Rådet udtalte 4. juli 2022:
Spørgsmål 1:
Kan Rådet tiltræde embedsdyrlægens vurderinger af varigheden af såret, opbruddet og hullet i tarmen?
Svar ad 1:
Følgende fremgår at embedsdyrlægens anmeldelse af 20. december 2019:
”Baggrund for anmodningen er, at embedsdyrlæge D ved syning af dyr ved aflæsning på samlestedet … konstaterede, at der … blev leveret 1 smågris med en hævelse på bugen omkring navlestedet foreneligt med navlebrok… vedkommende gris blev transporteret sammenblandet med og under samme vilkår som raske grise… Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et navlebrok… Grisen var af normal huld og lod ikke til at være bevægelseshæmmet af brokket... Ved nærmere undersøgelse af broksækken blev det konstateret, at der på brokkets underside var et opbrudt sår på omkring 5 cm. Ved inspektion af sårkanten fandtes denne fortykket og med synligt granulationsvæv. Der var ikke aktiv blødning fra sårkanten.
Opbruddet af såret havde medført, at den nedtrængte tarm i broksækken var blotlagt, og der sås et hul i tarmvæggen med en vurderet længde på omkring 2 cm… Den synlige del af tarmen var misfarvet. Ved palpation (føling med hænderne) af tarmvævet omkring hullet var dette fortykket.”
Præparater fra grisen blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Præparatet omfattende udposningen fra bugen målte ca. 12 x 10 cm.
Ved inspektion af præparatet fandtes udposningen at udspringe fra midtlinjen, og var placeret i relation til 5 dievorter. Udposningen var let oval med en størrelse på ca. 5,5 x 5 cm og en højde på ca. 4 cm. På udposningens overflade fandtes en ulceration, der dækkede størstedelen af udposningens ventrale del (ca. 5,3 x 3,8 cm). Ulcerationen havde en dybde på 2,5 cm i relation til sårranden, der fremstod fortykket og med volddannelse. Sårranden var stedvist belagt med granulationsvæv med en tykkelse på ca. 0,1 cm og underliggende nydannet bindevæv med en tykkelse på ca. 0,4 cm. Centralt i ulcerationen fandtes protrudering af et inkarcereret tarmsegment, hvori der fandtes en mindre perforation. Tarmsegmentet fremstod tørt og havde en nekrotisk overflade. Ved gennemskæring af udposningen fandtes udposningens indhold, ud over inkarcereret tarm, at bestå af bindevæv med en tykkelse på op til 2,8 cm. Ved gennemskæringen blev endvidere identificeret en brokring med en diameter på ca. 2 cm, og broksækken fandtes med fibrøse adhærencer til både et tyndtarmssegment og milten. Endvidere fandtes der stedvis blødning i det subkutane fedtvæv i relation til såret på udposningen.
Histologi:
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af ulcerationen til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes sårets overflade nekrotisk med en underliggende demarkationslinje primært bestående af neutrofile granulocytter. I relation til såret fandtes udtalt underliggende fibroplasi og angiogenese vinkelret på såroverfladen foreneligt med nydannet granulations- og bindevæv. I relation til de underliggende kar fandtes infiltration med neutrofile granulocytter i disses vægge, foreneligt med en suppurativ vaskulitis.
Konklusion:
På baggrund af ovenstående fund kan det udledes, at præparatet er sæde for et kronisk navlebrok (umbilicalt hernie), med kronisk ulceration af overfladen, fastklemning af tarm og adhærencedannelse til flere abdominale organer (tarm og milt), samt en underliggende suppurativ vaskulitis. På baggrund af graden af granulations- og bindevævsnydannelse vurderes såret på brokkets overflade at have en alder på flere uger.”
Rådet har spurgt Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND om det på baggrund af den patoanatomiske undersøgelse, jf. sektionsattesten, er muligt at vurdere alderen på hullet i tarmen. Rådet har fået oplyst, at det ikke er muligt at estimere alderen på hullet i tarmen.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisen havde et kronisk navlebrok med et kronisk sår på dettes overflade med en alder på flere uger. Rådet finder det endvidere ikke muligt at aldersbestemme hullet i tarmen.
Spørgsmål 2:
Finder Rådet, at grisens lidelse har været erkendelig i besætningen og i forbindelse med læsningen af dyrene, da de blev transporteret til samlestedet?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at grisens tilstand har været tydelig erkendelig ved de daglige tilsyn i besætningen, herunder i forbindelse med læsningen da den blev transporteret til samlestedet.
Spørgsmål 3:
Var grisens transportegnet? Var den begrænset transportegnet, hvis det skete adskilt fra de øvrige dyr på køretøjet eller under særlige hensyn med f.eks. ekstra strøelse?
Svar ad 3:
Rådet anser svin med brok/udposninger ved navlestedet med sårdannelser på brokket/udposningen for uegnede til transport, og sådanne svin skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at grisen ikke var egnet til transport, heller ikke separeret fra de andre smågrise i et rum med ekstra strøelse.
Spørgsmål 4:
Såfremt spørgsmål 3 besvares helt eller delvist afvisende, anmoder jeg desuden Rådet om at besvare, hvorvidt transporten af grisen efter Rådets vurdering udgjorde en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3.
Svar ad 4:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 og 3 til grund, finder Rådet, at grisen, der ved ankomsten til samlestedet fremstod med et navlebrok med et åbent sår, der næsten dækkede undersiden af broksækken med opbrud, indeklemt tarm og hul i tarmen, ved at være læsset og transporteret som beskrevet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at grisen herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1 nu dyrevelfærdslovens § 2.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 5:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om store/komplicerede navle- eller lyskebrok, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Sagen afgjort sammen med 2021-24-0152-00480 (3300-89110-00021-21).
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 og § 2, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12 og stk. 13, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, jf. stk. 2, nu bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. stk. 3, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter m.v. artikel 3, litra b, artikel 6, stk. 3, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, jf. straffelovens § 89, ved som ejer af grisebesætningen at have været ansvarlig for, at en gris blev udsat for grovere uforsvarlig behandling, idet den på undersiden af broksækken havde et kronisk, opbrudt sår på omkring 5 cm, hvilket medførte at tarmen var blotlagt og havde et hul på ca. 2 cm, hvorfor grisen straks efter opbruddet burde have været aflivet i besætningen, ligesom tiltalte var ansvarlig for, at grisen blev transporteret fra besætning til samlested af tiltalte som selvkører, selvom grisen som følge af lidelsen ikke var transportegnet, alt hvorved den blev udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at tiltalte ved tidligere dom var blevet straffet med en bøde på 13.000 kr. for overtrædelse af dyreværnsloven, og at nærværende forhold var begået forud herfor. Retten lagde endvidere vægt på den tid der var forløbet, uden det kunne bebrejdes tiltalte, siden et af de to forhold behandlet samlet her var blevet begået.
Tiltalte blev straffet med et samlet bødeforlæg på 30.000 kr. Forvandlingsstraffen var fængsel i 10 dage, og tiltalte skulle betale sagens omkostninger.