2021-24-0152-00480

Slagtesvin med deform hovedklov med åbent sår - transporteret

04-07-2022

Skrivelse af 22. oktober 2021 fra Syd- og Sønderjyllands Politi (3300-89110-00021-21).
Ved det levende syn på slagteriet observerede embedsdyrlægen et slagtesvin, der var svært gangbesværet på venstre bagben. Ved undersøgelse af slagtesvinet fandtes, at der kun var udviklet én hovedklov på bagbenet. Denne var deform, uden horn og med et åbent sår på overfladen, der vendte mod underlaget.

Rådet udtalte 4. juli 2022:

Spørgsmål 1:

Må grisens lidelse antages at have været til stede på pålæsningstidspunktet?

Svar ad 1:

Af sektionsattest af 6. oktober 2021 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, fremgår, at der ved patoanatomisk undersøgelse af præparater fra slagtesvinet fandtes følgende:

”Ved inspektion af præparatet fandtes et hul efter hængejern på plantarfladen af benet lige proximalt for biklovene. Ved inspektion af klovområdet fandtes dette abnormt konformeret med kun en tilstedeværende hovedklov (adactyli). Hovedkloven fremstod fortykket (målte ca. 7 cm i diameter), havde ingen hornbelægning, og på ventrale del af kloven, i såleregionen, fandtes en let oval ulceration, der målte ca. 3,3 x 2,8 cm. Ulcerationen fandtes let hvælvende i forhold til den omkringliggende hudoverflade (ca. 0,8 cm) og var belagt med granulationsvæv. Efter sagittal gennemsavning af præparatet fandtes normale forhold i tarsus, men med kun én erkendbar metatarsalknogle distalt herfor. Kodeleddet kunne erkendes på lige fod med den proxiale vækstzone af den proximale phalanx-knogle (kodebenet). De tre phalanx-knogler fandtes distalt herfor fusioneret i et konglomerat bestående af knoglevævsnydannelse og bindevæv, der ikke var muligt at differentiere yderligere. I relation til ulcerationen på sålefladen fandtes reparatorisk væv med en samlet tykkelse på ca. 0,8 cm, hvoraf de øverste ca. 0,2 cm vurderes at være nydannet granulationsvæv. Ved åbning af det distale haseled fandtes let proliferation af synovialmembranen, i proximale haseled fandtes normale forhold.

Histologi:
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af ulcerationen, samt fra benets muskulatur til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse af såret fandtes superficiel, diffus infiltration med neutroflle granulocytter i relation til en nekrotiseret sårskorpe. I det subcutane væv fandtes udtalt fibroplasi med angiogenese vinkelret på overfladen, hvilket er foreneligt med granulationsvævsdannelse. Ved den histologiske undersøgelse af muskulaturen fandtes øget interstitielt rum imellem hypoplastiske myocytter.

Konklusion:
På baggrund af ovenstående fund kan det konstateres, at præparatet er sæde for adactyli, med forekomst af kun én, deformt udviklet hovedklov uden hornanlæg og tab af normal phalanx-arkitektur. Tilstanden vurderes at være medfødt. Endvidere fandtes en let proliferativ tilstand i synovialmembranen i det distale haseled. De histologiske fund i muskulaturen er forenelige med atrofi. På hovedklovens overflade fandtes en kronisk ulceration der, baseret på den histologiske undersøgelse, vurderes at have en alder på flere uger.”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at klovområdet på slagtesvinets venstre bagben var deformt, idet der manglede en hovedklov (adactyli), og den tilstedeværende hovedklov var deform. Rådet vil med henvisning til sektionsattesten vurdere, at mangel på den ene hovedklov samt den deformt udviklede anden hovedklov på det venstre bagben var medfødt, og at såret på hovedklovens overflade havde en alder på flere uger. Slagtesvinets tilstand har således været til stede på pålæsningstidspunktet.

Spørgsmål 2:

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, anmoder jeg desuden Rådet om at vurdere, hvorvidt grisens lidelse må antages at have været erkendelig for besætningsejer og chaufføren på pålæsningstidspunktet.

Svar ad 2:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 9. februar 2021:

”Baggrunden for anmodningen er, at … embedsdyrlæge D ved levende syn på slagteriet … konstaterede, at der fra ovennævnte besæt­ning samme dag blev leveret 96 dyr… Heraf var 1 af dyrene springhalt, hvilket gjorde, at dyret blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse… den springhalte gris ikke blev transporteret adskilt fra de øvrige dyr…

Dyret var i normal huld. Dyret bevægede sig kun modvilligt, men tog dog støtte på det venstre bagben... Da dyret var højgradig halt og havde svært ved at støtte på det venstre bagben, når det blev drevet frem…”

Det fremsendte videoklip understøtter ovennævnte beskrivelse.

Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn i besætningen og på pålæsningstidspunktet. Dets situation burde have været erkendt og afhjulpet i besætningen, og dyret burde således ikke have været læsset og transporteret til slagteriet.

Spørgsmål 3:

Var grisen transportegnet?

Svar ad 3:

Nej. Rådet finder ikke, at svært gangbesværede svin eller svin med åbne, alvorlige sår er egnede til transport. Se endvidere svar ad 2 og 6.

Spørgsmål 4:

Såfremt spørgsmål 3 besvares afvisende, anmoder jeg desuden Rådet om at besvare, hvor­vidt transporten af grisen efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvar­lig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslo­vens § 28, stk. 1-3, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3.

Svar ad 4:

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte, sagsakterne og svar ad 1-3 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, såvel under opholdet i besætningen som under læsning og transport, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.

Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2, nu dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 5:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.

Svar ad 5:

Der skal henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.

Afgørelse:

Sagen afgjort sammen med 2021-24-0152-00408 (3300-89110-00149-20).

Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 og § 2, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12 og stk. 13, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. stk. 3, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter m.v. artikel 3, litra b, artikel 6, stk. 3, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra a og litra b, jf. straffelovens § 89 ved som besætningsejer, at have været ansvarlig for, at en gris blev udsat for grovere uforsvarlig behandling, idet den som følge af en deform tå på venstre bagben havde gennembrud/gennemslidning af hornkapslen, så det underliggende væv var eksponeret og fremstod som et åbent sår, hvilket medførte at grisen var springhalt og kun nødigt ville bevæge sig eller tage støtte på det anførte ben, hvorfor den burde have været behandlet for lidelsen i besætningen eller alternativt aflivet, ligesom tiltalte var ansvarlig for, at grisen blev transporteret fra besætning til slagteri, af tiltalte som selvkører, selvom grisen som følge af lidelsen ikke var transportegnet, alt hvorved den blev udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at tiltalte ved tidligere dom var blevet straffet med en bøde på 13.000 kr. for overtrædelse af dyreværnsloven, og at nærværende forhold var begået forud herfor. Retten lagde endvidere vægt på den tid der var forløbet, uden det kunne bebrejdes tiltalte, siden et af de 2 forhold behandlet samlet her var blevet begået.

Tiltalte blev straffet med et samlet bødeforlæg på 30.000 kr. Forvandlingsstraffen var fængsel i 10 dage, og tiltalte skulle betale sagens omkostninger.