Rådet udtalte 30. april 2023:
Spørgsmål 1:
Vil et rektalprolaps og medfølgende skader af den ovenfornævnte karakter have krævet behandling og adskillelse fra øvrige svin?
Spørgsmål 2:
en vurdering af varigheden af slagtesvinets lidelse,
Svar ad 1 og 2:
Rådet opfatter spørgsmålet som værende rettet mod grisens ophold i besætningen forud for transporten.
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 22. december 2021, at ved
”den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et rektalprolaps, hvor de udkrængede slimhinder var nekrotiserede… undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes bindevævdannelse (foto nr. 7) under de nekrotiserede slimhinder, hvilket underbygger, at rektalprolapset har en anseelig alder”.
Dette understøttes af sagens fotodokumentation, hvor foto 1 viser grisen i live set stående bagfra og foto 2-3 viser prolapsen i detaljer hos henholdsvis den stående og den liggende gris.
Endetarmen prolaberer ud af endetarmsåbningen, uanset om grisen står op eller ligger ned. I overensstemmelse med embedsdyrlægens observation ses en overflade domineret af vævsdød (nekrose). Prolapsen fremstår flosset, hvilket Rådet finder skyldes traumatisering af det prolaberede tarmsegment.
I sagens fotodokumentation ses billeder af prolapsen efter indsnit (foto 7). Under den nekrotiske overflade, ses en bræmme af rødligt granulationsvæv, hvis dybere dele fremstår lettere blege, som udtryk for organisering af granulationsvævets ældste dele. Der er ikke en størrelsesangivelse, men uagtet dette vurderer Rådet, at udvikling af et sådant granulationsvæv tager mindst 1-2 uger, hvortil skal lægges varigheden af prolapsens akutte stadie.
Samlet set vurderet Rådet, at prolapsen har været til stede i mindst 2 uger.
Dyr med endetarmsprolaps skal ydes adækvat og sufficient undersøgelse og behandling, når lidelsen opstår. Vurderes et tilfælde af endetarmsprolaps at være egnet til behandling, finder Rådet, at dyret skal isoleres i en sygesti med passende bekvemt underlag, smertebehandles og vurderes dagligt. Hvis dyret ikke bedres væsentligt eller kommer sig inden for en uge, skal det aflives.
Med baggrund i ovenfor beskrevne forhold finder Rådet, at endetarmsprolapsen har været behandlingskrævende, og at grisen burde have været opstaldet i sygesti med passende bekvemt underlag og beskyttet mod andre grise. Her burde den have været blevet smertebehandlet og vurderet dagligt. Det fremgår af fotomaterialet, at prolapsen har en karakter, så at grisen ikke kom sig inden for en uge eller at prolapsen bedredes væsentligt. Grisen burde derfor have været aflivet.
Spørgsmål 3:
Er det muligt, at et rektalprolaps af den ovenfornævnte karakter ikke har været synligt forud for transporten og således først er fremkommet efter pålæsning?
Svar ad 3:
Det fremgår af sagens fotodokumentation, at prolapsen er tilstede både når grisen står op og når den ligger ned. Det fremgår ligeledes af foto 2 og 3, at der rundt om basis af prolapsen er en vold af slimhinde, som indikerer omfanget af endetarmsåbningen. Forskellen mellem diameter på prolapsen og endetarmsåbningen er beskeden, og da der ikke foreligger oplysninger i sagsakterne, om at prolapsen ikke kunne reponeres manuelt ved det levende syn eller efter aflivning af grisen, kan Rådet ikke afvise, at prolapsen ikke har været synligt ved pålæsning.
Rådet skal dog bemærke, at baseret på udseendet af prolapsen, så har denne været prolaberet gennem længere tid under grisens ophold i besætningen.
Forsvareren har i forlængelse heraf anmodet om besvarelse af følgende 2 spørgsmål:
Spørgsmål 3a:
På baggrund af det vedlagte materiale bedes det oplyst, om - og i så fald under hvilke omstændigheder - en rektalprolaps kan trække sig ind (reponere)?
Svar ad 3a:
Spontan reponering af en endetarmsprolaps forudsætter, at følgende fire overordnede forhold er opfyldt:
- at det prolaberede tarmsegment ikke har en bredde, der er større end diameter på endetarmsåbningen
- at det prolaberede tarmsegment har en elasticitet, der muliggør en bevægelighed af vævet – et forhold der vanskeliggøres ved bindevævsindlejring i det prolaberede segment
- at grisen ved reponering af det prolaberede tarmsegment ikke udvikler trængninger
- at pladsforholdene i bug- og bækkehule samt forholdene i de bagerste tarmsegmenter tillader, at prolapsen reponeres spontant.
Andre forhold kan gøre sig gældende.
Spørgsmål 3b:
Såfremt spørgsmål 3a besvares bekræftende, bedes det oplyst, om det er muligt, at den rektale prolaps kan synliggøre sig efter pålæsning?
Svar ad 3b:
Såfremt en endetarmprolaps er spontant eller manuelt reponeret umiddelbart inden transporten, kan Rådet ikke afvise at det gen-prolaberer under transporten og derved bliver synligt.
Spørgsmål 4:
Har det omhandlede slagtesvin derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Da der i spørgsmål 5 spørges til selve transporten, opfatter Rådet spørgsmål 4 som værende rettet mod grisens ophold i besætningen forud for transporten.
Dyr med endetarmsprolaps skal ydes adækvat og sufficient undersøgelse og behandling, når lidelsen opstår. Behandling kan bestå af medicinsk behandling, en simpel reponering (skubbe/føre tilbage på plads), en reponering med anlæggelse af sufficient sutur, en kirurgisk fjernelse af udadkrængede dele eller - såfremt behandling ikke skønnes dyreværnsmæssig eller økonomisk forsvarlig – ved aflivning af dyret. Grisen skal desuden isoleres i aflastnings- eller sygesti med passende bekvemt underlag.
Med baggrund i prolapsens karakter finder Rådet ikke, at grisen har fået en adækvat og sufficient behandling i besætningen. Prolapsens flossede udseende viser, at grisen sandsynligvis ikke har været anbragt (isoleret) i sygesti med passende bekvemt underlag og beskyttet mod andre grise. Grisen burde have været aflivet eller underkastet veterinærfaglig behandling som beskrevet ovenfor, inden prolapsen fik et flosset udseende med nekrotisk overflade.
Ved at være unddraget en sufficient behandling eller aflivning har grisen været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vurderer, at grisen i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3
Spørgsmål 5:
Har slagtesvinet ved at blive transporteret fra leverandøren til slagteriet været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Rådet finder, at grisen ved at være læsset og transporteret, herunder sammen med andre grise, derved har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at grisen under læsning og transport, har været transporteret sammen med et større antal grise været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 6:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger
Afgørelse:
Sagen afgjort sammen med 2022-24-0152-00582 (2200-89121-00001-22).
Der var to tiltalte i sagen.
Chauffør sigtet for at have transporteret to ikke trangsportegnede grise fra besætning til slagteri og derved udsat dem for grovere uforsvarlig behandling.
Påtalen blev opgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4, der handler om, at sagens gennemførelse ikke står i rimeligt forhold til den forventede straf.
Anklagemyndigheden henviste ved deres vurdering til Fødevarestyrelsens ændrede sanktionspraksis for chauffører.
Transportvirksomhed blev tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 12, og stk. 13, jf. § 2 samt transportforordningen artikel 3, litra b, og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1, og pkt. 2, litra b, jf. bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1, og nr. 4 samt stk. 3, ved den 12. oktober 2021, den 15. december 2021, 5. maj 2022, 7. juli 2022 og 8. februar 2023 at have været ansvarlig for, at fem grise blev udsat for grovere uforsvarlig behandling i forbindelse med transporter fra besætning til slagteri.
Tiltalte blev straffet med en bøde på 60.000 kr. Forvaltningsstraffen for bøden var fængsel i 20 dage.
Retten lagde ved bødestraffens udmåling vægt på forholdenes alvorlige karakter, samt at tiltalte tidligere var straffet for ligeartet kriminalitet. Retten lagde også vægt på, at lovovertrædelserne var sket over flere år og ikke var blevet gentaget systematisk. Desuden havde den tiltalte ikke haft nogen økonomisk fordel af overtrædelserne, som primært skyldtes fejl fra chaufføren. Retten valgte derfor ikke at lægge alle overtrædelserne sammen til én stor bøde, men i stedet at give én mindre samlet bøde.