Rådet udtalte 23. oktober 2025:
Spørgsmål 1:
Såfremt de faktiske oplysninger i sagen lægges til grund for bevarelsen, herunder embedsdyrlægens udtalelse samt de optagne fotos og videoklip, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt dyrene efter Rådets vurdering har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 11. november 2024 vedrørende so nr. 1245:
”Dyr nr.: 1 (so med øremærkenummer 1245, se foto 1-3 i bilag 2, fotomappe samt video 1-5)
Beskrivelse: Soen havde en udskudt endetarm og gik alene i en sygesti i sygeafdelingen. Den var ifølge ejer og sotavle behandlet med Meloxidyl d. 9.-10. og 11. april mod smerter. Ifølge medicinbog er soen behandlet med 4 ml Meloxidyl d. 21. marts og igen d. 12. april (dagen for kontrollen). Tarmstykket som hang ud af dyret var hårdt ved berøring, flosset og ildelugtende med store områder af dødt (nekrotiseret) væv. Besætningsejer vælger at aflive dyret. Ved efterfølgende obduktion af tarmstykket måles prolapsen til 9x8 cm (Højde x bredde). Der er dannelse af bindevæv med en tykkelse på 10 mm målt på det smalleste sted… Ud fra medicinoptegnelserne vurderes det at soen har haft endetarmsprolaps den 21. marts 2024, hvor den første gang blev smertebehandlet. På baggrund af fastheden, forrådnelsen samt nekrotiseringen, vurderes det at soen har haft endetarmsprolapsen frem til besøget den 12. april 2024.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Dyr med endetarmsprolaps skal ydes adækvat og sufficient behandling, når lidelsen opstår. Vurderes et tilfælde af endetarmsprolaps at være egnet til behandling, finder Rådet, at dyret skal isoleres i en sygesti med passende bekvemt underlag, smertebehandles og vurderes dagligt. Hvis dyret ikke bedres væsentligt eller kommer sig inden for en uge, skal det aflives.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at soens tilstand var behandlingskrævende og på et langt tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet. Dette ville ud fra det foreliggende bedst være sket ved, at soen, der var flyttet til sygesti og smertebehandlet, var blevet vurderet dagligt i forhold til prolapsens tilstand og behovet for eventuel yderligere behandling. Da det ved den daglige vurdering burde været blevet klart, at soen ikke kunne komme sig, eller at prolapsen ikke bedredes væsentligt inden for en uge, skulle soen have været aflivet.
Ved ikke langt tidligere at være adækvat undersøgt og behandlet, herunder smertebehandlet eller alternativt aflivet, finder Rådet, at so nr. 1245, der fremstod med kronisk endetarmsprolaps som beskrevet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at so nr. 1245 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Følgende fremgår endvidere af embedsdyrlægens anmeldelse af 11. november 2024 vedrørende so nr. 825:
”Dyr nr.: 2 (so med øremærkenummer 825, se foto 4-5 i bilag 2, fotomappe samt video 6 og 7)
Beskrivelse: Soen havde en klovbyld med opbrud ved klovranden på venstre bagben. Ved såret ses dannelse af granulationsvæv. Kloven var fortykket og blev opmålt til 9,5 x 9,5 cm målt forfra og til højre/venstre (det raske ben målte 7 x 7,5). Der var ikke længere varme omkring kloven. Den var støttehalt på benet, (dvs. tager ikke fuld støtte) og reagerede kraftigt på let berøring af området ved at sparke ud med benet. Soen vokaliserede kraftigt ved gang. Soen var isoleret i en sti, men ikke i sygesti, idet der ikke var blødt underlag.
Den var medicinsk behandlet med Oxtra DD og Meloxidyl den 13-14-15/3 2024. Oxtra DD er ikke ordineret til ben og klovlidelser til søer i besætningen.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at so nr. 825’s tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige tilsyn i besætningen, og at dens situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at soen var blevet opstaldet i en sygesti med blødt underlag og tilset af en dyrlæge, da det blev klart, at behandlingen ikke havde den ønskede effekt, eller aflivet før tilstanden udviklede et omfang som beskrevet.
Ved ikke på et tidligere tidspunkt at være flyttet til en sufficient indrettet sygesti og behandlet adækvat eller aflivet, finder Rådet, at so nr. 825, der fremstod støttehalt og med en klovbyld med opbrud på yderkloven på venstre bagben samt smertepræget som beskrevet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at so nr. 825 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 2:
Der henvises til Rådets udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr og Rådets reviderede udtalelse af 1. oktober 2013 om svin med rektalprolaps, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Daglig leder/driftsansvarlig tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven § 58, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 12, jf. §§ 2 og 3 sammenholdt med bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 4, stk. 1 og stk. 3, jf. § 50, stk. 1 og 2, ved i perioden op til den 12. april 2024, at være ansvarlig for, at to grise blev udsat for groft uforsvarlig behandling, idet
1) so med øremærkenummer 1245 havde en udskudt endetarmsprolaps, som hang ud af dyret, var hård ved berøring, flosset og ildelugtende med store områder af dødt væv, og det skønnedes, at lidelsen havde stået på i mindst 27 dage, hvorved grisen som følge af den manglende væsentlige bedring burde være aflivet, ligesom
2) so med øremærkenummer 825, uden at være flyttet til en sufficient indrettet sti med et tykt lag strøelse, havde en klovbyld med opbrud ved klovranden på venstre bagben, hvilket medførte, at soen var støttehalt og reagerede kraftigt på let berøring af området ved at sparke ud med benet, ligesom soen - trods det blev vurderet, at den havde haft klovbylden i 30 dage - ikke var blevet tilset af en dyrlæge eller aflivet,
alt hvorved dyrene ikke blev beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom sigtede derved undlod at behandle dyrene omsorgsfuldt, herunder ved at de blev huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Afgjort ved bødeforelæg på 40.000 kr.