Rådet udtalte 11. februar 2025:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har de to små ponyer i boksen i stalden (s. 2, afsnit 4) derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 22. februar 2024 vedrørende tilsynet d. 19. februar 2024:
”I stalden gik der to små ponyer i en boks. Der trængte til, at blive strøet i boksen, de fremstod beskidte, men de kommer på fold dagligt og en del af skidtet er mudder fra folden. Der var vand tilstede i boksen, og de fremstod i normalt huld. De blev ikke scannet for chip. Se foto 8.”
På foto 8 ses to små ponyer i en boks. Ponyerne fremstår opmærksomme. Fotoet er af en kvalitet, der vanskeliggør vurderingen af den bagerste ponys huld, om ponyerne synker ned i underlaget og om ponyers hårlag er vådt på bugen eller benene, idet det er optaget i modlys med de to små ponyer helt i forgrunden. Den del af boksens underlag, der er synlig på foto 8, ses med spredte strå, men ses ikke at være våd.
På det foreliggende grundlag vil Rådet nære betænkelighed ved at vurdere, at de to små ponyer, ved at være opstaldet som beskrevet, har været udsat for en grad af uforsvarlig behandling.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ponyen med chipnr. xxx og de 2 æsler (s. 2, afsnit 5) derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 22. februar 2024 vedrørende tilsynet d. 19. februar 2024:
”Midt i stalden stod en større pony … og to æsler … bundet op. Der trængte til, at blive strøet, men det blev oplyst, at de ikke havde nået det endnu. Æslerne fremstod rimelig rene, med kun lidt tilsmudsning på bagparten. Ponyen fremstod beskidt på venstre side af bagparten. Det blev oplyst, at disse 3 også var ude hver dag. Der stod en spand vand ved hver. De fremstod alle i normalt huld. Se foto 9 og 10.”
På foto 9 og 10 kan det ses, at hesten og de to æsler står opbundet, at det ene æsel fremstår våd/beskidt på bugen, og at hesten fremstår våd og beskidt på bug, lår, ben og hale.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses og passes under hensyntagen til deres behov. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovennævnte og foto 9 og 10 til grund, finder Rådet, at hesten og de to æsler, ved uden at have adgang til tørt leje på stald at stå opbundet, hvorved de var begrænset i deres bevægelsesfrihed, og hesten og det ene æsel fremstod våde og beskidte på kroppen som beskrevet, har været udsat for en betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, og de har ikke været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at hesten og de to æsler herved har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har alle 4 heste i løsdriften som følge af dybstrøelsesmåttens tilstand (s. 2, afsnit 6) derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 22. februar 2024 vedrørende tilsynet d. 19. februar 2024:
”I løsdriften gik der 4 heste. Det blev oplyst, at to af hestene (de to brune) ikke var ejers, men var ejet af en der hed ’xxx’ (politiet fik kontaktoplysninger på ham). Hestene blev fodret og vandet inde i laden og havde adgang til en mark. Der var hø og vand tilstede. Alle 4 hestene fremstod beskidte. Der var ikke strøet i laden, og dybstrøelsesmåtten var så ujævn, at hestene havde meget svært ved at gå der. De sank i til langt op på benene og den ene hest sank i helt til livet og havde svært ved at komme op igen. Se foto 17,18,19 og 20. Hestene havde adgang til en mark. Det blev observeret, at to af hestene gik ud, og de sank i til ca. midt på benene der, hvor det var mest blødt lige ved indgangen. Når de først kom ud på marken var der knap så blødt. Der var ikke et område på marken med græsdække, det hele var mere eller mindre trådt op. De to heste der var ejet af ’Besætningsansvarlige’ var i normalt huld, der var tale om en broget (brun og hvid) pony og en pony der var knabstrupperfarvet (hvid med brune/rødlige pletter) Knabstrupperen havde chip nr. xxx, den brogede pony blev ikke scannet da det ikke var muligt, at komme så tæt på. De to heste, der efter sigende skulle være ejet af en der hedder ’xxx’, var begge mørkebrune. Den ene var let under middel i huld, den fremstod muskelfattig, især omkring hals og ryg og havde lettere synlige hoftehjørner, dog ikke noget der gav anledning til anmærkninger (denne blev ikke scannet for chip). Ved starten af kontrollen fremstod den meget passiv, og holdt sig i et hjørne af stalden. Den gik dog senere ud på marken (se foto 12 og 23).”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses og passes under hensyntagen til deres behov. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovennævnte og de fremsendte fotos og videoklip til grund, finder Rådet, at de fire heste, ved at være opstaldet under de beskrevne forhold, hvor hestene, der fremstod våde og beskidte på hele kroppen, var tydeligt begrænsede i deres bevægelsesfrihed og i adgangen til foder og vand samt unddraget adgang til tørt leje, idet underlaget i løsdriften var så optrådt og ujævnt, at hestene sad fast og sank i til midt på benene, og folden var optrådt og uden græsdække, har været udsat for høj grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, og de har ikke været behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at de fire heste, ved at være opstaldet som beskrevet, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 4:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har hesten med chipnr. xxx som følge af dens huldtilstand (s. 2, afsnit 6) derved - isoleret set - været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 5:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har hesten med chipnr. xxx som følge af dens huldtilstand i kombination med dybstrøelsesmåttens tilstand (s. 2, afsnit 6) derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4 og 5:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 22. februar 2024 vedrørende tilsynet d. 19. februar 2024:
”Der var ikke strøet i laden, og dybstrøelsesmåtten var så ujævn, at hestene havde meget svært ved at gå der. De sank i til langt op på benene og den ene hest sank i helt til livet og havde svært ved at komme op igen. Se foto 17,18,19 og 20… Den … var mager grænsende til sygeligt mager. Den havde fremtrædende rygsøjle, hoftehjørner, sædeben, halerod og skulderblad og fremstod generelt meget muskelfattig (se foto 16 og 18). Det var sidstnævnte hest der sad fast og havde svært ved at komme op. Da hun kom op stod hun et stykke tid og pustede. Denne hest blev slået op i hestedatabasen, hvor det fremgik at det var en 20 år gammel traver.”
Ved afmagring skal der iværksættes korrigerende handlinger. Såfremt dyr afmagrer som følge af sygdom, skal fodringen, i samspil med øvrig relevant behandling, tilpasses således, at dyrene bibeholder deres vægt eller som minimum ikke får en dyrevelfærdsmæssig betænkelig ernæringstilstand. Dette kan eksempelvis ske ved at anvende et foder med høj ernæringsværdi.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses og passes under hensyntagen til deres behov. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet finder, at hoppens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig, og at dens tilstand for længst burde have været afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at den var blevet flyttet til en sygeboks med tørt leje, tildelt supplerende foder med høj ernæringsværdi og tilset af en dyrlæge med henblik på udredning af, om den magrede af som følge af sygdom og eventuelt behandlet eller alternativt aflivet.
Lægges ovennævnte og de fremsendte fotos til grund, finder Rådet, at hoppen, der ved tilsynet fremstod afmagret med fremtrædende knogler, våd og beskidt, var tydeligt begrænset i dens bevægelsesfrihed og i adgangen til foder og vand samt unddraget adgang til et tørt leje, idet underlaget i løsdriften var så optrådt og ujævnt, at hoppen sank i til bugen og havde vanskeligt ved at komme op eller sank i til haserne, ved at gå under de beskrevne forhold, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at hoppen, ved at være opstaldet som beskrevet, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 6:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 6:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 12, jf. stk. 2, jf. stk. 1 jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1 og stk. 2 samt bekendtgørelse nr. 1746 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste § 36, stk. 2, jf. stk. 1 jf. § 4, stk. 1, § 9, stk. 2, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv og som ansvarlig for dyrene på ejendommen, at have udsat flere af disse for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling, ligesom de pågældende dyr ikke blev behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, idet politiet og Fødevarestyrelsen i forbindelse med kontrolbesøg konstaterede, at en hest og to æsler var opstaldet i spiltov, hvorved de var begrænset i deres bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile, ligesom hesten og det ene af æslerne fremstod våde og beskidte på kroppen, alt hvorved disse tre dyr var udsat for en betydelig grad af lidelse, smerte, angst, varigt mén og væsentlig ulemper (uforsvarlig behandling), endvidere konstateredes, at fire heste, som gik i løsdrift på dybstrøelsesmåtte i laden med adgang til en mark, ikke havde adgang til tørt leje, idet der ikke var strøet tilstrækkeligt i laden, og marken var trådt op og uden græsdække, endvidere var dybstrøelsesmåtten meget ujævn, hvilket alt bevirkede, at hestene sank ned i måtten og ikke kunne bevæge sig frit, alle fire heste fremstod endvidere beskidte, og endelig var den ene af disse heste mager grænsende til sygeligt mager, idet den havde fremtrædende rygsøjle, hoftehjørner, sædeben, halerod og skulderblade og var meget muskelfattig, alt hvorved disse fire heste var udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe (grovere uforsvarlig behandling).
Afgjort ved bødeforelæg på 40.000 kr.