Rådet udtalte 26. april 2023:
Spørgsmål 1:
Vil et rektalprolaps af den ovenfornævnte karakter have krævet behandling og adskillelse fra øvrige svin?
Svar ad 1:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 5. januar 2022 fremgår det, at denne ved det levende syn på slagteriet d. 15. december 2021 observerede, at en gris ”havde et rektalprolaps, hvor de udkrængede slimhinder var nekrotiserede… og har været synligt ved dyrenes udlevering. Dyret var ikke afmagret, dehydreret eller umiddelbart påvirket i sit almenbefindende. Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes bindevævsdannelse … under de nekrotiserede slimhinder, hvilket underbygger, at rektalprolapset havde en anseelig alder. På baggrund af bindevævets omfang vurderes det, at lidelsen har haft en varighed af mindst en måned.”
Rådet finder, at dyr med endetarmsprolaps skal undersøges og ydes adækvat og sufficient behandling, når lidelsen opstår. Vurderes et tilfælde af endetarmskrængning at være egnet til behandling, finder Rådet, at dyret skal isoleres i sygesti med passende bekvemt underlag, smertebehandles og vurderes dagligt. Hvis dyret ikke bedres væsentligt eller kommer sig inden for en uge, skal det aflives. Såfremt dyret ikke findes behandlingsegnet, skal det straks aflives.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at prolapsen, da den opstod, som minimum skulle have været undersøgt og eventuelt vurderet egnet til behandling, hvilket i så fald skulle have ført til, at grisen ud over at være isoleret i sygesti, afhængigt af prolapsens tilstand og eventuelle komplikationer, skulle have været smertebehandlet og efterfølgende vurderet nøje ved de daglige tilsyn.
Rådet finder endvidere, at prolapsen, som den blev præsenteret på slagteriet, ikke var egnet til behandling, og at en nøje veterinærfaglig vurdering af tilstanden i besætningen på et tidligere tidspunkt burde have foranlediget, at grisen var blevet aflivet/hjemmeslagtet.
Spørgsmål 2:
Er det muligt, at et rektalprolaps af den ovenfornævnte karakter ikke har været synligt forud for transporten og således først er fremkommet efter pålæsning?
Svar ad 2:
Det fremgår af sagens akter, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede en gris med kronisk rektalprolaps.
Af afhøringsrapport af 8. marts 2022 fremgår det, at besætningsejeren oplyste, at ”… det omtalte slagtesvin havde haft et rektalprolaps og havde derfor været i karantæne i 3 uger. De første ca. 7 dage havde endetarmen været ude hvorefter den trak sig ind igen, og i de resterende ca. 2 uger havde den ikke haft et synligt rektalprolaps. Den havde yderligere gået 14 dage inden slagtning, hvor der intet havde været.” Det fremgår ikke af sagsakterne, at grisen har været behandlet for tilstanden under sygdomsforløbet i besætningen.
I sagens akter findes fotooptagelser af god kvalitet som viser læsionen. Der ses en endetarmsprolaps med stærkt flosset og nekrotisk overflade. Overfladen fremstår uden tegn på akutte forandringer, eksempelvis i form af ødem eller blødning. På snitfladen ses et veludviklet granulationsvæv, der i dybden fremstår hvidligt som tegn på organisering og fibrosering af dette. Der er ikke angivet mål på billederne, men det vurderes at tykkelsen af granulationsvævet ikke er under 1 cm. Udvikling af et granulationsvæv af denne tykkelse og karakter tager uger.
På foto 1 i fotomappen ses prolapsen på den stående gris. Der ses en prolaps, som fremstår markant større end endetarmsåbningen og med en tydeligt trevlet overflade. Tilsvarende ses prolapsen på foto 3, hvor slagtekroppen er ophængt i bagbenene. Ved indsnittet på foto 5 ses en markant bindevævsdannelse i prolapsen, hvilket forårsager, at vævet bliver fast og mindre eftergiveligt.
Rådet finder, at en prolaps af denne karakter ikke er intermitterende, men persisterende og derved har den været synligt ved pålæsningen i besætningen.
Rådet finder endvidere, at prolapsens trevlede udseende er resultatet af beskadigelse af den prolaberede endetarm. Den trevlede overflade er af kronisk karakter og opstår typisk som følge af bid fra andre svin. Dette understøtter Rådets vurdering af, at endetarmsprolapsen har været til stede gennem en længere periode i besætningen.
Spørgsmål 3:
Har det omhandlede slagtesvin derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at grisens tilstand på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet i besætningen, hvilket på det foreliggende grundlag, bedst ville være sket ved, at den var blevet aflivet inden tilstanden fik et omfang som beskrevet i embedsdyrlægens anmeldelse af 5. januar 2022.
Lægges svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at grisen, der ved det levende syn på slagteriet fremstod med kronisk rektalprolaps med nekrotisk og trevlet overflade, ved at være unddraget adækvat behandling, herunder smertebehandling, og rettidig aflivning under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at grisen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 4:
Har slagtesvinet ved at blive transporteret fra leverandøren til slagteriet været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 5. januar 2022 fremgår det, at ved det levende syn af grise på slagteriet d. 15. december 2021 blev, ”Der blev konstateret ét slagtesvin med et gammel rektalprolaps, med nekrotiserede slimhinder som ikke var adskilt fra de andre dyr under transporten…”
Lægges ovennævnte og svar ad 1-3 til grund, finder Rådet, at grisen ikke var egnet til transport, og at den under læsning og transport til slagteriet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at den derved under læsning og transport til slagteriet, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens § 2.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste samt Rådets reviderede udtalelse af 1. oktober 2013 om svin med rektalprolaps, som kan findes på www.detvetsund.dk
Afgørelse:
Sagen afgjort sammen med 2022-24-0152-00597 (2200-89121-00001-21).
Der var to tiltalte i sagen.
Chauffør sigtet for at have transporteret to ikke trangsportegnede grise fra besætning til slagteri og derved udsat dem for grovere uforsvarlig behandling.
Påtalen blev opgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4, der handler om, at sagens gennemførelse ikke står i rimeligt forhold til den forventede straf.
Anklagemyndigheden henviste ved deres vurdering til Fødevarestyrelsens ændrede sanktionspraksis for chauffører.
Transportvirksomhed blev tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 12, og stk. 13, jf. § 2 samt transportforordningen artikel 3, litra b, og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1, og pkt. 2, litra b, jf. bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1, og nr. 4 samt stk. 3, ved den 12. oktober 2021, den 15. december 2021, 5. maj 2022, 7. juli 2022 og 8. februar 2023 at have været ansvarlig for, at fem grise blev udsat for grovere uforsvarlig behandling i forbindelse med transporter fra besætning til slagteri.
Tiltalte blev straffet med en bøde på 60.000 kr. Forvaltningsstraffen for bøden var fængsel i 20 dage.
Retten lagde ved bødestraffens udmåling vægt på forholdenes alvorlige karakter, samt at tiltalte tidligere var straffet for ligeartet kriminalitet. Retten lagde også vægt på, at lovovertrædelserne var sket over flere år og ikke var blevet gentaget systematisk. Desuden havde den tiltalte ikke haft nogen økonomisk fordel af overtrædelserne, som primært skyldtes fejl fra chaufføren. Retten valgte derfor ikke at lægge alle overtrædelserne sammen til én stor bøde, men i stedet at give én mindre samlet bøde.