Rådet udtalte 6. marts 2022:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har grisen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af anmeldelse af 4. august 2020:
”Embedsdyrlæge D foretog det levende syn af dyrene og konstaterede ved aflæsningen, at dyret med det akutte halebid ikke blev transporteret adskilt fra de øvrige svin, men fulgte flokken ind i stalden…
Ved den klinisk undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at halen var hævet i næsten hele sin længde og mistede sin normal form. På grænsen mellem hævet hale og såret konstateres der rødme, derefter og resten af halen ud til spidsen har kronisk sårdannelse med nekrotisk væv (dødsvæv)… Halen var øm ved berøring, som tydeliggøres ved at dyret trækker halen ind imod sin krop… Dyret var normal i huld.
Ved undersøgelsen efter den slagtermæssige behandling af slagtekroppen, fandtes et åbent sår på halespidsen med nekrose (vævsdød)…”
Af sektionsattest af 2. august 2021 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fremgår følgende:
”Præparatet målte 32 x 31 cm, hvoraf halen havde en længde på 14 cm og en diameter på 4 cm ved halebasis. Ved inspektion af præparatet fandtes nekrose af halens yderste 1/3. Ventralt på halen fandtes en ulceration med irregulære sårkanter, der var dækket af en tør, nekrotisk sårskorpe, som strakte sig ca. 4,5-7 cm op af halen. Centralt i såret fandtes vævstab med delvis blottelse af underliggende halehvirvler. Ved sagittal gennemsavning af præparatet fandtes halen at bestå af 10 identificerbare halehvirvler, hvoraf den 3. yderste halehvirvel var delvist nekrotisk med brud på knoglens compacta. I relation til 2. - og 3. yderste halehvirvel fandtes overliggende reparatorisk væv med en tykkelse på 0,3-0,4 cm.
Der blev udtaget materiale af såret og underliggende reparatorisk væv til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes udtalt bakteriel kolonisering under sårskorpen samt multiple foci med microabscesdannelser, hvoraf flere var indkapslet af bindevæv. I interstitiet i subcutis og den underliggende muskulatur fandtes udtalt ødem, blødning og diffus infiltration med inflammatoriske celler. Der fandtes fibroblastproliferation og angiogenese organiseret i et nydannet granulationsvæv.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet er sæde for et kronisk, nekrotiserende haleulceration med centralt vævstab, knoglenekrose og microabscesdannelse. Baseret på graden af granulationsvævsdannelsen vurderes forandringerne at have en alder på ikke under en uge.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte og sagsakterne, herunder de fremsendte foto til grund, finder Rådet, at lidelsen ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Svinets tilstand burde på et tidligere tidspunkt have været afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til korrekt indrettet sygesti og behandlet, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, eventuelt tilset af dyrlæge eller aflivet, før lidelsen fik det beskrevne omfang.
Såfremt svinet ikke har været opstaldet i en sufficient indrettet sygesti og adækvat behandlet, finder Rådet, at det har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov. Rådet finder da, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinet, der blev transporteret blandt de øvrige svin på vognen og ved ankomsten til slagteriet fremstod med et alvorligt åbent halesår involverende knogler og med vævsdød, ikke var egnet til transport. Ved at være transporteret uden at være separeret fra andre svin har det været udsat for risiko for bid og puf fra andre svin samt stød mod vognens inventar, hvorved det har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe. Rådet finder, at svinet under læsningen og transporten har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 2:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven § 58, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 10, stk. 12 og stk. 13, jf. § 2, dagældende dyreværnslov § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 7, stk. 9 og stk. 11, jf. § 1, og bekendtgørelse nr. 26. af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, jf. stk. 3, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b, og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, for som transportør, at have transporteret en gris blandt de øvrige svin på vognen som ved ankomsten til slagteriet fremstod med et alvorligt åbent halesår involverende knogler og med vævsdød, hvorved grisen ikke havde været egnet til transport, og dermed været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Tiltalte vedtog med anklagerens samtykke en bøde på 50.000 kr. og skulle endvidere betale sagens omkostninger.