Rådet udtalte 25. november 2020:
Spørgsmål 1:
Finder rådet at ejer/passer ved at undlade at fodre hundene H1 og H2 tilstrækkeligt eller med tilstrækkeligt lødigt foder, således at hundene ved tilsynsbesøget 1. marts 2019 fremstod magre som beskrevet, og ved ikke at lade dyrene tilse af en dyrlæge, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet dem under hensyntagen til deres behov samt undladt beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse angst og varigt men og i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling af hundene?
Svar ad 1:
Rådet antager, at der i spørgsmålet refereres til tilsynsbesøget foretaget d. 1. februar 2019, politianmeldt d. 1. marts 2019.
Fødevarestyrelsen var på uanmeldt kontrolbesøg i hundeholdet d. 9. november 2018. Embedsdyrlægen fandt her, at hundene H1 og H2s huld var under middel.
Ved embedsdyrlægens opfølgende besøg d. 20. december 2018 (forhold 1, bilag 11) beskrives H1 og H2: ”kunne det konstateres, at hundene som opholdt sig i første boks ikke havde taget på som forventet og der vil være behov for at få hundene undersøgt af en dyrlæge for at udelukke underliggende sygdom. Hundene var magre og deres knoglefremspring fremstod meget tydlige”.
Det fremgår af politianmeldelsen fra 1. marts 2019 (forhold 1, bilag 4), at hundene H1 og H2, ved tilsynsbesøget i hundeholdet d. 1. februar 2019 beskrives: ”Hundene var meget magre og knoglefremspringene ved ribbenene, rygsøjlen og hoftehjørnerne kunne tydeligt erkendes”.
Sagens billedmateriale understøtter, at hundene var magre/afmagrede med fremstående ribben, rygsøjle og hoftehjørner og med indfalden bug.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at hundene allerede ved besøget d. 9. november 2018 fremstod magre, enten på grund af utilstrækkelig fodring og/eller på grund af sygdom. Hundene burde på dette tidspunkt have været tilbudt en tilstrækkelig mængde af egnet foder. Såfremt dette ikke havde medført, at hundene øgede deres vægt og huld, burde de have været tilset af en dyrlæge.
Lægges ovenstående og sagens billedmateriale til grund, finder Rådet, at hundene, ved at være bragt i det beskrevne huld og ved gennem flere måneder at have været afmagrede, ikke har været behandlet omsorgsfuldt og fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at hundene herved har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe og er ikke behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at hundene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnsloven §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Finder rådet at ejer/passer ved ikke at sørge for at alle hunde havde adgang til vand, således at flere hunde ved tilsynsbesøgene fremstod tørstige, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet dem under hensyntagen til deres behov samt undladt beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse angst og varigt men og i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling af hundene?
Svar ad 2:
Det fremgår af sagsakterne, at hundene, ved embedsdyrlægens kontrolbesøg d. 1. februar 2019 og d. 6. juni 2019, ikke havde adgang til drikkevand. I veterinær kontrolrapport, dateret 1. februar 2019 beskrives: ”På kontroltidspunktet havde hundene i den sidste boks i stalden samt to hunde i gangen ikke adgang til frisk vand og de virkede meget tørstige, da de fik tilbudt vand”.
Af embedsdyrlægens udtalelse dateret 9. juli 2019 angående kontrolbesøget d. 6. juni 2019 fremgår at: ”Ingen af de otte hunde, som opholdt sig i stalden, havde adgang til frisk drikkevand….”, ”Hundene H3 og H4 var meget tørstige og da de fik tilbudt vand, drak de i unormalt lang tid-i flere minutter”.
Sagens videomateriale understøtter, at hundene var meget tørstige, da de fik tilbudt vand.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at hundene, ved ikke at have fri adgang til drikkevand hvorved de ved begge tilsyn fremstod meget tørstige, ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt og vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Hundene har herved været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnsloven §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Finder rådet, at ejer/passer ved ikke at sørge for rengøring af de rum eller arealer, hvor hundene opholdt sig, således at der ved tilsynsbesøgene ved flere af hundene var store mængder afføring, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet dem under hensyntagen til deres behov samt undladt beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse angst og varigt men og i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling af hundene?
Svar ad 3:
Ved embedsdyrlægens 4 tilsynsbesøg i hundeholdet henholdsvis d. 9. november 2018, d. 20. december 2018, d. 1. februar 2019 og d. 6. juni 2019 blev konstateret mangelfuld rengøring og uhygiejniske forhold. Det fremgår af den veterinære kontrolrapport, fra kontrolbesøget d. 9. november 2018: ”De 4 hundebokse i stalden var mangelfuld rengjorte. På bunden af boksene, som var spaltegulv sås store mængder af afføring. På noget af afføringen groede mug”. Af embedsdyrlægens udtalelse fra d. 9. juli 2019 angående kontrolbesøget d. 6. juni 2019 fremgår: ”Ved kontrolbesøget d. 6. juni 2019 blev det konstateret, at hundenes opholdsrum i stalden var mangelfuld rengjorte. Der var store mængder af afføring i alle fire rum”.
Sagens foto og videomateriale understøtter embedsdyrlægens beskrivelse af de uhygiejniske forhold med afføring over hele gulvarealet uden mulighed for, at hundene kunne finde et tørt sted at hvile.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at hundene i perioden fra d. 9. november 2018 til d. 6. juni 2019 ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt og huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum hvor hundene blev holdt, var ikke indrettet på en måde, så deres behov blev tilgodeset.
Ved i mindst 7 måneder at gå under de i sagsakterne beskrevne, stærkt uhygiejniske forhold, uden mulighed for at alle hunde kunne finde rent, tørt leje og med øget risiko for infektioner på grund af det fugtige, uhygiejniske miljø, har hundene været udsat for betydelig grad af lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at hundene har været udsat for mindst uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnsloven §§1, 2 og 3 stk. 1, første punktum.
Spørgsmål 4:
Finder rådet at ejer/passer ved undlade at fodre hundene H5, H6, H7, H8 og H4 tilstrækkeligt eller med tilstrækkeligt lødigt foder, således at hundene ved tilsynsbesøget 9. juni 2019 fremstod magre som beskrevet, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet dem under hensyntagen til deres behov samt undladt beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse angst og varigt men og i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling af hundene?
Svar ad 4:
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse, dateret 9. juli 2019, angående besøget i hundeholdet d. 6. juni 2019 at ”Hundene H5, H6, H7 og H8 opholdt sig i det inderste rum (rum 4) og hunden H4 var i rum nr. 2. De fem hunde var magre og knoglefremspringene ved ribbenene, rygsøjlen og hoftehjørnerne kunne tydeligt erkendes visuelt og ved palpation, dvs. berøring og manglende underhudsfedt”.
Sagens billedmateriale understøtter sagsakternes beskrivelse af hundenes huld.
Lægges ovenstående og sagens billedmateriale til grund, finder Rådet, at hundene, ved at være bragt i det beskrevne huld, hvor de både visuelt og palpatorisk fandtes magre, med fremstående ribben, rygsøjle og hoftehjørner og med manglende underhudsfedt, ikke har været behandlet omsorgsfuldt og fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Hundene har herved været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at hundene har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnsloven §§ 1 og 2.
Spørgsmål 5:
Finder rådet at ejer/passer ved ikke at sørge for tilstrækkeligt pelspleje af fem hunde derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet dem under hensyntagen til deres behov samt undladt beskytte dem bedst muligt mod smerte, lidelse angst og varigt men og i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling af hundene?
Svar ad 5:
Ved embedsdyrlægens opfølgende besøg i hundeholdet d. 6. juni 2019 fandtes pelsplejen hos 5 hunde mangelfuld.
Sagens billedmateriale understøtter, at flere af hundene ved besøget fremstod med uplejet, mat pels, med pelsfilter og delvis fældning af pelsen spredt på kroppen.
Rådet finder, at hundene, ved ikke at have fået foretaget den fornødne pelspleje, har været udsat for en vis grad af ulempe. Rådet vil dog på baggrund af ovenstående nære betænkelighed ved at vurdere, at der er tale om nogen grad af uforsvarlighed.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 6:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Sagen afgjort sammen med 2021-24-0153-00042.
Tiltalt for overtrædelse af følgende forhold:
Forhold 1: Overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. til dels stk. 2, jf. § 2, § 3 og § 18 ved i perioden fra november 2018 til den 6. juni 2019 i forening med ægtefælle, at have behandlet flere hunde uforsvarligt og 2 hunde grovere uforsvarligt.
Forhold 2: Overtrædelse af hundelovens § 12, jf. § 8, stk. 2 ved at besidde 6 hunde, uden at der var tegnet ansvarsforsikring for hundene.
Forhold 3: Overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, § 3, og § 18, stk. 1, ved den 27. januar 2021 og i tiden op til og frem til og med den 23. februar 2021 i forening med ægtefælle at have behandlet flere hunde grovere uforsvarligt subsidiært uforsvarligt.
Forhold 4: Overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. § 2, og § 3 samt § 58, skt. 6, ved at have undladt at efterkomme politiets pålæg af 15. februar 2021 om at sikre vand og tørt leje til hundene.
Efter en samlet vurdering og på baggrund af antallet af involverede hunde samt varigheden af forholdene, sammenholdt med den tid, der var gået siden forholdene blev begået, og oplysningerne om tiltaltes ægtefælles betydelige indflydelse, herunder på antallet af hundene og håndteringen af dem, besluttede retten, at fastsætte straffen til til 25.000 kr.
Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 14 dage. Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.
Retten fandt efter sagens omstændigheder ikke grundlag for at nedsætte bødestraffen yderligere som følge af sagsbehandlingstiden. Retten henviste herved til sagens karakter, til at Det Veterinære Sundhedsråds seneste udtalelse var dateret den 14. oktober 2021 og til, at det oprindelige anklageskrift, der tillige omfattede tiltaltes ægtefælle, blev indleveret den 24. januar 2022, der blev erstattet af anklageskriftet af 7. marts 2023, fordi ægtefællen afgik ved døden efter sagens berammelse.