Rådet udtalte 28. januar 2025:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at kalven, ved at blive håndteret som beskrevet, derved ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt og ikke beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, om kalven derved har været udsat for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig handling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 13. august 2024 vedrørende tilsynet d. 9. juli 2024:
”Ved kontrollen blev der observeret en hereford kalv født den 6. maj 2024 opstaldet i dybstrøelse med adgang til mark med resten af flokken (køer, kalve og tyr). Kalven lå ned ved kontrollens start (Foto 1), og da ejer forsøgte at få kalven op at stå ville den ikke dette. Da embedsdyrlægen ankom cirka halvanden time efter, havde kalven selv rejst sig.”
Det fremgår endvidere:
”Kalven var svært støttehalt på højre bagben, hvilede kun klovene i stilstand og ville nødigt ligge vægt på benet når forsøgt at få til at gå. Kalven havde en stor hævelse ved haseleddet på både inderside og yderside af hasen (Foto 2). Hævelsen var varm ved berøring, og kalven trak benet væk ved let berøring (video_0535). På toppen af hævelsen på ydersiden af hasen ses der et sår med pus fra hævelsen (fistelkanal med opbrud) (Foto 3+4). Ved let tryk på hævelsen kom der mere pus ud af såret. Kalven var af normalt huld. Kalven var ikke blevet sat i sygeboks, behandlet eller tilset af dyrlæge.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kalvens tilstand med hævelse af haseleddet og halthed har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn i besætningen og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Det ville bedst være sket ved, at kalven var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygeboks og dens tilstand vurderet dagligt. Grundet tilstandens karakter burde kalven tillige have været tilset af en dyrlæge og behandlet eller alternativt aflivet.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at kalven, ved ikke på et langt tidligere tidspunkt at være flyttet til sygeboks med blødt underlag, behandlet, herunder smertebehandlet, tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kalven under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2,3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 2:
Nej.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, samt § 18, stk. l, jf. § 2, § 3 og § 31, stk. 1 og stk. 3, jf. § 132, stk. 1 og stk. 3 i bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer, at have behandlet en kalv groft uforsvarligt, idet kalven var svært støttehalt på højre bagben og havde en stor hævelse ved haseleddet og havde gået i besætningen i et par uger med den beskrevne lidelse og ikke blevet flyttet til en sufficient indrettet sygeboks med blødt underlag, behandlet, herunder smertebehandlet, tilset af en dyrlæge eller alternativt aflivet.
Afgjort ved bødeforelæg på 20.000 kr.