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin 4 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt oplysningerne i sagen om grisen med en stor hævelse over rygraden med en flænge i midten lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt den beskrevne adfærd efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3?
Svar ad 3:
Svin 15: ”Stien havde drænet gulv af beton i de inderste 2/3 af stien og spalter af beton i den yderste 1/3 af stien. Grisen vejede ca. 30 kg og gik i en sti med raske stifæller. Grisen havde en stor hævelse over rygraden. Hævelsen var ca. 15 cm i diameter samt flere cm i højden. Hævelsen sås som en pukkel på grisens ryg. I midten af hævelsen fandtes en flænge som var ca. 10 cm lang og 3-4 cm bred. Flængen var derudover ca. 2 cm dyb. Grisen var ikke behandlet med medicin… Grisen var tydeligt smertepåvirket ved palpation (føling med hænderne) af hævelsen, ved at virke afvægrende. Grisen blev aflivet uopfordret. Der er optaget flere fotos af denne gris (foto 6-9 i fotomappe 2)…
Det vurderes, at flængen på ryggen er opstået for minimum 2 dage siden. Flængen havde på kontroltidspunktet en fast sårskorpe. Den store hævelse vurderes at være en bløddelshævelse, som er opstået på grund af det traume, som også har forårsaget flængen. Det vurderes at grisen var meget øm ved berøring og grisen gik med krum ryg, hvilket er et tegn på smerte.”
Rådet finder, at svinets tilstand ved det daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dets situation på et tidligere tidspunkt skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det straks var blevet isoleret i sufficient indrettet sygesti og vurderet af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin 15, ved at være unddraget dyrlægetilsyn eller aflivning, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin 15 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 4:
Under hensyntagen til den samlede mængde af ovenstående beskrevne forhold og såfremt oplysningerne herom lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt den beskrevne adfærd og behandling af grisene samlet set vurderes af Rådet?
Svar ad 4:
Af anmeldelsen fremgår, at der under kontrolbesøget d. 14. november 2018 endvidere observeredes følgende syge eller tilskadekomne svin:
Svin 3: ”… gik i en sti som var indrettet med fast gulv af beton i de inderste 2/3 af stien og spalter i den yderste tredjedel. Der gik i alt 31 grise i denne sti … Gris 3 vejede ca. 18 kg. Denne gris var støttehalt på venstre bagben og var hævet omkring hasen. Ved palpation var hasen varm. Grisen var yderligere ørebidt i begge øre og manglede en del af øret i begge sider. … video (Video gris 3) og foto (foto 7 + 8 i fotomappe 1)... Grisen var ikke i behandling … Det vurderes at lidelsen (haltheden og hævelsen omkring hasen) har haft en varighed af minimum 2 dage.”
Svin 5: ”… gik i en sti som var indrettet med fast gulv af beton i de inderste 2/3 af stien og spalter i den yderste tredjedel. Der gik i alt 31 grise i denne sti ... Grisen vejede ca. 18 kg. Grisen var støttehalt på højre forben og havde hævelse samt ømhed omkring albueleddet, som var fast ved palpation (føling med hænderne). Grisen ville nødigt støtte på højre forben som lå strakt ind under grisen når grisen ikke var i bevægelse. Grisen var ikke behandlet… Derudover var grisen ørebidt i højre øre hvor en del af øret manglede. Der er optaget billeder (foto 11 i fotomappe 1) og video (video gris 5) … Det vurderes at lidelsen (haltheden og hævelsen omkring albueleddet) har haft en varighed af minimum 2 dage. Grisens ørebid har stået på i flere dage.”
Svin 6: ”… gik i en sti som var indrettet med fast gulv af beton i de inderste 2/3 af stien og spalter i den yderste tredjedel. Der gik i alt 31 grise i denne sti … Grisen vejede ca. 18 kg. Grisen var kraftigt støttehalt på venstre bagben og havde en stor hævelse som strakte sig fra hasen og til klovranden. Grisen var smertepåvirket ved berøring hvor hævelsen føltes varm. Grisen var ikke behandlet … Der er optaget foto (foto 12 + 13 i fotomappe 1) samt video (video gris 6)…Det vurderes at der er tale om en infektion i bagbenet som har en varighed af flere dage…”
Svin 7: ”… gik i sygesti 1 hvor der i alt gik 11 dyr i vægtklassen 15-120 kg. Sygestien var 8,8 kvm og var indrettet med dybstrøelse i ca. 2/3 af stien, og den sidste 1/3 var beton spaltegulv hvor vand og foder blev tildelt. Dette betongulv lå dog på et repos og dyrene skulle over et højt trin på minimum 50 cm (uden dybstrøelsen) for at komme op til vand/foder. Gris 7 var en af de mindste i sygestien. Grisen var meget nedstemt og reagerede ikke på stimuli som berøring og lyde. Grisen havde helt sorte og kolde ører (se foto 16 i fotomappe 1). Grisen var ikke i behandling… Ørerne vurderes at være nekrotiske (vævsdød) idet huden på ørerne er mørkt misfarvet og har en læderagtig tør struktur i kanterne af ørerne. Udbredelsen af det afficerede område gælder både ørerne samt flere cm ind på vævet i hoved- og nakkeregion… Det vurderes at tilstanden har været synlig i flere dage…”
Svin 8: ”… gik ligeledes i sygesti 1… Grisen var lethargisk (afkræftet og svag) - grænsende til apatisk. Den lå i brystleje, men reagerede ikke på stimuli som lyd, berøring mm. (se video). Derudover reagerede den heller ikke på at de andre grise trådte på den. Grisen var strithåret og let mager med fremtrædende rygrad. Grisen havde kolde ekstremiteter (højre øre og hale) som var blålige. Ydermere var trynen blålig. Venstre øre var blåligt på øreflippen og var varmt, rødt og hævet som følge af en infektion i den nederste kant (basis af øret) grundet ørebid. Grisen var pustende og havde en stødende abdominal vejrtrækning (træk vejret med maven). Grisens slimhinder i mundhulen var meget blege og det var ikke muligt at måle en kapillærfyldningstid grundet de blege slimhinder. Grisen var behandlet med lægemidlet Penovet… Der er optaget video … (Video gris 8). Se foto 17 i fotomappe 1… Grisen vurderes at have en slem kredsløbsforstyrrelse foreneligt med shock eller hjertesvigt… grisen var flyttet i sygesti og behandling med medicin var påbegyndt dagen før kontrolbesøget… Det vurderes at tilstanden har varet i 1 uge.”
Svin 9: ”… havde en udskudt endetarm. Ved palpation af denne (føling med hænderne) blev det konstateret at prolapsen føles hård og fast … Landmand og medarbejder oplyser begge at prolapsen kun er 3 dage gammel. Grisen var ikke smertebehandlet eller behandlet med anden medicin på noget tidspunkt i forløbet. Besætningen havde ikke en anvisning fra dyrlægen om smertebehandling ved udskudt endetarm. Grisen vurderes at være alment vel og i normalt huld. Ved palpation af prolapsen er dyret vægrende hvilket kan begrundes med smerter… Foto 18 + 19 i fotomappe 1… På baggrund af fund ved palpation vurderes prolapsen til at være tæt på 1 uge gammelt, hvis ikke mere.”
Svin 13: ”… havde et halebid og gik i en sti som havde drænet gulv af beton i de inderste 2/3 af stien og spalter af beton i den yderste 1/3 af stien. Grisen vejede ca. 50 kg og gik i en sti med raske stifæller… Der var normal belægningsgrad i stien. Grisen havde en voldsomt fortykket hale som var rød. Det nederste stykke af halen var sort og nekrotisk (vævsdød). Der er optaget foto af grisen (Foto 3-4 i fotomappe 2). Grisen var ikke i behandling med medicin… det vurderes at halebiddet er af flere dages varighed…”
Svin 14: ”… havde et halebid og gik i en sti som havde drænet gulv af beton i de inderste 2/3 af stien og spalter af beton i den yderste 1/3 af stien. Gris 14 vejede ca. 50 kg og gik i en sti med raske stifæller… Der var normal belægningsgrad i stien. Denne gris havde næsten hele halen bidt af. Halestumpen var voldsomt fortykket og rød. I midten af halestumpen fandtes et ca. 1 cm dybt hul op i ryggen på grisen. Der er optaget foto af denne gris (foto 5 i fotomappe 2). Grisen var ikke i behandling… det vurderes at halebiddet er af flere dages varighed…”
Svin 21-70: ”Vurderet, at der blev fundet over 50 grise i både klimastalden og slagtesvinestalden som havde øresår/ørebid både i pinna (ørespidsen) og/eller basis (nederste del af øret). Grisene gik iblandt raske stifæller i stier og var ikke isoleret fra ikke ørebidte grise. Fælles for grisene var, at sårkanterne var fortykkede, hævede og røde. Nogle med store sårskorper. Grisene manglede mindre eller større dele af ørerne, hvor ørebrusken var involveret. Ingen af grisene var behandlede. Der er optaget foto af nogle af disse grise (foto 10-13 i fotomappe 2).
Det vurderes, at alle ørebiddene var af flere dages varighed…”
Svin 2: ”… vejede ca. 25 kg. Grisen havde et stort navlebrok på 15-16 cm i diameter. Der var ikke slidsår på brokken. Grisen var alment vel. Grisen gik i en normal sti uden blød bund. Ejer valgte at aflive grisen uopfordret. Der er optaget foto (foto 5+6 i fotomappe 1) af denne gris… Det vurderes at brokket har været til stede længe, sandsynligvis er det opstået tidligt i grisens liv…”
Svin 10,11,12: "… havde elefantiasis i 1 øre (hhv. venstre øre (gris 10) og højre øre (gris 11)) og begge ”elefantører” var så store og tunge, at de kan påvirke grisenes normale aktivitet. Begge grise gik i en sti blandt raske stifæller med normal belægningsgrad. Derudover gik endnu en gris med "elefantøre" i slagtesvinestald 4 … (kaldet gris 12). Denne gris er der ikke optaget billeder af. Grisens øre var mindre end gris 10 og 11, men påvirkede stadig grisens normale aktivitet… Grisene var alle påvirkede af ørets størrelse og vægt og øret skyggede for øjet i den afficerede side.”
Svin 16,17,18: ”Gris 16 vejede ca. 30 kg og gik i en sti med raske stifæller uden blød bund. Grisen havde et navlebrok på 15 cm.
Gris 17 vurderes … med en vægt på 90-100 kg og gik i en sti med raske stifæller uden blød bund. Denne sti var yderligere overbelagt… Gris 17 havde et navlebrok på 20 cm…
Gris 18 vejede ca. 20 kg… Grisen havde en stor lyskebrok over 15 cm. Grisen gik i en normal sti med raske stifæller uden blød bund. Der er ikke optaget billeder af disse dyr. Ingen af dyrene var i behandling.”
Svin 19: ”… vejede ca. 25 kg og gik i en sti med raske stifæller uden blød bund. Grisen havde et mindre navlebrok og havde et mindre slidsår under broksækken. Grisen var ikke behandlet. Der er ikke optaget foto af denne gris.”
Svin 20: ”… vejede ca. 40 kg og gik i en sti med raske stifæller. Grisen havde et stort blodøre som var ca. 4-5 cm tykt. Grisen blev henvist til en sti med lavere belægningsgrad. Ejer fortalte at grisen var behandlet med Penovet i 4 dage, dog uden bedring… Der er ikke optaget foto af denne gris … Det vurderes at der er tale om et blodøre (som endnu ikke er begyndt opheling) som har været til stede i flere dage.”
Dyr med endetarmsprolaps skal ydes adækvat og sufficient undersøgelse og behandling, når lidelsen opstår. Vurderes et tilfælde af endetarmsprolaps at være egnet til behandling, finder Rådet, at dyret skal isoleres i en sygesti med passende bekvemt underlag, smertebehandles og vurderes dagligt. Hvis dyret ikke bedres væsentligt eller kommer sig inden for en uge, skal det aflives.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved det daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Rådet finder, at lidelserne hos de mange svin ved det daglige tilsyn har været tydelige og let erkendelige med kroniske haltheder, kronisk endetarmsprolaps, store navlebrok, nogle med slidsår på broksækken, blodøre og elefantiasis, hvor ørerne var så store og tunge, at de påvirkede svinenes normaladfærd og begrænsede udsyn og orienteringsevne. To svin var nedstemte/apatiske og reagerede ikke på omgivelserne. Heraf havde et svin kolde, sorte ører, hvor nekrosen ud over begge ører omfattede huden flere cm ind på dets hoved og nakke. Det andet svin var strithåret og mager med kolde ekstremiteter, blå (cyanotisk) tryne og kredsløbsforstyrrelse med stødende abdominal vejrtrækning og blege slimhinder. Mere end 50 svin havde endvidere øresår, nogle med fortykkede ørespidser og/eller tab af væv.
Svinenes situation burde på et tidligere tidspunkt have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at de, da lidelserne opstod, blev anbragt i en korrekt indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før deres tilstand udviklede et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinene under opholdet i besætningen samlet set har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svinene samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 5:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Der henvises i øvrigt til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 2. december 2008 om store/komplicerede navle- eller lyskebrok samt rådets reviderede udtalelse af 1. oktober 2010 om svin med rektalprolaps, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Sagen afgjort sammen med 2019-24-0152-00022/2020-24-0152-00340 (3300-89110-00066-17).
Besætningsejer blev tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven og transportbekendtgørelsen og blev idømt en samlet bøde i begge sager på 50.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 20 dage.