Gris med udposning ved navlestedet med sår på undersiden og kommunikation til bughulen var mangelfuldt håndteret

Rådet udtalte 11. februar 2025:

Spørgsmål 1:

Såfremt de faktiske oplysninger i sagen lægges til grund for bevarelsen, herunder embedsdyrlægens ob­servationer og fotomaterialet, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt den beskrevne adfærd efter Rå­dets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grove­re uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3.

Svar ad 1:

Rådet forstår spørgsmålet således:

Såfremt de faktiske oplysninger i sagen lægges til grund for bevarelsen, herunder embedsdyrlægens ob­servationer og fotomaterialet, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt slagtegrisen eventuelt har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grove­re uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 5. juli 2023:

”Slagtegris med en vægt på 50 kg, tynd i huld. Opstaldet i en sygesti med blødt under­lag. Dyret havde mistet øremærket. Under bugen kunne der ses et mindre brok (hæ­velse), som blev målt til 9x9 cm (længde x bredde). På undersiden af brokket fandtes der et sår der blev målt til 5x5 cm. Såret var flosset og der kunne ses en åbning op i broket. Grise var alment påvirket. Der er ifølge medarbejderen ’M’ ikke opteg­nelser på behandlinger med hverken smertestillende eller antibiotika af grisen, og hun oplyser også, at den ikke er behandlet. Efter aflivning af grisen blev såret yderlig­gere undersøgt. I bunden af brokket blev såret undersøgt. Ved undersøgelse af såret og ved åbning af hullet i brokket kommer der pludselig afføring ud af tarmen. Der kunne findes en bindevævskant på 2,5 cm tykkelse. Grisen blev aflivet i forbindelse med besøget…

Grisens tilstand med det mindre brok, hvor der var et stort sår på under­siden, har været tilstede i længere tid….”.

Rådet finder, at grise med store brok/udposninger ved navlestedet eller brok/udposninger ved navlestedet med sår/begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal grisen tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte og sagsakterne i øvrigt til grund, finder Rådet, at grisens tilstand har været tydelig ved de daglige tilsyn, og at tilstanden på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet aflivet eller eventuelt tilset af en dyrlæge, før tilstanden fik et omfang som beskrevet.

Ved ikke på et tidligere tidspunkt at være aflivet, eller eventuelt tilset og behandlet af en dyrlæge, finder Rådet, at grisen, der fremstod nedstemt og mager med et navlebrok med alvorlige komplikationer som ovenfor beskrevet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at grisen under opholdet i besætningen, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 2:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.

Svar ad 2:

Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, der kan findes på www.detvetsund.dk.

Afgørelse:

Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven § 58, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 12 jf. §§ 2 og 3, og bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, jf. § 50, stk. 1, ved i sit erhverv som ejer af svinebesætningen, at have behandlet en gris grovere uforsvarligt, idet han undlod at behandle den eller alternativt lade den aflive, selvom den havde et brok på 9x9 cm. med et sår på 5x5 cm. på undersiden, var mager og nedstemt.

Efter forklaringen fra kontrollanten fra Fødevarestyrelsen lagde retten til grund, at kompleksiteten først blev konstateret ved obduktionen. Retten lagde til grund, at grisen ikke den 26. juni 2023 udviste symptomer, der gav anledning til yderligere tiltag end dem, der allerede var iværksat som følge af brokken, herunder placering i sygesti. Retten lagde endvidere til grund, at dyrlægen den 28. juni 2023 mistænkte, at grisen havde lawsonia, og at hun i den tro iværksatte passende behandling herfor. Det var efter det anførte ikke bevist, at grisen ikke blev behandlet forsvarligt. Dertil kom, at tiltalen var rejst mod besætningsejer personligt. Det var uden betydning, om tiltalen i medfør af dyrevelfærdsloven § 58, stk. 13, jf. straffeloven § 26, stk. 2 som følge af virksomhedens størrelse og indretning, kunne være rejst mod virksomheden, som tiltalte drev.

Det måtte efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte ikke selv havde været involveret i tilsynet med og håndteringen af grisen i den relevante periode. Et strafansvar for tiltalte måtte under disse omstændigheder forudsætte, at tiltalte på anden vis ved uagtsom adfærd havde ansvaret for, at den pågældende gris blev påført unødig smerte og lidelse mv. En sådan uagtsom adfærd kunne for eksempel bestå i en undladelse af at sikre, at hans ansatte, som han havde overladt pasningen af og tilsynet med grisen, i tilstrækkeligt omfang var bekendt med indholdet af deres forpligtelser. Anklageskriftet indeholdte imidlertid ikke nogen angivelse heraf. Anklageskriftet opfyldte derfor ikke betingelserne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 4. Af de anførte grunde blev tiltalte frifundet.