Rådet udtalte 6. marts 2022:
Spørgsmål 1:
Har slagtesvinet et stort brok med komplikationer? Svaret bedes begrundet.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af anmeldelse af 7. august 2020:
”Embedsdyrlæge D konstaterede, at grisen ikke blev transporteret adskilt fra de andre raske grise, da den fulgte flokken af grise under aflæsning…
Ved den kliniske undersøgelse af den levende gris kunne det konstateres, at grisen havde et navlebrok ... med et synligt alvorligt åbent sår … undersiden af broksækken. Såret er sandsynligvis opstået i forbindelse med slid mod underlaget. Grisen var i god ernæringstilstand og upåvirket almentilstand….”
Af sektionsattest af 14. juli 2021 fremgår, at der ved patoanatomisk undersøgelse af materiale fra svinet på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fandtes følgende:
”Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en diameter på ca. 13 cm og en højde på op til ca. 11 cm. Udposningen fandtes placeret i bugvæggens midtlinje i navleregionen med relation til 3 dievorter og præputium. Ved inspektion af udposningens overflade fandtes på den ventrale del en cirkulær ulceration med en diameter på ca. 3 cm, hvorpå der var gjort indsnit ved modtagelsen. Centralt i såret fandtes et område på ca. 1 x 1 cm med nekrotisk sårskorpe. Under sårskorpen kunne identificeres en fistelkanal. Ved gennemskæring af den abdominale udposning, fandtes denne at have et indhold bestående af bindevæv med en tykkelse på op til 8 cm. I bindevævet fandtes multiple cyster af varierende størrelse med serohæmorrhagisk indhold. Fistelkanalen fra såret på udposningens overflade havde forbindelse til en proces med en diameter på ca. 1,5 cm, indeholdende inspiceret pus. I den profunde del af præparatet fandtes en fibrøs adhærence til et stykke af omentet. Vurdering af den oprindelige brokring var ikke mulig ved undersøgelsen, grundet gennemskæring af præparatet ved modtagelsen.
HISTOLOGI:
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af såret på udposningens overflade til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes såret at bestå af en suppurativ sårskorpe. I det underliggende væv fandtes udtalt infiltration med en blandet cellepopulation domineret af mononukleære celler. Der fandtes endvidere begyndende fibroplastproliferation samt angiogenese i umiddelbar tilslutning til sårets overflade, som kunne karakteriseres som værende imaturt granulationsvæv. I de dybere lag af præparatet fandtes store mængder af nydannet, samt organiseret bindevæv.
KONKLUSION:
På baggrund af ovenstående undersøgelse kan det konkluderes, at præparatet er sæde for et kronisk, hernierende enterocystom med ulceration af overfladen og fibrøse adhærencer til krøset. Med udgangspunkt i den histologiske vurdering af såret på enterocystomets overflade, der endnu ikke udviste tegn på maturt granulationsvæv, vurderes såret at have en alder på flere dage.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinet havde et enterocystom med komplikationer i form af et alvorligt sår på enterocystomets ventrale overflade med nekrotisk sårskorpe centralt i såret og en fistelkanal under sårskorpen med forbindelse til en proces samt i dybden en fibrøs adhærence til krøset.
Spørgsmål 2:
Har slagtesvinet, i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok/udposninger ved navlestedet eller sådanne med sår/ begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte og det fremsendte fotomateriale til grund, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dets situation skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.
Såfremt svinet ikke har været opstaldet i korrekt indrettet sygesti og været sufficient behandlet, finder Rådet, at det under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Har slagtesvinet været egnet til transport? Svaret bedes begrundet.
Svar ad 3:
Nej. Rådet anser slagtesvin med brok/udposninger ved navlestedet med sårdannelser på brokket/udposningen for uegnede til transport, og sådanne svin skal afvises inden transporten og aflives i besætningen. Dette gælder også selvom svinet transporteres separeret fra andre svin. Se endvidere svar ad 8.
Rådet finder, at svinet, der på slagteriet fremstod med en udposning ved navlestedet i form af et enterocystom med komplikationer i form af et sår på dettes overflade med nekrotisk sårskorpe centralt, fisteldannelse og fibrøse adhærencer til krøset, under fremdrivningen har været udsat for træk i tarmkrøset grundet de tilstedeværende adhærancedannelser, og at enterocystomet og såret på dettes overflade under læsningen og transporten til slagteriet har været udsat for risiko for bid og puf fra de øvrige svin og stød/slid mod vognens inventar, hvorved svinet har været udsat for smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at svinet ikke var egnet til transport, heller ikke som ’skånetransport’ separeret fra de øvrige svin på vognen.
Spørgsmål 4:
Har slagtesvinet været egnet til skånetransport, adskilt fra de andre dyr?
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Har slagtesvinet, ved at blive transporteret, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Lægges svar ad 1-4 til grund, finder Rådet, at svinet under læsningen og transporten til slagteriet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe. Rådet finder, at svinet under læsningen og transporten har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 6:
Har slagtesvinets tilstand været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 6:
Af sagsakterne fremgår, at ejer oplyste, at ”Han havde ikke været på stedet, da grisen blev læsset. Alle grise var forinden gjort klart i udleveringsrummet, hvor der var flere afsnit. Da han, forud for afhentningen, havde gennet dem ud i udleveringsrummet, havde han opdaget, at grisen med brokket, ved en fejl, var kommet med, han skilte den derfor fra og satte den i en sti for sig selv i udleveringen.”
Lægges ovennævnte, de fremsendte foto samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinets tilstand var tydelig og let erkendelig ved læsningen i besætningen forud for transporten.
Spørgsmål 7:
Kan slagtesvinets tilstand været blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 7:
Rådet kan ikke udelukke, at der under transporten kan være opstået overfladiske beskadigelser i sårfladen på enterocystomet. Sårets størrelse og dets generelle karakter i form af et granulerende sår har imidlertid ikke ændret sig som følge af transporten.
Spørgsmål 8:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 8:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Tiltalte var sigtet for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, dagældende dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og § 2, bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 50, dagældende bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1 og 6, jf. transportforordningens artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved i forbindelse med erhverv som daglig leder og ansvarlig for pasningen af besætningen at have udsat en gris for groft uforsvarlig behandling, både under grisens sygdomsforløb og ved at lade den transportere levende til slagtning, og undladt at behandle den omsorgsfuldt, herunder huse og passe den under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet tiltalte lod grisen transportere fra besætningen til slagteri, selv om den havde et navlebrok på ca. 12 cm i længden og ca. 10 cm i dybden med et synligt, alvorligt åbent sår på ca. 9 cm i diameter på undersiden af broksækken, og dermed ikke var egnet til transport, ligesom grisen på et langt tidligere tidspunkt i besætningen burde have været givet en passende behandling, herunder om nødvendigt tilset af en dyrlæge, opstaldet i en sygesti eller alternativt aflivet, alt hvorved grisen, såvel i besætningen som under transporten, blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Tiltalte udeblev fra hovedforhandlingen uden at have dokumenteret lovligt forfald, hvilket retten anså som tiltaltes vedgåelse af den rejste tiltale.
På den baggrund, og da sagens omstændigheder ikke talte imod dette, fandt retten tiltalte skyldig i den rejste tiltale, jf. retsplejelovens § 897, stk. 1.
Straffen blev fastsat til en bøde på 25.000 kr. med en forvandlingsstraf for bøden på 14 dages fængsel.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.