Utilstrækkelig fodring eller vanding af kreaturer både ude og inde. Manglende mulighed for tørt leje til opstaldede dyr

Rådet udtalte 4. juli 2022:

Spørgsmål 1:

Såfremt ovenstående sammenholdt med det øvrige materiale, herunder billede- og videomateriale, lægges til grund har de 13 kreaturer i laden derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Spørgsmål 1a:

Såfremt Rådet ikke finder, at der kan gives en samlet besvarelse for alle 13 kreaturer, bedes Rådet besvare spørgsmål 1. særskilt for hhv. kreaturer med/uden adgang til tørt leje.

Svar ad 1:

Af sagsakterne fremgår, at politi og embedsdyrlæge på baggrund af en anmeldelse om muligt underernærede, udegående kreaturer i en besætning aflagde et uanmeldt besøg d. 12. april 2021. Såvel den del af dyreholdet, der befandt sig udendørs, som de indendørs opstaldede dyr blev tilset.

Følgende fremgår af embedsdyrlægens veterinærfaglige udtalelse af 15. april 2021 vedrørende tilsynet d. 12. april 2021:

”I laden var der 13 kalve/ungdyr (jersey). De var opstaldet i fællesboks og 1 kalv i en­keltboks. I en boks med 2 kalve lå den ene død i boksen. Dyrene i laden havde ikke adgang til vand og foder, og der var ikke adgang til tørt leje for alle dyrene. Alle dyre­ne i laden var magre, enkelte meget magre, med fremtrædende knoglestrukturer langs ryg og på bagpart. Dyrene havde strittende hårlag, hvilket er et tegn på utrivelighed. Ejer oplyste, at de 4 små kalve blev mælkefodret 2 gange dagligt og de lidt større kalve/ungdyr fik en kalveblanding og wrap 2 gange dagligt.”

Den medfølgende fotodokumentation understøtter embedsdyrlægens generelle vurdering.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

Rådet finder, at de 13 kalve opstaldet i laden under forhold, hvor de ikke har haft adgang til et tørt leje og kontinuerlig mulighed for at optage vand og strukturfoder, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at kalvene herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdsloven §§ 2, 3 og 18, stk. 1.

Særskilt svar ad 1a:

Udgår.

Spørgsmål 2:

Såfremt ovenstående sammenholdt med det øvrige materiale, herunder billede- og videomateriale, lægges til grund har de 21 kreaturer i stalden derved været udsat for uforsvarlig behandling, gro­vere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Spørgsmål 2a:

Såfremt Rådet ikke finder, at der kan gives en samlet besvarelse for alle 21 kreaturer, bedes Rådet besvare spørgsmål 2. særskilt for hhv. kreaturer med/uden adgang til tørt leje og kreaturer med/uden lav loftshøjde.

Svar ad 2:

Af anmeldelsesbrevet af 15. april fremgår det endvidere om de 21 kreaturer, at:

”I stalden var der 21 tyre og kvier fordelt i 4 bokse. I en femte boks lå der en død kalv. I den første boks til venstre gik der 9 tyre af racen jersey, hereford og muligvis kryds­ninger. I den bagerste boks gik 7 hereford, tyre og kvier blandet sammen. På højre si­de af staldgangen stod først 2 ungtyre (hereford) i en lille boks og derefter var der en stor boks med 3 store tyre (hereford).

Dyrene i stalden var generelt i ringe foderstand med kantede hoftehjørner, fremtræ­dende ribbenr og rygknogler, dog enkelte i middel huld. Dyrene virkede utrivelige, nogle var vommede og mange af dyrene havde meget tynd og strittende pels. Med undtagelse af de 3 tyre i den store boks havde dyrene i stalden ikke mulighed for tørt leje og flere af dyrene var beskidte og havde begyndende dannelse af lårkager på bug og lår. Alle dyr havde adgang til en drikkekop, og ejer oplyste, at dyrene blev fodret med kraftfoder, mask og wrap, men ingen af dyrene havde adgang til foder ved kon­trollens start.

I de to bokse til venstre var underlaget højt, hvilket bevirkede at lofthøjden var lille. I den første boks stødte en af tyrene hovedet mod loftet, da den sprang på en af de an­dre dyr. I den bagerste boks kunne dyrene nå loftbjælken ved normal oprejst posi­tion. (foto 9-15)

Alle kreaturerne i lade og stald virkede sultne, nogle brølede, og de var meget op- mærksomme/ivrige efter at få kontakt med de personer der gik på staldgangen.”

Rådet finder, at dyrenes huld ved kontrolbesøget d. 12. april 2021 var af en sådan karakter, at det under forudsætning af at de faktisk modtog en fodring som beskrevet, burde have stået klart for besætningsejeren, at der måtte foreligge et sygdoms- eller ernæringsmæssigt problem, hvis opklaring og løsning krævede sagkyndig hjælp fra dyrlæge og/eller fodringsrådgiver. Ved ikke at gribe ind inden tilstandene havde udviklet sig til et omfang som beskrevet d. 12. april, har dyrene været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at manglen på tørt leje for flertallet af de 21 dyrs vedkommende og fraværet af en tilstrækkelig loftshøjde i nogle af boksene som følge af manglende udmugning, ikke har tilgodeset de pågældende dyrs fysiologiske og sundhedsmæssige behov eller sikret den fornødne bevægelsesfrihed. Herved har de været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at de 21 kreaturer samlet set har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdsloven §§ 2, 3 og 18, stk. 1.  

Spørgsmål 3:

Såfremt ovenstående sammenholdt med det øvrige materiale, herunder billedmateriale, lægges til grund har de 30 udegående kreaturer derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere ufor­svarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Spørgsmål 3a:

Såfremt Rådet ikke finder, at der kan gives en samlet besvarelse for alle 30 kreaturer, bedes Rådet besvare spørgsmål 3. særskilt for hhv. kreaturerne med mærkning CKR nr. …-00308, …-00286, …-00281 og …-00291 og de resterende 36 udegående kreaturer.

Svar ad 3 og 3a:

Af udtalelsen i anmeldelsesbrevet fra d. 15. april 2021 fremgår det vedrørende de 30 udegående kreaturer, at:

”30 kreaturer af racen Hereford (køer med kalve og en tyr) gik ude på en stor mark i kuperet terræn. Det vurderes, at der var mulighed for tørt leje og dyrene var ikke be­skidte. Kreaturerne havde tyk, tætsiddende pels. De fleste var i ringe foderstand, og nogle af dyrene var meget magre, hvor knoglestrukturen var tydeligt markeret. 4 dyr (CKR nr. …-00308, …-00286, …-00281 og …-00291) blev vurderet ikke at være egnede til at gå ude hele døgnet, som følge af deres ringe huld. På trods af at kontrollen var i april måned, havde det været nattefrost de seneste nætter, og der kom spredte slud/haglbyger på dagen.

De udegående kreaturer virkede stille, næsten lidt passive eller sløve, mange havde indfaldne hungergruber, som tegn på, at de ikke har fået tilstrækkeligt med foder. Græsset var bidt helt ned på marken og det wrap, som ejer oplyste, at de blev fodret med var ædt op. På marken havde dyrene adgang til et højtliggende område med høje træer. På mange af træerne havde dyrene ædt barken, hvilket er unormal adfærd og tegn på at dyrene har været sultne. Kreaturerne havde adgang til rindende vand i en bæk. (foto 16-28) På marken lå der flere steder hegnspæle og hegnstråd nede langs jorden. Ejer oplyste, at kreaturerne havde afgræsset et naturområde indtil november 2020, hvorved de havde tabt sig. Fra november og til nu havde dyrene gået på den mark de gik på ved kontrollen.

For udegående dyr i vinterhalvåret gælder, at de skal været forberedt på at gå ude. De skal være tilvænnet og have udviklet et kraftigt og tæt hårlag samt være i godt huld. Om nødvendigt skal der fodres supplerende, så huldet opretholdes. Af sagsakterne herunder fotooptagelserne af de udegående kreaturer fremgår, at de ikke havde det fornødne huld. For fire dyrs vedkommende blev det vurderet, at alene en øjeblikkelig opstaldning inden døre og intensiv fodring hér ville kunne genskabe et acceptabelt huld på dyrene (mundtligt påbud af 12. april 2021). Bark fra træer kan ikke karakteriseres som et egnet tilskudsfoder til udegående kreaturer, idet den næringsmæssige værdi til tamkvæg må vurderes som værende tvivlsom.

Rådet finder, at de 30 udegående kreaturer, ved at tabe så meget huld under opholdet på det aktuelle afgræsningsareal, at det var nødvendigt straks at indbinde fire dyr for at sikre dem imod yderligere smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske og sundhedsmæssige behov.

Rådet finder, at de 30 kreaturer samlet set herved har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at de 30 kreaturer har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdsloven §§ 2, 3 og 18, stk. 1.  

Spørgsmål 4:

Såfremt sagen i øvrigt giver anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets ud­talelse.

Svar ad 4:

Nej.

Afgørelse:

Afgjort sammen med sag nr. 2023-24-0157-00026.

Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af flere forhold:

1. dyrevelfærdslovens § 58 stk. 2, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, ved den 12. april 2021 og i perioden op til denne dato på sin landejendom, i forbindelse med udøvelse af erhverv at have udsat 13 kreaturer i laden og 30 udegående kreaturer for grovere uforsvarlig behandling.
2. dyrevelfærdslovens § 58 stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og 18, stk. 1 og bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse landbrugsdyr § 22, stk. 1, jf. § 7, ved den 12. april 2021 og i perioden op til denne dato på sin landejendom, i forbindelse med udøvelse af erhverv at have udsat 21 kreaturer i stalden og 2 ponyer på mark for uforsvarlig behandling.
3. dyrevelfærdslovens § 58 stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og 18, stk. 1, og bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse landbrugsdyr § 22, stk. 1, jf. § 5 og § 7, ved den 10. maj 2022 og i perioden op til denne dato på sin landejendom, i forbindelse med udøvelse af erhverv at have udsat 48 kreaturer og 2 ponyer for uforsvarlig behandling.
4. dyrevelfærdslovens § 58 stk. 12, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3 ved den 13. oktober 2022, kl. 09.30 og nogen tid forud herfor i forbindelse med udøvelse af erhverv og som ansvarlig for dyrene i besætningen at have udsat 18 kreaturer for uforsvarlig behandling.
5. dyrevelfærdslovens § 58 stk. 12, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3 ved den 24. oktober 2022, kl. 09.00 og nogen tid forud herfor i forbindelse med udøvelse af erhverv og som ansvarlig for dyrene i besætningen at have udsat 11 kreaturer for uforsvarlig behandling.
6. dyrevelfærdslovens § 58 stk. 12, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3 og § 18, stk. 1 ved den 27. januar 2023 kl. 09.00 og nogen tid forud herfor i forbindelse med udøvelse af erhverv og som ansvarlig for dyrene i besætningen, at have udsat 18 kreaturer for enten uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling.

Retten fandt efter bevisførelsen herunder den vidneforklaring, der var afgivet af embedsdyrlægerne, fotos og Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse, at tiltalte var skyldig i ovenstående forhold.

Retten fandt i forhold 1-5, at tiltalte ikke havde udvist den rettidige omhu ved behandlingen af dyrene, som han skulle som besætningsansvarlig, og at det burde have stået tiltalte klart, at der måtte foreligge et sygdoms- eller ernæringsmæssigt problem, der fortsat krævede hjælp af dyrlæge og/eller fodringsrådgiver.

Retten lagde i forhold 6 vægt på, at tiltalte ikke havde udvist den rettidige omhu ved behandlingen af dyrene, som han skulle som besætningsansvarlig, og korrigerende handlinger herunder sufficient fodring og behandling mod sygdom, så dyrene bibeholdte deres vægt eller som minimum ikke fik en dyrevelfærdsmæssig betænkelig ernæringstilstand.

Tiltalt blev straffet med betinget fængselsstraf i 60 dage og fik betinget frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr i en periode på 3 år. Frakendelsen blev betinget af, at tiltalte i en prøvetid på 3 år ikke overtrådte dyrevelfærdslovgivningen under sådanne omstændigheder, at han skulle frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr.