Syge dyr i slagtesvinebesætning var ikke håndteret korrekt

Rådet udtalte 13. september 2019:

Spørgsmål 1:

Under forudsætning af, at de beskrevne forhold omkring gris 1 og 2 kan lægges til grund, anmoder jeg om rådets udtalelse om, hvorvidt disse forhold efter rådets opfattelse udgør uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mis­handling jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3. Jeg beder i den forbindelse om, at rådet inddrager det forhold, at der ikke var korrekt indrettede sygestier, og at dyrene ikke var isoleret fra raske dyr i vurderingen.

Svar ad 1:

Rådet skal indledningsvis oplyse, at Rådet ikke udtaler sig om sanktionsniveau, men udelukkende udtaler sig om veterinærfaglige forhold.

Det fremgår af anmeldelse af 31. august 2018, at embedsdyrlægen ved opfølgende kontrol i en slagtesvinebesætning med ca. 500 slagtesvin observerede to utrivelige slagtesvin. ”Gris 1 og gris 2 gik i en sti med i alt 11 dyr. De 9 af grisene vejede 60-80 kg og de sid­ste 2 afmagrede grise vejede hver især 25-30 kg”.

Det fremgår endvidere, at embedsdyrlægen ved undersøgelse af de to svin fandt følgende:

Svin nr. 1
”… Gris 1 vurderedes at være meget afmagret og havde en anslået vægt på 25-30 kg... Stifællerne var normalvægtige og uden tegn på væksthæmning, de vejede ca. 60-80 kg...

Grisens hoved var større end normalt i forhold til kroppens størrelse. Dette viser, at kroppen har nedsat vækst grundet afmagring. Grisens ryghvirvler, hofteben, ribben og skulderblade fremtræder tydeligt. Der sås udtalt muskelatrofi (svund af muskel) over blandt andet lårbenet med meget sparsomt/ingen subkutant fedt (fedt under huden).

Grisen er på kontroltidspunktet nedstemt og står med krum ryg… Grisen var ikke på nuvæ­rende tidspunkt under medicinsk behandling…”.

Svin nr. 2
”… Gris 2 vejede ligeledes 25-30 kg, og gik i samme sti som gris 1…

Denne gris (kaldet gris 2) vurderes at være afmagret. Grisens hoved er større end normalt i forhold til kroppens størrelse. Dette viser, at kroppen har nedsat vækst grundet afmagring. Grisens ryghvirvler og ribben fremtræder tydeligt. Grisen havde et mindre navlebrok. Der sås muskelatrofi (svund af muskel) over blandt andet lårbe­net med meget sparsomt subkutant fedt (fedt under huden). Grisen er på kontroltids­punktet alment påvirket og nedstemt. Grisen var ikke på nuværende tidspunkt under medicinsk behandling…”.

Af anmeldelsen fremgår tillige, at svinene ikke var i behandling og at embedsdyrlægen vurderede at svin nr. 1 ”var minimum 35 dage bagud i tilvæksten…”.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at svinenes tilstand har været tydelige og let erkendelige ved det daglige tilsyn og burde have været afhjulpet for længst, hvilket bedst ville være sket ved, at de var blevet isoleret i sufficient indrettet sygesti med lavere belægning, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet før lidelserne fik et omfang som beskrevet med afmagring, nedstemthed og påvirket almenbefindende.

Lægges ovennævnte og det medfølgende fotomateriale til grund, finder Rådet, at de to slagtesvin under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at de to svin herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 

Spørgsmål 2:

Under forudsætning af, at de beskrevne forhold omkring gris 3 kan lægges til grund, anmoder jeg om rå­dets udtalelse om, hvorvidt disse forhold efter rådets opfattelse udgør uforsvarlig behandling af dyr, gro­vere uforsvarlig behandling af dyr eller grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishand­ling jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3. Jeg beder i den forbindelse om, at rådet inddrager det forhold, at der ikke var korrekt indrettede sygestier, og at dyret ikke var isoleret fra raske dyr i vurderingen.

Svar ad 2:

Det fremgår af anmeldelsen, at ”Gris 3 gik i en sti med 8 andre grise som alle var raske. Alle grisene i stien vejede ca. 80-90 kg. Indretningen i stien var drænet gulv af beton i den inderste tredjedel og spalter i de resterende dele af stien. Der var ikke noget blødt leje i stien.

Stien blev opmålt til at være 11,5 kvm. Dette gør, at der må være 8 grise i vægtklassen 60-100 kg, for at kravene for sygesti er overholdt. I denne sti gik der i alt 9 grise, hvorved belægningsgraden anses at være for høj til kravene for sygesti.

Gris 3 havde et stort navlebrok på over 15 cm. Derudover blev der fundet et slidsår under broksækken af mindst 5 cm i diameter. Slutteligt blev der fundet 3 mindre sår af under 1 cm i diameter. Det ene mindre sår fandtes på højre side af broksækken og de 2 andre mindre sår blev fundet på venstre side af broksækken. Ved palpation af broksækken blev denne fundet spændt, men reponibel (kan skubbes tilbage i bughu­len). Grisen var i normalt huld og var ikke i medicinsk behandling…”.

Det fremgår endvidere, at ”Såret havde begyndende granulationsvævsdannelse, hvorfor sårets varighed vurderes til en varighed af minimum 3 dage. Selve brokket vurderes at have en betydelig læn­gere varighed.”

Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig, og at det skulle have været taget hånd om på et tidligere tidspunkt i forbindelse med de daglige tilsyn, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med lav belægning og et blødt underlag bestående af strøelse, løbende var blevet vurderet og, såfremt tilstanden ikke blev forbedret, var blevet tilset af en dyrlæge eller aflivet.

Lægges ovennævnte og det medsendte fotomateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under opholdet i besætningen har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.

Rådet finder, at slagtesvinet har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1, 2 og 3, stk. 1.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med bøde på 30.000 kr., jf. jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, stk. 2 og stk. 9, jf. § 1 og § 2, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, stk. 2 og stk. 12, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5 og bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin § 39, stk. 1, jf. § 13, stk. 1, nu bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50 og § 51. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 14 dage. Retten tog ved strafudmålingen hensyn til antallet af berørte dyr, at tiltalte tidligere var straffet for uforsvarlig behandling af dyr og at sagen ikke var afgjort inden for rimelig tid. Bøden blev derfor reduceret i henhold til Højesterets praksis.

Dommen afspejler tillige forhold beskrevet i Rådets sag nr. 2019-24-0152-00146.