Rådet udtalte 6. maj 2025:
Spørgsmål 1:
Om …, ved at efterlade slagerne uden at de blev fodret og vandet som beskrevet, derved har undladt at behandle slangerne omsorgsfuldt og undladt at beskyttet dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald,
Svar ad 1:
Rådet forstår spørgsmålet således, at der spørges til om slangerne, ved at være efterladt uden at de blev fodret og vandet som beskrevet, derved ikke har været behandlet omsorgsfuldt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 3. juni 2024, at denne på politiets foranledning d. 22. maj 2024 havde undersøgt 83 slanger under kontrollen, heraf 10 stk. som blev fundet døde. Boligen var på kontroltidspunktet fraflyttet, og der opholdt sig ingen personer på adressen i det daglige. Der var før politiets ankomst ikke tilsluttet strøm til boligen.
Videre fremgår det bl.a.:
”På adressen i stuen fandtes fire reolsystemer, herunder refereret til som reol 1-4 (fotos 4-7), med varierende antal plastkasser indeholdende i alt 83 slanger, heraf 10 stk. konstateret døde under kontrollen. De resterende kasser indeholdte ikke nogen dyr. Ved undertegnede embedsdyrlæges ankomst til adressen var en stor del af kasserne i alle fire reoler gennemgået første gang af slangetæmmer og politi. Der var ifølge slangetæmmer komplet tomt for vand i samtlige vandskåle i de gennemgåede kasser indeholdende levende dyr. Der var desuden fundet ham i mange af kasserne efter op til flere hamskifte. Slangetæmmeren havde tømt disse ham over i en separat plastbalje under sin indledende gennemgang (foto 8). Ved samme indledende gennemgang fyldte slangetæmmer vand i vandskålene.
Alle slanger var kongepytoner og blev opbevaret i plastkasser af varierende dimensioner... Kasserne var strøet med barkflis.
Kasserne var placeret i fire individuelle reolsystemer udstyret med varmeplader.
Disse var dog ikke tændt, idet boligen var uden strøm ved politiets ankomst.
Generelt vurderes slangernes huld at variere fra let under middel til direkte afmagrede.
…
Dyr 1 og 2: To stk. kongepyton i hver sin plastkasse, 29 x 40 x 10 cm. Der blev ikke observeret afføring i kasserne, hvilket indikerer, at slangerne ikke har indtaget foder i minimum 14 dage, sandsynligvis væsentligt længere. De to slanger havde drukket henholdsvis ca. halvdelen og 3/4 af det vand, der var tildelt kort forud for kontrollen. Dyr nr. 2 havde placeret sig henover vandskålen.
…
Dyr 3-21 og 23: Én slange pr. kasse (84 x 30 x 13 cm). Der blev ikke observeret afføring i kasserne, hvilket indikerer, at slangerne ikke har indtaget foder i minimum 14 dage, sandsynligvis væsentligt længere. Der blev hos enkelte dyr observeret sparsomme tegn på “kalkklumper”, som udskilles efter urin og inden afføring. De 20 slanger havde drukket alt imellem 1/5 og hele vand-skålens indhold af det vand, der var tildelt kort forud for kontrollen. En del af dyrene havde placeret sig ved vandskålen og adskillige blev observeret med hovederne nede i vandskålene. Huld på slangerne varierede fra under middel til tynde. Dyr nr. 8, 9 og 16 vurderes som værende tynde.
…
Dyr 24-26: Én slange pr. kasse (30 x 18 x 10 cm). Der blev ikke observeret afføring i kasserne, hvilket indikerer, at slangerne ikke har indtaget foder i minimum 14 dage, sandsynligvis væsentligt længere. Hos dyr 24 og 26 blev der observeret sparsomme tegn på “kalkklumper”, som udskilles efter urin og inden afføring. Hos dyr nr. 26 var en kalkklump grønlig (unormal farve). De tre slanger havde drukket henholdsvis ca. 1/4, 2/5 og 2/5 af det vand, der var tildelt kort forud for kontrollen. Dyr nr. 24 og 26 havde placeret sig ved vandskålen.
Huld på slangerne varierede fra under middel til tynde. Dyr nr. 24 og 25 vurderes som værende tynde.
…
Dyr 27-63, 65 og 68-76: Én slange pr. kasse (8o x 30 x 15 cm). Der blev ikke observeret afføring i kasserne, hvilket indikerer, at slangerne ikke har indtaget foder i minimum 14 dage, sandsynligvis væsentligt længere. Der blev hos enkelte dyr observeret sparsomme tegn på “kalkklumper”, som udskilles efter urin og inden afføring. Dyr 27-62 havde drukket alt imellem ca. 1/5 og stort set hele vandskålens indhold af det vand, der var tildelt kort forud for kontrollen. En del af dyrene havde placeret sig ved vandskålen og adskillige blev observeret med hovederne nede i vandskålene.
Dyr 63-76 var ikke gennemgået forud for kontrollen og havde derfor endnu ikke fået tildelt vand på kontroltidspunktet.
Dyr 63, 65 og 68-76: Vandskålene fremstod tomme og tørre. Der blev ikke observeret afføring i kasserne, hvilket indikerer, at slangerne ikke har indtaget foder i minimum 14 dage, sandsynligvis væsentligt længere.
…
Huld på de levende slanger i reol 4 var varierende grader af under middel, hvoraf dyr nr. 28, 40, 43, 50, 52, 53, 55, 57, 58, 61, 71 og 73 vurderes som værende tynde. Dyr nr. 34, 39, 42, 49, 62 og 63 var direkte afmagrede indikeret ved “trekantet” form henover ryggen grundet fremtrædende rygsøjle.
…
Ud over de ovenfor beskrevne dyr blev der konstateret yderligere syv dødfundne slanger, dyr 77-83 (fotos 91-97). Disse var udtaget af deres oprindelige position i reolerne 1-3 og sat til side i en vindueskarm forud for undertegnedes ankomst. Kadaverne var i varierende stadier af indtørrede eller forrådnede.
…
For samtlige slanger vurderes, at dimensionerne af deres opholdskasser var for små i relation til dyrenes størrelser, idet slangerne i udstrakt længde estimeres som minimum at fylde kassernes længde. Det vurderes, at en del af slangerne end ikke ville kunne ligge komplet udstrakt.
…
- 73 levende slanger uden adgang til vand
- 6 afmagrede slanger
- 66 slanger i varierende grader af lavt huld, heraf 17 karakteriseret som tynde.
- 1 slange med sygelig tilstand (abnorm hovedholdning i form af skruende/roterende halsbevægelser)
…
Som supplement nævnes det, at slangetæmmeren til stede ved kontrollen vurderede perioden i hvilken dyrene har fået for lidt eller ingen føde som værende op mod 7 måneder.”
Embedsdyrlægens beskrivelse understøttes af sagens fotodokumentation.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst én gang om dagen.
Ved afmagring hos dyr skal der iværksættes korrigerende handlinger.
Se desuden svar ad 2.
Spørgsmål 2:
og i bekræftende fald, om slangerne derved har været udsat for uforsvarlig, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 2:
Ved at være unddraget sufficient fodring og vanding i en periode af uger til måneder vurderet efter slangernes huld, manglen på vand i vandkarrene og manglen på fækalier i boksene, finder Rådet, at slangerne, hvoraf 10 fandtes døde og 72 ud af 73 slanger var i huld under middel til tynd, magre og afmagrede i varierende grader, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og de er ikke behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at slangerne under opholdet i besætningen, har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Giver sagens oplysninger rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 3:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyrevelfærdslovens § 60. Anvendelse af § 60 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Ejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3, ved at have udsat 83 Kongepyton-slanger for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet slangerne gennem uger, til måneder, ikke var blevet passet ordentligt og at flere derfor var afmagrede og 10 af dem fundet døde.
På grundlag af det bevisførte, herunder erklæringen fra Det Veterinærfaglige Sundhedsråd, fandt retten herefter tiltalte skyldig i den rejste tiltale.
Ved strafudmålingen var de voterende enige i, at overtrædelsens karakter og grovhed var en skærpende omstændighed. Ved fastsættelse af straffen lagde to af de voterende tillige vægt på, at tiltalte ikke tidligere var straffet, og at tiltalte havde gode personlige forhold, hvorfor straffen kunne fastsættes betinget med vilkår om samfundstjeneste.
Straffen blev herefter fastsat til betinget fængsel i 60 dage med en prøvetid på 1 år fra endelig dom, med betingelse om, at tiltalte skulle udføre ulønnet samfundstjeneste i 80 timer og være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte blev også frakendt retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i 3 år fra endelig dom.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.