Rådet udtalte 16. december 2021:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har grisen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Af anmeldelse af 20. maj 2020 fremgår følgende:
”Embedsdyrlæge D foretog det levende syn af dyrene og konstaterede ved aflæsningen, at dyret med det blødende halesår ikke blev transporteret adskilt fra de øvrige svin, men fulgte flokken ind i stalden under aflæsningen…
Ved den klinisk undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, et alvorligt åbent sår på halen hvorfra de kom blod. Halesåret dækkede halvdelen af halens længde i hele sin omkreds, med tydelig hævelse omkring såret. Det vurderes som en kronisk sårdannelse med nekrotisk væv (dødsvæv), med nyt opbrud af såret af frisk blødning (fotos nr. 1 -3, jf. bilag 4)…
Halen var øm ved berøring, dyret trak den til sig i kontakt med andre dyr og flyttede sig. Dyret var i normalt huld.”
Materiale fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Præparat 1:
Præparatet omfattede en hale med omkringliggende strukturer inkl. hud og muskulatur. Huden var nåletatoveret med nr. ”…” og ”…”. Hele præparatet målte. ca. 28 cm x 14,5 cm. Halen havde en længde på ca. 10 cm og en diameter på ca. 3,5 cm målt ved basis. Ved inspektion af halen fandtes den yderste del at være sæde for en ulceration. Ulcerationen var uregelmæssig og strakte sig over ca. 2,1-3,6 cm af den yderste del af halen og havde et overfladeareal på ca. 24 cm2. Ulcerationen var belagt med nekrotisk sårskorpe og stedvis granulationsvæv og yderst fandtes blotlæggelse af en halehvirvel. Ved sagittal gennemsavning af halen fandtes delvist tab og nekrose i den yderste halehvirvel. Under ulcerationen fandtes reparatorisk væv med en tykkelse varierende fra 0,5-1 cm.
Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra ulcerationen. Ved den histologiske undersøgelse fandtes en nekrotisk overflade med underliggende ødem og cellulær infiltration. Desuden fandtes reparatorisk væv i form af granulationsvæv og bindevævsnydannelse. Der fandtes tab af den yderste halehvirvel samt knoglenydannelse og proliferation af bruskvæv i relation til halehvirvlen.
Præparat 2:
Præparatet omfattede et hudstykke med underliggende muskulatur og et mindre stykke knoglevæv.
Huden var nåletatoveret med nr. ”…”, ”…”, og ”…”. Præparatet målte ca. 27,5 x 16 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes intet abnormt.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at halen er sæde for en kronisk, ulcererende og nekrotiserende tilstand. Baseret på mængden af reparatorisk væv og de histologiske fund vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde på et tidligere tidspunkt have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til korrekt indrettet sygesti, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, herunder behandlet, tilset af dyrlæge eller aflivet, før lidelsen fik det beskrevne omfang.
Såfremt svinet ikke har været opstaldet i korrekt indrettet sygesti og været sufficient behandlet, finder Rådet, at det under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1, nu dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Det fremgår endvidere af sagsakterne, at svinet ikke var separeret fra andre svin under transporten til slagteriet.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinet havde et kronisk sår på halespidsen belagt med nekrotisk sårskorpe og granulationsvæv og reparationsvævsdannelse under såret og blotlagt halehvirvel.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinet var uegnet til transport, og det har under læsning og transport til slagteriet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe. Rådet finder, at svinet under læsningen og transporten har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1, nu dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 2:
Der skal henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. §§ 2 og 3, samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. transportforordningen artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved under udøvelse af erhverv som besætningsejer at have behandlet et slagtesvin groft uforsvarligt.
Afgjort ved bødeforelæg på 10.000 kr. Bøden blev fastsat under hensyntagen til sagsbehandlingstiden.
Transportør:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven § 58, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 10, stk. 12 og stk. 13, jf. § 2, og bekendtgørelse nr. 26. af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, jf. stk. 3, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b, og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved som transportør, at have transporteret en ikke-transportegnet gris og dermed udsat den for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Tiltalte vedtog med anklagerens samtykke en bøde på 50.000 kr. og skulle endvidere betale sagens omkostninger.
Bøden afspejler også forhold under sag 2021-24-0152-00495 og 2021-24-0152-00497.