Syge eller tilskadekomne svin med kroniske lidelser var ikke håndteret korrekt i besætningen

Rådet udtalte 21. april 2020:

Spørgsmål 1:

Såfremt oplysningerne i sagen om de to magre grise lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt den beskrevne adfærd efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3?

Svar ad 1:

Følgende fremgår af anmeldelsen af 9. maj 2019:

Svin nr. 2
”Grisen blev observeret liggende i en almindelig sti med raske stifæller, der alle var væsentligt større end den. Efter at undertegnede henledte ejers opmærksomhed på den, tog han den ud og flyttede den til samme sti som gris 1. Grisen var mager, med tydelige ribben og rygsøjle ved palpation og svind af den normale muskulatur. Grisen var alment påvirket, nedstemt. Den var bleg i huden og havde meget blege slimhin­der. Vejrtrækningen var besværet og stødende, og kunne tydeligt høres som en susende/blæsende lyd, hvilket ikke er normalt. Grisen var endvidere dehydreret hvilket kunne ses på de indsunkne øjne. Se foto og video…

Det er undertegnedes vurdering at dyret har været sygt i minimum 14 dage, formentlig længere tid. Grisen var ikke tidligere behandlet… På nuværende tidspunkt var prognosen for at overleve slet, og behandling udsigtsløs. Ejer aflivede grisen i forbindelse med tilsynet...”

Svin nr.3:
”Grisen var afmagret, nedstemt og med tegn på kredsløbsforstyrrelse idet den var misfarvet, cyanotisk (blålig) i huden, som tegn på dårlig iltning af blodet. Der var tegn på dehydrering (indsunkne øjne). Ved palpation føles tydelige knoglefremspring og der sås kraftigt svind af muskulatur. Grisen var langhåret som tegn på længere tids utrivelighed. Grisen var ikke i behandling, og var opstaldet i en sti uden blød bund i en sti med i alt 6 grise. Denne sti blev anvendt som en form for opsamling/aflastningssti, idet der var væsentligt færre dyr end i de almindelige stier. Se foto og video…

Det er undertegnedes vurdering at dyret har været sygt i mini­mum en måned, formentlig længere tid. Grisen var ikke tidligere behandlet… På nuværende tidspunkt var prognosen for at overle­ve slet, og behandling udsigtsløs. Grisen blev aflivet i forbindelse med tilsynet.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinenes situation for længst ved de daglige tilsyn skulle have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at de var blevet isoleret i en sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før deres lidelser fik det beskrevne omfang.

Rådet finder, at de to svin, under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at de to svin har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om at oplyse det?

Svar ad 2:

Det fremgår endvidere af anmeldelsen, at embedsdyrlægen ved det opfølgende besøg tillige observerede et svin med rektalprolaps.

Svin nr. 1
”Gris med endetarmsprolaps med nekrose og beskadigelse af vævet. Grisen var isole­ret i en sti, men havde ikke modtaget smertestillende medicin eller anden form for behandling. Grisen og fremstod alment vel, vågen og interesseret i sine omgivelser og bevægede sig ubesværet rundt. Grisen var i normalt huld, anslået til ca. 45 kg. Ved undersøgelse af dyret konstateredes det, at prolapset havde belægninger, beskadigel­ser, var flosset, som formentlig stammer fra tidligere bidlæsioner. Der var nekrotiske områder, dvs. hvor vævet var dødt. Slimhinden fremstod misfarvet, mat og med mør­ke områder… På baggrund af ovenstående observationer vurderes det, at der er tale om en længerevarende tilstand. Ved palpation fandtes i overensstemmelse hermed, at prolapset var fast. Det er undertegnedes vurdering at tilstanden har stået på i mindst en uge, og at der ikke er mulighed for at prolapset kan reponeres spontant.

Tilstanden… har været erkendtlig for ejer, der også har isoleret dyret… På nuværende tidspunkt er prognosen for dyrets hel­bredelse slet og behandling udsigtsløs. Ejer aflivede grisen i forbindelse med tilsynet.”

Dyr med endetarmsprolaps skal ydes adækvat og sufficient undersøgelse og behandling, når lidelsen opstår. Vurderes et tilfælde af endetarmsprolaps at være egnet til behandling, finder Rådet, at dyret skal isoleres i en sygesti med passende bekvemt underlag, smertebehandles og vurderes dagligt. Hvis dyret ikke bedres væsentligt eller kommer sig inden for en uge, skal det aflives.

Lægges ovennævnte og det medfølgende fotomateriale til grund, finder Rådet, at svin nr. 1’s situation på et tidligere tidspunkt skulle have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at svinet var blevet sufficient behandlet, herunder smertebehandlet, løbende vurderet, tilset af en dyrlæge eller aflivet, før lidelsen fik et omgang som beskrevet.

Under opholdet i besætningen har svin nr. 1 været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.

Rådet finder, at svin nr. 1, ved at være unddraget sufficient behandling, dyrlægetilsyn eller rettidig aflivning, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med bøde på 30.000 kr., jf. jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, stk. 2 og stk. 9, jf. § 1 og § 2, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, stk. 2 og stk. 12, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5 og bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin § 39, stk. 1, jf. § 13, stk. 1, nu bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50 og § 51.

Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 14 dage.

Retten tog ved strafudmålingen hensyn til antallet af berørte dyr, at tiltalte tidligere var straffet for uforsvarlig behandling af dyr og at sagen ikke var afgjort inden for rimelig tid. Bøden blev derfor reduceret i henhold til Højesterets praksis.

Dommen afspejler tillige forhold beskrevet i Rådets sag nr. 2019-24-0152-00033.