Rådet udtalte 16. september 2025:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejeren, eller dennes ansatte, ved at lade dyr nr. 1 gå i besætningen med de beskrevne lidelser, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og ikke beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og i bekræftende fald,
Svar ad 1:
Rådet forstår spørgsmålet således:
Om dyr nr. 1 ved at gå i besætningen med de beskrevne lidelser, derved ikke har været behandlet omsorgsfuldt og ikke været beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og i bekræftende fald,
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 13. marts 2025 vedrørende kontrollen d. 21. oktober 2024:
”So nr 1008 (gris 1):
Denne so var opstaldet i farestalden, den havde pattegrise og havde skuldersår på sin venstre skulder. Det var et stort/svært sår med diameter ca 5x6 cm. Der var forhøjede rande omkring såret og markant knoglefortykkelse under såret. Selve såret var lidt dybt (ca 1 cm). Se fotos nr 1-10 … samt video. Soen havde normalt huld. Den havde fået en gummimåtte ind under sig. Der var behandlet med bluespray (virker mod bakterier).
Undertegnede vurderer, at gummimåtten kombineret med (den daglige) spray med desinfektionsmiddel på såret ikke er en passende behandling, henset til sårets karakter og omfang samt det at den havde et kuld pattegrise (ca 3-4 uger gamle) ved sig i stien.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at udviklingen af kroniske skuldersår påfører søerne ikke ubetydelig smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe. Kroniske skuldersår er en tilstand, der kan forebygges eller afhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldpersonalets side. Får søerne rødme på skuldrene, skal de opstaldes på et blødt underlag og løbende underkastes en omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at so nr. 1008, der fandtes med et 5 x 6 cm stort, alvorligt skuldersår, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være fravænnet pattegrisene alternativt undersøgt af en dyrlæge eller aflivet, under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Spørgsmål 2:
Om dyr nr. 1, derved har været udsat for uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 og sagsakterne i øvrigt til grund, finder Rådet, at so nr. 1008 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Giver anmeldelsens beskrivelse af dyrene nr. 2-5, Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Følgende fremgår endvidere af embedsdyrlægens anmeldelse af 13. marts 2025 vedrørende kontrollen d. 21. oktober 2024:
”Gris 2:
I … stald nr 1 fandtes i sti 7 til højre et slagtesvin (ca 40 kg) med et endetarmsprolaps af mere kronisk karakter. Der var synligt og mærkbart større mængder arvæv/bindevæv i selve prolaps-delen (som prolaperede ca 6-7 cm ud). Stien var en aflastningssti med kun 2 grise. Grisen var alment vel, udviste normal adfærd og havde normalt huld. Der er ikke taget fotos af grisen.
Ejer oplyste at den var udsigtsløs og burde have været aflivet for flere dage siden. Ejer sagde endvidere: Den bliver aflivet nu og min medarbejder bliver informeret om vigtigheden af rettidig aflivning…
Gris 3:
I f… stald nr 6, sti 1 til højre, fandtes en gris (ca 25 kg) som var lam i bagparten. Den ’’krabbede” sig således fremad i stien vha forbenene. Den … havde relativt uforstyrret almenbefindende - og den havde ikke (endnu) synlige skader på forben/forknæ, så dens parese af bagparten er sket for nyligt. Der er ikke taget fotos af grisen.
Ejer oplyste at den var blevet overset ved morgen-gennemgang af stalden - men den ville blive aflivet senere d.d…
Gris 4:
I bufferstald, sti 3 (en aflastningssti) fandtes et slagtesvin (ca 30 kg) med højgradig halthed begge forben. Denne gris var dog alment relativt uforstyrret og den havde ikke rødme/slidsår på sine forknæ. Ejer oplyste at grisen ville blive aflivet senere samme dag. Der er ikke taget fotos af grisen.
Gris 5:
I … stald nr 4, sti 4 til venstre, fandtes 1 slagtesvin (ca 30 kg) med endetarmsprolaps i en almindelig produktionssti. Den blev dog hurtigt taget ud af stien og sat i en sygesti. Selve dens prolaps var ret frisk og var sket for nyligt. Der var ingen tegn på vævsskade, arvæv eller lign.
Der er ikke taget fotos af grisen.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst én gang om dagen.
Dyr med endetarmsprolaps skal ydes adækvat og sufficient undersøgelse og behandling, når lidelsen opstår. Vurderes et tilfælde af endetarmsprolaps at være egnet til behandling, finder Rådet, at dyret skal isoleres i en sygesti med passende bekvemt underlag, smertebehandles og vurderes dagligt. Hvis dyret ikke bedres væsentligt eller kommer sig inden for en uge, skal det aflives.
Lægges ovennævnte og sagsakterne i øvrigt til grund, finder Rådet, at gris 2-5’s tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at deres tilstand burde have været afhjulpet.
For gris 2 og 3 ville dette bedst være sket ved, at de på et tidligere tidspunkt var blevet aflivet.
For gris 4 ville dette bedst være sket ved, at grisen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti og dens tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde grisen også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke var blevet væsentligt bedre inden for en uge, burde grisen have været aflivet.
For gris 5 ville dette bedst være sket ved, at den var blevet isoleret i en sygesti med passende bekvemt underlag, smertebehandlet og vurderet dagligt. Hvis grisen ikke var blevet væsentligt bedre inden for en uge, burde den have været aflivet.
Ved ikke på et tidligere tidspunkt at være aflivet, finder Rådet, at gris 2, der var opstaldet i en sti uden bekvemt underlag og fremstod med en 6-7 cm stor, kronisk endetarmsprolaps, har været udsat for mindst høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gris 2 under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Såfremt det lægges til grund, at lammelsen er opstået kort tid inden kontrollen, finder Rådet, at gris 3, der var opstaldet i en produktionssti og fremstod lam i bagparten og ’krabbende’ sig fremad i stien med forbenene, ved ikke at være aflivet på et tidligere tidspunkt, har været udsat for betydelig grad af lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gris 3 under opholdet i besætningen har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Ved ikke på et tidligere tidspunkt at være flyttet i sygesti med blødt underlag, behandlet, eventuelt tilset af en dyrlæge eller alternativt aflivet, finder Rådet, at gris 4, der fremstod med svær halthed på begge forben, har været udsat for mindst betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gris 4 under opholdet i besætningen har været udsat for mindst uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Såfremt det kan lægges til grund, at gris 5 fremstod med en frisk endetarmsprolaps, uden tegn på vævsskade, arvæv eller lignende, der vurderes opstået kort tid inden kontrollen, og at grisen under kontrollen blev isoleret i en sygesti med passende bekvemt underlag og smertebehandlet, vil Rådet nære betænkelighed ved at vurdere, at gris 5 har været udsat for en grad af uforsvarlig behandling.
Spørgsmål 4:
Giver sagens fakta i øvrigt Rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 4:
Der skal henvises til Rådets udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr, Rådets supplerende udtalelse om skuldersår af 23. maj 2008 og Rådets reviderede udtalelse af 1. oktober 2013 om grise med rektalprolaps, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af Dyrevelfærdsloven § 58, stk. 2 og stk. 12, jf. §§ 2, 3 og 18, stk. 1, samt Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise, § 86, stk. 1 og 3, jf. § 52, ved d. 21. oktober 2024, og i nogen tid forud herfor, at have været ansvarlig for, at so nr. 1008, der ved kontrollen fremstod med et skuldersår, ikke på et tidligere tidspunkt, var blevet fravænnet pattegrisene, alternativ undersøgt af en dyrlæge eller aflivet under sygdomsforløbet i besætningen, og dermed været udsat for groft uforsvarlig behandling.
Afgjort ved bødeforelæg på 30.000 kr.